(1)

Ved forordning (EU) 2018/1240 blev der oprettet et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (»ETIAS«), der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og som søger at indrejse på medlemsstaternes område.

(2)

Formålet med denne afgørelse er at fastsætte de tekniske specifikationer for gennemførelsen af de betingelser for lagring af oplysninger, der er fastsat i artikel 24, stk. 6, litra c), nr. ii), og artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1240, for at muliggøre automatiseret verifikation ved hjælp af den europæiske søgeportal (»ESP«).

(3)

I henhold til artikel 24, stk. 6, og artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 skal det centrale ETIAS-system regelmæssigt og automatisk kontrollere, at betingelserne for lagring af ansøgningsmapper er opfyldt.

(4)

For at opfylde denne forpligtelse bør det centrale ETIAS-system overholde lagringsperioden for ansøgningsmappen, dvs. fem år fra den seneste afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage rejsetilladelsen.

(5)

Hvis alle de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen om at give afslag på, annullere eller inddrage en rejsetilladelse, slettes inden udløbet af den femårige lagringsperiode, bør det centrale ETIAS-system automatisk slette ansøgningsmappen inden for tre dage. Derfor og for at begrænse mængden af behandling bør systemet dagligt kontrollere, at reglerne for lagring af oplysninger overholdes. Hvis en registrering bør slettes, bør dette desuden ske inden for tre dage.

(6)

Da forordning (EU) 2018/1240 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2018/1240 er gennemført i national lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne afgørelse.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Denne afgørelse falder uden for anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF (2). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(8)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4).

(9)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6).

(10)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (8).

(11)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005.

(12)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (9) og afgav udtalelse den 9. september 2022.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Intelligente Grænser —