Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CN0511

    Sag C-511/07: Sag anlagt den 21. november 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

    EUT C 22 af 26.1.2008, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    26.1.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 22/33


    Sag anlagt den 21. november 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

    (Sag C-511/07)

    (2008/C 22/59)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og U. Wölker, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (1), sammenholdt med artikel 2 og artikel 4, stk. 1, litra b) og d), i Kommissionens beslutning nr. 2005/166/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til beslutning nr. 280/2004/EF (2), idet det ikke har meddelt de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 3, stk. 1, litra f), i beslutning nr. 280/2004/EF.

    Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Kommissionen har med sit søgsmål kritiseret Storhertugdømmet Luxembourg for mangelfuldt at have gennemført beslutning nr. 280/2004/EF, sammenholdt med beslutning 2005/166/EF. Dels har Luxembourg nemlig i den årlige rapport undladt at give fuldstændige oplysninger om anvendte metodologier og datakilder, herunder oplysninger om de typer aktivitetsdata og emissionsfaktorer, der er anvendt for Fællesskabets nøglekilder. Dels har Luxembourg heller ikke til Kommissionen fremsendt en generel vurdering af den usikkerhed, der påvirker oplysningerne i den luxembourgske rapport om den nationale opgørelse.


    (1)  EUT L 49, s. 1.

    (2)  EUT L 55, s. 57.


    Top