Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0593

    Rådets afgørelse (EU) 2019/593 af 8. april 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond

    ST/11342/2016/INIT

    EUT L 103 af 12.4.2019, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/593/oj

    Related international agreement

    12.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 103/1


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/593

    af 8. april 2019

    om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 2, og artikel 212, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

    under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen,

    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1873 (2) blev aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (»aftalen«) undertegnet den 25. oktober 2016 med forbehold af senere indgåelse.

    (2)

    Ved aftalen omdannes EU-LAC-fonden til en international organisation med status som juridisk person under folkeretten.

    (3)

    Når de handler inden for rammerne af EU-LAC-fonden, bør Unionen og dens medlemsstater samordne deres holdninger i overensstemmelse med traktaterne og princippet om loyalt samarbejde.

    (4)

    Aftalen bør godkendes —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond godkendes herved på Unionens vegne.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at foranstalte deponering af det ratifikationsinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 24.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.

    På Rådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  Godkendelse af 4.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1873 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (EUT L 288 af 22.10.2016, s. 1).


    Top