Ce document est extrait du site web EUR-Lex
Document 32015R1785
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/1785 of 5 October 2015 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1785 af 5. oktober 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1785 af 5. oktober 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 260 af 7.10.2015, p. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
En vigueur
7.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 260/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1785
af 5. oktober 2015
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Heinz ZOUREK
Generaldirektør for beskatning og toldunion
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
En artikel (et såkaldt »moppehoved«) bestående af tekstilsnore, som er fastgjort til et mellemstykke med gevind, der har til formål at forbinde artiklen med et skaft. (Se fotografiet) (1) |
9603 90 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9603, 9603 90 og 9603 90 99. Moppehovedet består af sammenbundne tekstilsnore monteret på et skaft. Artiklen udgøres af sammenbundne tekstilsnore, som er fastgjort på et mellemstykke med gevind, der har til formål at forbinde artiklen med et skaft. Moppehovedet bør derfor betragtes som en ukomplet artikel, der har tydelig karakter af en moppe, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 2a), idet mellemstykket med gevind er udformet til montering på et skaft (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 9603, afsnit D), første afsnit). Artiklen skal derfor tariferes under KN-kode 9603 90 99. |
(1) Fotografiet er kun vejledende.