Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011AE1587

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik — KOM(2011) 483 endelig — 2011/0210 (COD)

EUT C 24 af 28.1.2012, p. 78–78 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/78


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik

KOM(2011) 483 endelig — 2011/0210 (COD)

2012/C 24/14

Hovedordfører: Michael SMYTH

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 2. september og 5. oktober 2011 under henvisning til artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik

KOM(2011) 483 endelig — 2011/0210 (COD).

Den 20. september 2011 henviste Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 27. oktober, Michael SMYTH til hovedordfører og vedtog med 87 stemmer for, ingen imod og 7 hverken for eller imod følgende udtalelse:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

EØSU noterer sig, at Kommissionen med sit forslag til ændring af forordning nr. 1083/2006 for så vidt angår tilbagebetalingspligtig støtte og finansieringsteknik søger at skabe den fornødne klarhed og retssikkerhed.

1.2

EØSU støtter forslaget.

2.   Begrundelse

2.1

I artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999, som regulerede strukturfondene og samhørighedspolitikken i perioden 2000-2006, er fastlagt de forskellige former for støtte, som kan gives gennem EU's strukturfonde, inklusive tilbagebetalingspligtig og ikke-tilbagebetalingspligtig støtte. I artikel 44 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om samhørighedspolitikken, som fastsætter reglerne for den indeværende programmeringsperiode (2007-2013), er der bestemmelser om finansieringstekniske instrumenter, men ikke nogen dækkende juridisk definition af hverken tilbagebetalingspligtig eller ikke-tilbagebetalingspligtig støtte.

2.2

Medlemsstaterne gør ret udstrakt brug af tilbagebetalingspligtig støtte, navnlig efter at have gjort positive erfaringer med dette instrument i den foregående programmeringsperiode (2000-2006).

2.3

Det har derfor vist sig at være nødvendigt at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 til også at omfatte en generel definition af tilbagebetalingspligtig støtte og, hvad angår finansieringsteknik, at præcisere en række tekniske metoder, da de innovative former for finansiering nu anvendes til en bredere vifte af aktiviteter end blot finansieringstekniske instrumenter.

Bruxelles, den 27. oktober 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


Top