(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (2) bør ændres for at forbedre mulighederne for kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, for på den ene side at opfylde det generelle likviditetsdækningskrav i en stressperiode på 30 kalenderdage, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, og på den anden side at opfylde kravet vedrørende likviditetsbuffer for cover poolen om at besidde likvide aktiver til dækning af udgående nettopengestrømme i de næste 180 dage, jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 (3). For at præcisere nogle af de eksisterende regler og bringe teksten i delegeret forordning (EU) 2015/61 i overensstemmelse med definitionerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv (EU) 2019/2162 har det vist sig nødvendigt med visse yderligere ændringer.

(2)

Det generelle likviditetsdækningskrav i artikel 4, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61 og likviditetsbufferkravet for cover poolen, der er fastsat i artikel 16 i direktiv (EU) 2019/2162, medfører en forpligtelse for kreditinstitutter, der udsteder dækkede obligationer, til at besidde en vis værdi af likvide aktiver i samme periode på 30 kalenderdage. Kreditinstitutter bør dog ikke være forpligtet til at dække de samme udgående pengestrømme med forskellige likvide aktiver i samme periode. For at afhjælpe denne overlapning bør der indføres en ny ændring af behæftelseskriteriet under det generelle likviditetsdækningskrav. Denne ændring vil sammen med de bestemmelser, der allerede findes i artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som stadig finder anvendelse i tilfælde af adskilte aktiver i cover poolen, tage højde for situationer, hvor adskilte aktiver opfylder kriterierne for at blive indregnet som ubehæftede på en tilsynsmæssigt forsvarlig måde. Med denne nye ændring behandles likvide aktiver, der besiddes som en del af likviditetsbufferen for cover poolen, som ubehæftede op til værdien af udgående nettopengestrømme fra det tilknyttede program for dækkede obligationer.

(3)

Desuden anvendes der i nogle medlemsstater specifikke modeller for udstedelse af dækkede obligationer, som er kendetegnet ved specifikke lovkrav til udstedere af dækkede obligationer, for at beskytte investorerne og gå videre end dem, der er anført i direktiv (EU) 2019/2162. De udstedere af dækkede obligationer, der er underlagt sådanne specifikke lovkrav, udfører samme slags aktiviteter i forbindelse med udstedelse af dækkede obligationer som andre udstedere af dækkede obligationer i Unionen og har derfor en tilsvarende likviditetsrisikoprofil. De giver også udstedere af dækkede obligationer en høj grad af beskyttelse, navnlig gennem anvendelse af ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse i forbindelse med udstedelsen af deres programmer for dækkede obligationer. Alle aktiverne hos disse udstedere af dækkede obligationer ville imidlertid blive knyttet til cover pools og derfor anses for at være behæftede, hvilket gør, at de ikke er til rådighed og ikke kan medregnes i forbindelse med likviditetsbufferen for likviditetsdækningsgraden (LCR). Denne situation ville bevirke, at udstedere af dækkede obligationer ikke opfylder deres LCR-krav, jf. forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) 2015/61, og dermed skabe ulige vilkår for udstedere på trods af ligheden i deres tilsynsprofil. For at opfylde obligatoriske og ikkeobligatoriske krav om overdækning af sikkerhedsstillelse med henblik på udstedelse af et program for dækkede obligationer er sådanne udstedere af dækkede obligationer operationelt forpligtede til at udstede efterstillet gæld. Den generelle udgående nettopengestrøm fra disse udstedere er højere end den udgående nettopengestrøm fra de udstedte dækkede obligationer alene. I denne forbindelse bør der indføres yderligere ændringer for at gøre det muligt i visse specifikke og begrænsede situationer at indregne aktiver i cover poolen som ubehæftede for at opfylde ikkeobligatoriske krav om overdækning af sikkerhedsstillelse. For at sikre, at en sådan udvidelse af indregningen af aktiver, der besiddes i en cover pool, som ubehæftede, er tilsynsmæssigt forsvarlig og i overensstemmelse med LCR-kravene, bør udstedere af dækkede obligationer opfylde en række betingelser. Navnlig er det kun udstedere af dækkede obligationer, som i henhold til et lovkrav i national ret er forpligtet til at knytte alle deres aktiver til udstedelser af dækkede obligationer, der kan drage fordel af denne bestemmelse, op til den værdi af aktiver, der er nødvendig for at opfylde den samlede udgående nettopengestrøm fra udstederen af dækkede obligationer.

(4)

Det er desuden nødvendigt at fastsætte omsætningsregler vedrørende vurderingen af likvide aktiver i en likviditetsbuffer for en cover pool.

(5)

Under hensyntagen til anbefalingerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i dennes rapport af 20. december 2013 (4), udarbejdet i henhold til artikel 509, stk. 3 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør alle typer obligationer, som er udstedt eller garanteret af medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, samt de, der er udstedt eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, gives niveau 1-status. I EBA's rapport er der foretaget en empirisk og kvalitativ analyse af sådanne obligationers høje eller ekstremt høje likviditet og kreditkvalitet, og det konkluderes i rapporten, at disse obligationer opfylder Baselstandarderne med hensyn til høj likviditet og høj kreditkvalitet. Derfor bør obligationer, der er udstedt af officielle eksportkreditinstitutter, uanset disse institutters organisatoriske struktur, klassificeres som »likvide aktiver« og følgelig gives niveau 1-status.

(6)

Nogle af betingelserne for særbehandling af eksponeringer i form af dækkede obligationer, jf. artikel 129 i forordning (EU) nr. 575/2013, er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2160 (5). Henvisninger til nævnte artikel i delegeret forordning (EU) 2015/61 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2015/61 bør derfor ændres.

(8)

Nærværende forordning bør anvendes sammenholdt med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/2162 og med forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved forordning (EU) 2019/2160. For at sikre en konsekvent anvendelse af den nye ramme, der fastlægger de strukturelle karakteristika for udstedelse af dækkede obligationer og de ændrede krav om særbehandling, bør anvendelsesdatoen for nærværende forordning være den samme som den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal anvende de bestemmelser i national ret, der gennemfører direktiv (EU) 2019/2162, og som anvendelsesdatoen for forordning (EU) 2019/2160 —