This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004D0160
2004/160/EC: Commission Decision of 16 February 2004 amending Decision 2003/71/EC as regards its period of validity (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2004) 394)
2004/160/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 2004 om ændring af Kommissionens beslutning 2003/71/EF, hvad angår dens anvendelsesperiode (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 394)
2004/160/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 2004 om ændring af Kommissionens beslutning 2003/71/EF, hvad angår dens anvendelsesperiode (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 394)
EUT L 50 af 20.2.2004, p. 65–65
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2008
2004/160/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 2004 om ændring af Kommissionens beslutning 2003/71/EF, hvad angår dens anvendelsesperiode (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 394)
EU-Tidende nr. L 050 af 20/02/2004 s. 0065 - 0065
Kommissionens beslutning af 16. februar 2004 om ændring af Kommissionens beslutning 2003/71/EF, hvad angår dens anvendelsesperiode (meddelt under nummer K(2004) 394) (EØS-relevant tekst) (2004/160/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(1), særlig artikel 18, stk. 7, under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(2), særlig artikel 22, stk. 6, under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum(3), særlig artikel 8, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Som følge af udbrud af infektiøs lakseanæmi (ISA) på Færøerne vedtog Kommissionen beslutning 2003/71/EF af 29. januar 2003 om beskyttelsesforanstaltninger over for infektiøs lakseanæmi på Færøerne(4). (2) På trods af foranstaltningerne gav Færøerne i 2003 meddelelse om nye udbrud af ISA, og en hurtig udryddelse af sygdommen kan derfor ikke forventes. (3) På baggrund af sygdomssituationen på Færøerne bør beskyttelsesforanstaltningerne i beslutning 2003/71/EF anvendes indtil februar 2005. (4) Beslutning 2003/71/EF bør derfor ændres, således at anvendelsesperioden forlænges. (5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I artikel 6 i direktiv 2003/71/EF ændres "den 1. februar 2004" til "den 31. januar 2005". Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2004. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1). (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. (3) EFT L 18 af 21.1.2003, s. 11. (4) EFT L 26 af 31.1.2003, s. 80. Ændret ved beslutning 2003/392/EF (EUT L 135 af 3.6.2003, s. 27).