Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42022D1046

    Afgørelse (EU) 2022/1046 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 29. juni 2022 om udnævnelse af dommere ved Retten

    ST/9007/2022/INIT

    EUT L 173 af 30.6.2022, p. 77–78 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1046/oj

    30.6.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 173/77


    AFGØRELSE (EU) 2022/1046 VEDTAGET AF REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

    den 29. juni 2022

    om udnævnelse af dommere ved Retten

    REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 19,

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254 og 255, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Embedsperioden for 26 dommere ved Retten udløber den 31. august 2022. Der bør derfor foretages udnævnelser for at besætte disse embeder for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2028.

    (2)

    Ion GÂLEA, Marc JAEGER, Dean SPIELMANN og Mirela STANCU er blevet indstillet med henblik på genudnævnelse som dommere ved Retten.

    (3)

    Steven VERSCHUUR er blevet indstillet med henblik på en første embedsperiode som dommer ved Retten.

    (4)

    Endvidere fastsætter artikel 48 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1), at antallet af dommere ved Retten øges efter en trefaset procedure, således at den pr. 1. september 2019 består af to dommere pr. medlemsstat. I henhold til nævnte forordnings artikel 2, litra a), indebærer første trin i forøgelsen af antallet af dommere ved Retten, at der udnævnes 12 yderligere dommere, heraf seks med en embedsperiode, der udløber den 31. august 2016. Disse seks dommere udvælges ved, at seks medlemsstaters regeringer med henblik på den delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder i 2016 indstiller to dommere, hvis embedsperiode løber fra den 1. september 2016 til den 31. august 2022. Den yderligere dommer, der skal udnævnes efter indstilling fra Den Slovakiske Republiks regering, er en af yderligere seks dommerembeder, der er berørt af den delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder i 2016. Beatrix RICZIOVÁ er blevet indstillet til det yderligere embede som dommer ved Retten.

    (5)

    I henhold til artikel 7 i protokol nr. 3 skal der, efter at Barna BERKE er afgået ved døden, udnævnes en dommer ved Retten for resten af Barna BERKEs embedsperiode, dvs. indtil den 31. august 2022.

    (6)

    Tihamér TÓTH er blevet indstillet til det ledige embede.

    (7)

    Det udvalg, der er nedsat ved artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har afgivet positiv udtalelse om disse kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved Retten —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Til dommere ved Retten for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2028 udnævnes:

    Ion GÂLEA

    Marc JAEGER

    Dean SPIELMANN

    Mirela STANCU

    Steven VERSCHUUR.

    Artikel 2

    Til dommer ved Retten for perioden fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden til den 31. august 2022 udnævnes:

    Beatrix RICZIOVÁ

    Tihamér TÓTH.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2022.

    Formand

    P. LÉGLISE-COSTA


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).


    Top