16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/145

Ordfører:

Antonio Longo

1.1

1.2

EØSU deler fuldt ud Kommissionens ønske om endnu en gang at slå til lyd for at forsvare og fremme de grundlæggende rettigheder og de demokratiske værdier, samt det juridiske begreb, et samlet net, der ligesom andre områder er underlagt ensartede EU-regler, og som ikke er »fragmenteret« af forskellige potentielt modstridende regler.

1.3

Det er vigtigt, at den fremtidige forvaltning af nettet tager udgangspunkt i, at internettets styrke ligger i dets åbne, decentrale og neutrale natur, og i at det er tilgængeligt for alle og har lave adgangsbarrierer. Udvalget bemærker dog, at meddelelsen hverken indeholder en tilstrækkelig definition af begrebet forvaltningssamarbejde, som EU skal bidrage til, eller af de instrumenter og betingelser, der skal sikre flerpartsdeltagelse i beslutningerne om internettet. Især bør det præciseres nærmere, hvem der skal føre tilsyn med forvaltningen af internettet.

1.4

Hvad angår ophøret af ICANN's (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) hidtidige rolle og IANA's (Internet Assigned Numbers Authority) funktioner, mener udvalget, at Kommissionen klart bør rejse spørgsmålet om, hvilken rolle EU bør spille i det fremtidige tværnationale organ.

1.5

Tilliden til internettet vil helt sikkert også blive styrket af det digitale habeas corpus, som Europa-Parlamentet har vedtaget, og af gennemførelsen af foranstaltningerne i telekommunikationspakken vedrørende EU's indre marked for telekommunikation.

1.6

Valget af tekniske standarder kan have stor indvirkning på borgernes rettigheder, herunder reglerne om ytringsfrihed, beskyttelse af personoplysninger og brugersikkerhed såvel som adgang til indhold. Udformningen af internettet har fra starten af støttet borgernes rettigheder fuldt ud. Trusler mod disse rettigheder skyldes regeringstiltag og operatører af websider, som ligger uden for netværkets kontrol. Imidlertid vil det stadig være hensigtsmæssigt at udstede henstillinger, der kan sikre, at de tekniske standarder er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

1.7

Hvad angår de juridiske aspekter af internettet, støtter EØSU Kommissionens ønske om at indlede en ny undersøgelse af risiciene for internationale konflikter mellem de forskellige lovgivninger og jurisdiktioner, som ofte forværres af de enkelte uafhængige reguleringsmyndigheders regler.

1.8

Udvalget bemærker, at der i meddelelsen ikke henvises til en række tekniske og operationelle problemer, som optager udvalget, hvoraf de vigtigste er:

1.9

EØSU understreger vigtigheden af rummelighed. Den Europæiske Unions bidrag til en global internetforvaltning kan ikke se bort fra at fremme inklusionspolitikkerne i forbindelse med IKT med det sigte at skabe betingelserne for et virkeligt rummeligt samfund (jf. Rigachartret (2006) i tilknytning til ministerkonferencen »IKT for et inkluderende samfund«, som indeholder en række forpligtelser til at sikre gennemførelsen af IKT-løsninger til fordel for ældre og vedrørende e-tilgængelighed i EU). Internettet er i kraft af selve sin udformning inkluderende, hvilket stadfæstes i ICANN's charter. Adgangen kontrolleres af kommunikationstjeneste- og internetudbydere, som reguleres af nationale administrationer. Ansvaret for inklusion ligger hos disse administrationer og, for så vidt angår EU, hos Kommissionen.

1.10

Endelig ønsker EØSU, at forummet for internetforvaltning (Internet Governance Forum — IGF) i stigende grad styrkes som samlingspunkt for samtlige internetinteressenter. EU skal spille en ledende rolle på det kommende internetforvaltningsforum i Istanbul, med en fælles indsats fra Kommissionen, medlemsstaterne og civilsamfundet.

2.1

Internettet er et fænomen med mange facetter uden nogen overordnet kontrol. Følgende er internettets vigtigste elementer:

3.1

Kommissionen har udarbejdet et sæt retningslinjer, der skal danne grundlag for en fælles europæisk vision for forvaltningen af internettet, som skal styrke Europas rolle i udviklingen af internettet som rygraden i det digitale indre marked og drivkraft for innovation, økonomisk vækst samt demokrati og menneskerettigheder. Kommissionen ønsker at bygge videre på de retningslinjer, der allerede blev fastlagt i den foregående rapport, som blev offentliggjort i 2009 (1), og samtidig styrke flerpartsmodellen.

3.2

For at kompensere for manglen på overordnet kontrol er der blevet oprettet et forum for internetforvaltning (Internet Governance Forum — IGF) under FN. Kommissionens meddelelse har udviklingen af dette forum som sit andet fokusområde. Meddelelsen afspejler Kommissionens bekymringer med hensyn til IGF og dens ambitioner om at blive inddraget i kontrollen med ICANN, hvilket gør det vanskeligt at drage en anden konklusion end, at meddelelsen handler om politisk kontrol af internettet. EØSU mener, at det også er nødvendigt at sætte fokus på og gøre en indsats for at løse de tekniske og operationelle forvaltningsproblemer, f.eks. dem, der er fremhævet i a), e) og g) ovenfor.

3.3

Den europæiske vision er baseret på en række fælles principper på EU-plan, som f.eks. forsvar af de grundlæggende rettigheder og de demokratiske værdier (som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder), og fremme af et samlet ufragmenteret net, hvor beslutningerne træffes på grundlag af principper, såsom gennemsigtighed, ansvarlighed og inddragelse af alle interesseparter. Blandt de organisationer, der i meddelelsen anerkendes som vigtige samarbejdsparter, nævnes specifikt forummet for internetforvaltning (Internet Governance Forum — IGF) (et organ, der er et resultat af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), og som blev fremmet af De Forenede Nationer med resolution 56/183 (21. december 2001)), Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og Internet Assigned Numbers Authority (IANA).

3.4

Kommissionens tilgang til internetforvaltning kan opsummeres i akronymet COMPACT: »the Internet as a space of Civic responsibilities, One unfragmented resource governed via a Multistakeholder approach to Promote democracy and Human Rights, based on a sound technological Architecture that engenders Confidence and facilitates a Transparent governance«, dvs. internettet som et forum for borgeransvar, én ufragmenteret ressource, der styres ved hjælp af en flerpartstilgang, der har til formål at fremme demokrati og menneskerettigheder på grundlag af en solid teknologisk arkitektur, der skaber tillid og fremmer en transparent forvaltning både af den underliggende internetinfrastruktur og af de tjenester, der bygger på den. Denne tilgang bygger på Tunisdagsordenen for informationssamfundet (18. november 2005), hvis principper dog desværre ikke synes at være støttet på globalt plan, men kun af bestemte lande og kun inden for begrænsede geografiske områder (f.eks. OECD-Rådets henstilling om principper for internetpolitik (2011) og erklæringen fra G8-topmødet i Deauville (2011)).

3.5

Kommissionen foreslår mere konkret følgende:

4.1

Kommissionen foreslår, at der fastlægges en fælles europæisk vision for internetforvaltning, som giver EU mulighed for at spille en vigtig rolle på et område, der har afgørende betydning for fremtiden, såvel på det økonomiske som på det politiske og sociale plan. Dette valg har stor betydning for at sikre stærk fremdrift i medlemsstaternes økonomiske udvikling og konsolidere de demokratiske principper og menneskerettighederne.

4.2

En holdbar forvaltning skal være baseret på et system med flere interesseparter som fastlagt i Tunisdagsordenen: regeringer, den private sektor, civilsamfundet, mellemstatslige og internationale organisationer samt akademiske og tekniske kredse.

4.3.1

Udvalget gentager først og fremmest, hvad det de seneste år har sagt i en lang række udtalelser om internettets betydning som en væsentlig forudsætning for økonomisk udvikling, beskæftigelse, teknologisk innovation og social integration. EØSU's har altid uforbeholdent og med overbevisning støttet informationssamfundet, Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden, og har i den sammenhæng fremsat mange forslag og til tider også kritik.

4.3.2

Målet må være at give EU en hovedrolle i udviklingen af den digitale infrastruktur, herunder især sikring af højhastighedsbredbånd til alle borgere, i skabelsen af et digitalt indre marked med et væld af europæisk indhold, der er et middel til inklusion, i brobygningen over den digitale kløft gennem en bred digital alfabetisering, i udformningen af europæisk cloud computing (2), i udarbejdelsen af passende regler til beskyttelse mod cyberkriminalitet, krænkelse af privatlivets fred og identitetstyveri, farerne for mindreårige og sikring af retten til at blive glemt.

4.3.3

EØSU deler fuldt ud Kommissionens ønske om endnu en gang at slå til lyd for at forsvare og fremme de grundlæggende rettigheder og de demokratiske værdier, samt det juridiske begreb, et samlet net, der ligesom andre områder er underlagt ensartede EU-regler, og som ikke er »fragmenteret« af forskellige potentielt modstridende nationale regler. Denne tilgang synes nødvendig for at skabe et tilgængeligt, hurtigt og bæredygtigt fælles europæisk område for lokale myndigheder, borgere, virksomheder og non-profit organisationer (3).

4.3.4

EØSU er ligesom Kommissionens bekymret over den krænkelse af ytringsfriheden, der er sket i forbindelse med blokeringen af de sociale netværk, som er foretaget af Tyrkiets agentur for information, teknologi og kommunikation, og de foranstaltninger vedrørende ytringsfriheden, der er indeholdt i den seneste antiterrorlovpakke, som det russiske parlament har vedtaget.

4.4.1

Udvalget bemærker dog, at meddelelsen hverken indeholder en tilstrækkelig definition af begrebet forvaltning, som EU skal bidrage til, eller af de instrumenter, der skal sikre flerpartsdeltagelse i beslutningerne om internettet, ligesom det var tilfældet i forbindelse med handlingsforslagene i meddelelsen En digital dagsorden  (4). Inden for rammerne af en fælles overordnet forvaltning kan niveauer og betingelser defineres mere specifikt.

4.4.2

Ud over henvisningerne til positive erfaringer i medlemslandene og tredjelandene nævner Kommissionen udviklingen af GIPO-platformen som det eneste initiativ (et vigtigt og positivt initiativ) og gør yderligere konkrete forslag betinget af udfaldet af en kommende offentlig høring. Men der er netop med henblik på denne meddelelse allerede blevet gennemført en bred høring, uden at det har ført til mere konkrete forslag i meddelelsen, men først og fremmest har afsløret institutionernes og interesseparternes utilstrækkelige opmærksomhed.

4.4.2.1

Kommissionen bør give en bedre afklaring af EU's specifikke rolle og merværdi som sådan og af, hvad der forlanges af de enkelte stater, bl.a. i lyset af målene i EU's digitale dagsorden; og den bør fastlægge områderne med hhv. enekompetence og delt kompetence for bl.a. at undgå overlapninger og eventuelle konflikter.

4.4.3

EØSU er bekymret over, at medlemsstaterne og alle interesseparterne er for lidt bevidste om og i høj grad undervurderer dette spørgsmål, der har afgørende betydning for EU's økonomiske og sociale fremtid. EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte stimulerende tiltag direkte over for regeringerne, erhvervslivet og de ngo'er, der beskytter borgernes rettigheder, og navnlig forbrugerorganisationerne, som ikke er nævnt i meddelelsen.

4.4.4

EØSU har i de senere år udarbejdet en lang række udtalelser om internettet og især den digitale dagsorden og bør inddrages i disse tiltag.

4.5.1

Et andet vigtigt aspekt vedrører de foranstaltninger på internationalt plan, som EU som helhed bør iværksætte med hensyn til forvaltning af al telekommunikation og borgernes rettigheder. I meddelelsen mangler der specifikke henvisninger til, hvordan man udbreder disse initiativer på internationalt plan.

4.5.2

Dette er endnu mere relevant i betragtning af, at EU i forbindelse med Datagate-skandalen viste svaghed, da det på topmødet i Bruxelles i oktober 2013 med sin spredte fægtning på den internationale scene ikke var i stand til at give et stærkt kollektivt svar.

4.6.1

EØSU bemærker, at der er behov for en strategisk ramme. Hvis forvaltningen af nettet ikke længere kan varetages af den amerikanske regering, er det også nødvendigt klart at definere flerpartsmodellen, så den virkelig er repræsentativ. Det er nødvendigt at finde den rette balance mellem de statslige institutioner, de store selskaber, der varetager aktionærernes interesser, og ngo'erne, der repræsenterer borgerne direkte.

4.6.1.1

EØSU støtter udarbejdelsen af innovative værktøjer, såsom GIPO, som et vigtigt redskab for det internationale samfund til at overvåge politikkerne til regulering af internettet og de nye teknologier og samtidig lette udvekslingen mellem de forskellige fora. Dette hjælper især de dele af civilsamfundet, der har begrænsede ressourcer.

4.6.2

Hvad angår ICANN og IANA har det tekniske organ endelig annonceret lanceringen af en global flerpartsproces vedrørende forvaltningen af tekniske funktioner, som overdrages fra september 2015, hvilket er udløbsdatoen for kontrakten med USA's regering om forvaltningen af de nationale topdomæner. EØSU opfordrer Kommissionen til klart at fastslå, hvilken rolle EU bør have i det fremtidige grænseoverskridende organ og til at forlange at få en politisk og en teknisk repræsentant i bestyrelsen for det nye ICANN.

4.6.3

Det er også vigtigt, at Kommissionen støtter styrkelsen af IGF som et debatforum for samtlige interesseparter. Udvalget håber, at EU får en ledende rolle på det næste IGF, der skal afholdes i Istanbul til september, med en stærk fælles indsats fra Kommissionen, medlemsstaterne og civilsamfundet, og at det vil fremhæve indholdet af denne meddelelse.

4.7.1

På EU-plan er det vigtigt, at Kommissionen i meddelelsen på korrekt vis understreger behovet for at skabe tillid til internettet ved hjælp af lovgivningsinstrumenter, som forbedrer dets sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed, som f.eks. reformen af lovrammen om databeskyttelse og direktivet om net- og informationssikkerhed.

4.7.2

Europa-Parlamentet har i kølvandet på betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender efter Datagate-sagen behørigt besluttet at lancere et »europæisk digitalt habeas corpus — Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder« gennem specifikke foranstaltninger som en prioriteret plan for den næste valgperiode.

4.7.3

EØSU vil nøje følge udviklingen af disse foranstaltninger og gennemførelsen af de tiltag, der er bebudet i telekommunikationspakken om gennemførelse af det indre marked for telekommunikation (5).

4.8.1

Et centralt aspekt vedrører de tekniske standarder. Nettets åbne og grænseoverskridende karakter betyder, at tekniske standarder fastlægges uden forvaltningspolitiske statslige eller regionale hensyn, men derimod gennem en form for selvregulering i de tekniske kredse, som kun i få tilfælde er aftalt med institutionerne. Den indvirkning, som disse valg kan have på borgernes rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed, beskyttelse af personoplysninger (herunder retten til at blive glemt) og brugersikkerhed samt adgang til indhold, gør det nødvendigt, at der træffes konkrete valg og vedtages henstillinger, som kan sikre, at disse tekniske valg er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

4.8.2

EØSU støtter Kommissionens forslag om at afholde seminarer med internationale eksperter inden for jura, samfundsvidenskab, økonomi og teknologi for at sikre sammenhæng mellem de eksisterende standardiseringsrammer og de nye former for fastlæggelse af standarder via internettet.

4.8.3

I forhold til konkurrencen og det fri marked er det også nødvendigt at gøre sig overvejelser over det problematiske i en situation, hvor få private algoritmer udøver enekontrol over persondata, metadata og indtægter fra reklamer eller ophavsret (6).

4.9.1

Med hensyn til de juridiske aspekter af internettet har oprettelsen af et digitalt indre marked inden 2015 været noget, Kommissionen kraftigt har slået til lyd for, men det kan naturligvis ikke ske uden en harmonisering af de nationale og internationale love, der finder anvendelse på onlinetransaktioner. Hvad angår de juridiske aspekter af internettet, støtter EØSU Kommissionens ønske om at indlede en ny undersøgelse af risiciene for internationale konflikter mellem de forskellige lovgivninger og jurisdiktioner, som ofte forværres af de enkelte uafhængige reguleringsmyndigheders regler.

4.9.2

Udvalget bemærker, at der i meddelelsen slet ikke henvises til netneutralitet, som ellers er blevet anerkendt som et grundlæggende princip i den digitale dagsorden. Udvalget gentager, hvad det tidligere har sagt i adskillige udtalelser, og udtrykker bekymring over de lovinitiativer, der er til debat i USA, samt appellerer »indtrængende til, at principperne om et åbent internet og netneutralitet hurtigst muligt forankres formelt i EU-retten, under stadig hensyntagen til den mest avancerede teknologiske udvikling på området« (7).

4.10.1

Endelig understreger EØSU vigtigheden af et grundlæggende aspekt: rummelighed. Den Europæiske Unions bidrag til en global internetforvaltning kan ikke se bort fra at fremme inklusionspolitikkerne i forbindelse med IKT med det sigte at skabe betingelserne for et virkeligt rummeligt samfund (i tilknytning til ministerkonferencen om »IKT for et inkluderende samfund« i 2006 underskrev ministrene fra EU-medlemsstaterne, tiltrædelseslandene, EFTA-landene (European Free Trade Area) og de øvrige lande med ansvar for e-integrationspolitikken »Rigachartret«, som indeholder en række forpligtelser til at sikre gennemførelse af IKT-løsninger til fordel for de ældre og vedrørende e-tilgængelighed i EU). Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der i meddelelsen tilføjes princippet om, at tilgængelig og brugervenlig informations- og kommunikationsteknologi anerkendes som et vigtigt redskab for personer med handicap, når det gælder lige adgang til og effektiv udnyttelse af samtlige muligheder.