9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/43

1.1

EØSU er overordnet set tilfreds med opbygningen og den nuværende ordlyd af forslaget til retningslinjer. Det noterer sig imidlertid en detaljeforskel mellem kapitlerne om linjefart og trampfart (pooler). Afsnittet om informationsudveksling i kapitlet om linjefart er ret udførligt og synes at være relativt nyttigt, idet det belyser og fortolker relevant rets- og beslutningspraksis på dette område. Samlet set synes forslaget til retningslinjer for linjetjenester klart, og det tager udgangspunkt i gældende retspraksis og en lang, grundig høring af industrien. Derimod er afsnittene om trampfart i almindelighed og trampfartpooler i særdeleshed mindre udførlige. EØSU antager, at dette i stor udstrækning skyldes en mangel på retspraksis og således erfaringer hos de berørte (konkurrence-)myndigheder, herunder Kommissionen, med hensyn til trampfart og trampfartpooler, da der endnu ikke er indkommet nogen formelle klager fra befragtere.

1.2

EØSU opfordrer ligesom i tidligere udtalelser (2004, 2006, 2007) EU til at foretage relevante høringer af andre jurisdiktioner med henblik på at fastslå foreneligheden mellem eksisterende regler for linjefarttjenester på globalt plan. Desuden henstiller EØSU ligesom i ovennævnte udtalelser, at Kommissionen også tager hensyn til det menneskelige aspekt (f.eks. virkningerne på de europæiske søfarendes beskæftigelsessituation) på linje med de rent konkurrencemæssige aspekter, når den beskæftiger sig med konkurrenceregler inden for søtransport.

1.3

EØSU foreslår, at der anvendes illustrative eksempler til præcisering af indholdet af de (foreslåede) retningslinjer for linjefart, navnlig i de tilfælde hvor dataene anses for at være »historiske«.

1.4

Da afsnittene om trampfart og trampfartpooler af ovennævnte årsager er mindre udførlige, sætter EØSU spørgsmålstegn ved, om de vil være tilstrækkelige til at give operatørerne inden for trampfart (pooler) den vejledning, der er nødvendig for, at de kan foretage en selvevaluering af de samarbejdsaftaler, som de er inddraget i. Det vil muligvis blive nødvendigt at præcisere visse afsnit i forslaget til retningslinjer for trampfart (pooler). Tilsvarende kan det være værd at overveje en udvidelse af konsortiumforordningen, der for øjeblikket specifikt begrænser sig til containertjenester, til også at omfatte andre relevante segmenter af det internationale søtransportmarked.

1.5

EØSU fremhæver, at størstedelen af trampfartsmarkedet ikke udgøres af pooler. Hovedparten af trampfarttjenesterne udbydes faktisk af mange små og mellemstore virksomheder, der konkurrerer indbyrdes om fragt. Derfor fastholder EØSU, at det er nødvendigt med en uddybelse af retningslinjerne på dette område. Desuden burde Kommissionen ligeledes have givet mere vejledning om anvendelsen af de minimis-reglerne på de pooler, der er for små til at kunne få nogen nævneværdig indvirkning på deres markeder.

1.6

Det er beklageligt, at retningslinjerne for trampfartpooler ikke giver svar på de spørgsmål, der skaber usikkerhed og sågar bekymringer blandt operatørerne inden for trampfart. EØSU deler den opfattelse, der kan udledes af forslaget til retningslinjer, nemlig at pooler inden for trampfart ikke i sig selv er uforenelige med Fællesskabets konkurrenceregler. Det opfordrer imidlertid Kommissionen til at give en mere specifik vejledning i den endelige udgave af retningslinjerne for anvendelse af artikel 81, stk. 3, på pooler inden for trampfart med det mål for øje at tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at kunne foretage en selvevaluering.

1.7

Det er bemærkelsesværdigt, at der i forslaget til retningslinjer ikke gives nogen definition af »trampfart«, hvorfor det er uklart, om retningslinjerne også gælder for passagertransport ad søvejen og/eller specialiseret søtransport. Det ville være værd at overveje en præcisering også af dette punkt.

1.8

Desuden foreslår EØSU med hensyn til afsnittet om trampfart, at det i retningslinjerne præciseres, at en skibsmæglers opgaver ikke adskiller sig væsentligt fra en pool-managers opgaver, for så vidt angår prisfastsættelse. Trampfartsmarkederne, herunder de markeder, hvor der opererer pooler inden for trampfart, er udbudsmarkeder, dvs. de prisforhandlende parter fastsætter priser på grundlag af udbud og efterspørgsel. At en pool-manager aftaler en pris med en befragter for anvendelsen af et pool-skib betragtes derfor ikke som en »prisaftale« og således heller ikke som en alvorlig begrænsning af konkurrencen.

2.1

Den 13. september 2007 offentliggjorde Kommissionen sit længe ventede forslag til retningslinjer for anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler inden for søtransport. Retningslinjerne gælder for de samarbejdsaftaler inden for søtransport, der berøres direkte af de ændringer, der er blevet indført i medfør af forordning (EF) nr. 1419/2006, og som gælder for cabotage-, linje- og trampfart. Formålet med retningslinjerne er at give rederierne vejledning i forbindelse med selvevalueringen af de samarbejdsaftaler, som de har indgået. De skal med andre ord hjælpe dem med at fastslå, hvorvidt deres samarbejdsaftaler er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 81. Retningslinjerne vil i første omgang gælde for en periode på fem år.

2.2

Forslaget til retningslinjer skal navnlig kaste lys over de vilkår, hvorpå linjefartsoperatørerne lovligt kan udveksle lastinformationer, og trampfartsoperatørerne kan indgå pool-samarbejder. Der er opstillet et sæt parametre i dette øjemed. Den reelle merværdi af (forslaget til) retningslinjerne i praksis vil skulle evalueres i fremtiden, f.eks. for at se, om (forslaget til) retningslinjerne giver operatørerne den vejledning, som er nødvendig for at kunne fastslå lovligheden af deres påtænkte adfærd på markedet.

3.1

Ud over at bekræfte det, der allerede står klart, nemlig at linjekonferencebefragtning til eller fra EU vil blive afskaffet fra og med den 18. oktober 2008, behandler forslaget til retningslinjer for linjefart lovlige måder at dele markedsinformationer mellem linjefartsoperatører på. Selv om det godt kan blive nødvendigt at finpudse enkelte detaljer, vil retningslinjerne i deres nuværende udformning sandsynligvis give linjeindustrien tilstrækkelige muligheder for informationsudveksling til, at den kan fungere hensigtsmæssigt.

3.2

Fra den 18. oktober 2008 vil de linjefartsoperatører, der transporterer fragt til og fra havne i EU, skulle indstille al konkurrencebegrænsende linjekonferencevirksomhed, uanset om denne er lovlig ifølge andre lovgivninger rundt omkring i verden. EØSU fastholder, at det vil blive vanskeligt for rederier, der opererer i hele verden, at sikre, at linjekonferenceaktiviteter, der er ulovlige i EU, ikke i nævneværdigt omfang påvirker det indre marked.

3.3

For så vidt angår linjefart rettes opmærksomheden mod informationsudvekslingssystemer. Linjefartsoperatørerne har fået en vis frihed til at udveksle informationer. Af vigtige elementer kan nævnes markedsstruktur, typen af information, som udveksles, informationens aktualitet og informationsudvekslingens hyppighed. Der fokuseres med rette på udvekslingen af fremtidige data, navnlig kapacitetsplaner og prisindekser. Kapacitetsplaner synes altid som udgangspunkt at være ulovlige. EØSU erkender, at virkningerne af informationsudveksling bør vurderes fra sag til sag.

3.4

Med hensyn til prisindekser vil et aggregeret prisindeks næppe være i strid med lovgivningen, forudsat at det ikke er muligt at udlede individuelle data, der sætter virksomhederne i stand til direkte eller indirekte at identificere deres konkurrenters strategi i konkurrencen. Man bør vurdere, hvor aggregerede oplysningerne er, om de er »historiske« eller »aktuelle«, og hvor hyppigt indekset udsendes. Forslaget til retningslinjer angiver dog ikke, hvor stor en betydning man bør tillægge disse faktorer.

3.5

For så vidt angår linjefart, indeholder retningslinjerne ikke nogen egentlige nyskabelser, men synes at bekræfte de generelle kriterier, som Kommissionen og EF-domstolen tidligere har opstillet.

3.6

EØSU opfordrer ligesom i tidligere udtalelser (1) om samme spørgsmål EU til at foretage relevante høringer af andre jurisdiktioner med henblik på at fastslå foreneligheden mellem eksisterende regler for linjefarttjenester på globalt plan. Desuden henstiller EØSU ligesom i ovennævnte udtalelser, at Kommissionen også tager hensyn til det menneskelige aspekt (f.eks. virkningerne på de europæiske søfarendes beskæftigelsessituation) på linje med de rent konkurrencemæssige aspekter, når den beskæftiger sig med konkurrenceregler inden for søtransport.

3.7

Trampfarttjenester er globale og særdeles konkurrencedygtige, og de opfylder mange af de kriterier, der kendetegner en perfekt konkurrencemodel. Der er tale om en homogen sektor, og omkostningerne for adgang til markedet er generelt meget lave. Mange virksomheder er i konkurrence med hinanden, hvor de forskellige skibsstørrelser og skibstyper varierer afhængigt af markedsforholdene. Informationsstrømme bidrager også til at gøre markedet meget gennemsigtigt. Tjenesterne udføres hovedsagelig af rejsebefragtere, konsekutive rejsebefragtere, godsbefragtere eller tidsbefragtere. Fragtraterne på disse markeder er meget svingende afhængigt af markedsforholdene. Endelig er trampfartsmarkederne i stand til at reagere hurtigt på markedsudviklingen og speditørernes behov (2).

3.8

Der findes pooler i samtlige sektorer inden for trampfarten. En »pool« er en samling af skibe af mere eller mindre samme type, der tilhører forskellige ejere, men som er underlagt den samme forvaltning. Pool-manageren forvalter skibene som en fælles, sammenhængende flådeenhed og indkasserer og fordeler deres indtægter efter et forudfastsat vægtningssystem, mens den individuelle ejer kun skal sørge for den nautiske/tekniske drift af skibet. Der er overordnet set to grunde til at skabe pooler. Der skabes først og fremmest pooler for at give deltagerne mulighed for at udbyde de tjenester, som deres større kunder i stigende grad efterspørger. For det andet skal de forbedre transporteffektiviteten gennem specifikke investeringer og øget skibsudnyttelse. Poolerne opererer i et miljø, som styres af udbud og efterspørgsel, og hvor der indgås aftaler på grundlag af tilbud, fragtraterne i stor udstrækning bestemmes af et spotmarked, køberne er store og stiller høje krav, og skibsmæglerne til enhver tid klart kan redegøre for tonnage og betingelser.

3.9

EØSU fremhæver, at størstedelen af trampfartsmarkedet ikke udgøres af pooler. Hovedparten af trampfarttjenesterne udbydes faktisk af mange små og mellemstore virksomheder, der konkurrerer indbyrdes om fragt. Derfor fastholder EØSU, at det er nødvendigt med en uddybelse af retningslinjerne på dette område.

3.10

EØSU noterer, at trampfarttjenester i lighed med trampfartpooler altid har været underlagt Fællesskabets konkurrencelovgivning, dvs. længe inden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1419/2006, der giver Kommissionen håndhævelsesbeføjelser med hensyn til disse tjenester. Der har i denne periode imidlertid ikke været nogen formelle klager fra befragtere i denne sektor, og der har heller ikke været nogen retspraksis. EØSU antager, at afsnittene om trampfart (pooler) i forslaget til retningslinjer er mindre udførlige end afsnittene om linjefart, fordi der mangler retspraksis og således erfaringer hos de berørte (konkurrence-)myndigheder, herunder Kommissionen. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der i forslaget til retningslinjer ikke gives nogen definition af »trampfart«, hvorfor det er uklart, om retningslinjerne også gælder for passagertransport ad søvejen og/eller specialiseret søtransport. Det ville være værd at overveje en præcisering også af dette punkt.

3.11

I forslaget til retningslinjer tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til trampfartssektorens særtræk, og det synes at følge de ikke-sektorspecifikke retningslinjer for horisontalt samarbejde. Poolerne vil blive nødt til at rette sig efter de samme retningslinjer, som gælder for andre industrielle sektorer, for at sikre, at de ikke hæmmer den frie konkurrence eller danner karteller.

3.12

Forslaget til retningslinjer er meget generelt og skaber ikke retssikkerhed. Det siger ikke udtrykkeligt, at pooler er uforenelige med Fællesskabets konkurrencelovgivning, men angiver heller ikke, i hvilke tilfælde de er det.

3.13

Det vigtigste afsnit i forslaget til retningslinjer er det, der behandler evalueringen og kategoriseringen af pooler. Udgangspunktet er det forhold, at pooler som regel har fælles markedsføring og i forskellig grad fælles produktionstræk.

3.14

Med hensyn til dette marked fastholder EØSU, at man i retningslinjerne i højere grad bør tage hensyn til et væsentligt element inden for trampfart, nemlig substituerbarheden på såvel efterspørgsels- som udbudssiden (f.eks. i forbindelse med visse typer skibe og størrelsen af disse samt transportaftaler og geografiske markeder). Man kan desuden — såfremt en pool skal foretage en selvevaluering — ikke undersøge markedsandelene for hver enkelt aftale. De skal derimod evalueres i en given tidsperiode.

3.15

EØSU mener, at det vil blive nødvendigt med forbedringer med hensyn til betydningen og definitionen af poolers markedsandele samt »substitutionen« mellem tjeneste- og skibstyper. Det erkender, at der ikke gives nogen praktisk vejledning for, hvordan det enkelte marked skal defineres. Markedsandele kan imidlertid bedømmes ret forskelligt afhængigt af den anvendte metode.

3.16

I forbindelse med evalueringen af pool-aftaler inden for trampfart i henhold til artikel 81 bør det understreges, at pool-manageren »forvalter« poolens skibe i både driftsmæssig og kommerciel forstand og således tilbyder et fælles produkt gennem en fælles pool-enhed. Udbuddet af skibe på markedet er i realiteten en biopgave, der er knyttet til pool-managerens opgave, der går ud på at forvalte de udbudte tjenester. De enkelte ejere beholder for deres vedkommende ansvaret for den rent nautiske/tekniske drift af skibene. Poolerne tilvejebringer en i fællesskab »produceret« tjeneste, der er et resultat af en vis grad af integration af parternes aktiviteter (3). Pool-aftaler bør således evalueres på lige fod med andre former for fælles produktion eller specialiseringsaftaler.

3.17

EØSU fastholder, at eventuelle henvisninger i retningslinjerne til »prisaftaler« som et kendetegn ved pooler (og således en alvorlig begrænsning af konkurrencen) skal slettes, da sådanne aftaler mellem pool-manageren og kunden er en uadskillelig del af den udbudte tjenesteydelse samt et resultat af prisforhandlinger i forbindelse med anvendelsen af et pool-skib inden for rammerne af en budprocedure.

3.18

EØSU er af den opfattelse, at de fire betingelser i EF-traktatens artikel 81, stk. 3 — i betragtning af formålet med pool-aftaler og disses grundlæggende karakteristika — som regel opfyldes for at fritage poolerne. Dette synspunkt støttes af det forhold, at poolerne i sin tid blev oprettet for at imødekomme befragteres behov og krav, og at de i årtier har fungeret uden klager.

3.19

EØSU håber, at Kommissionen løbende vil revidere retningslinjerne på grundlag af erfaringer og om nødvendigt udarbejde supplerende og præciserende retningslinjer, så snart der er behov herfor, og ikke vil vente på, at den femårige gyldighedsperiode udløber.

3.20

Kommissionen bør, så snart muligheden byder sig, påbegynde revisionen af gruppefritagelsen for linjekonsortier og i den anledning undersøge behovet for også at medtage andre relevante segmenter af det globale søtransportmarked, navnlig de trampfarttjenester, der regelmæssigt tilbydes på faste ruter. Netop dette kendetegner flere specialiserede brancher (f.eks. traditionelle køleskibe, trætransport samt specialiserede biltransportskibe og ro-ro-skibe).