Този документ е извадка от уебсайта EUR-Lex.
Документ 62021CA0163
Case C-163/21: Judgment of the Court (Second Chamber) of 10 November 2022 (request for a preliminary ruling from the Juzgado de lo Mercantil n° 7 de Barcelona — Spain) — AD and Others v PACCAR Inc, DAF TRUCKS NV, DAF Trucks Deutschland GmbH (Reference for a preliminary ruling — Competition — Compensation for harm caused by a practice prohibited under Article 101(1) TFEU — Collusive arrangements on pricing and gross price increases for trucks in the European Economic Area (EEA) — Directive 2014/104/EU — Rules governing actions for damages under national law for infringements of the competition law provisions of the Member States and of the European Union — Article 22(2) — Applicability ratione temporis — First subparagraph of Article 5(1) — Concept of relevant evidence which lies in the control of the defendant or a third party — Article 5(2) — Disclosure of specified items of evidence or relevant categories of evidence on the basis of reasonably available facts — Article 5(3) — Review of the proportionality of the request to disclose evidence — Balancing the legitimate interests of the parties and third parties — Scope of the obligations resulting from those provisions)
Sag C-163/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. november 2022 — AD m.fl. mod PACCAR Inc, DAF TRUCKS NV og DAF Trucks Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Mercantil n° 7 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – erstatning for en skade, som er forvoldt af en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF – hemmelige aftaler om prissætning og bruttoprisstigninger for lastbiler i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) – direktiv 2014/104/EU – regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret – artikel 22, stk. 2 – anvendelse ratione temporis – artikel 5, stk. 1, første afsnit – begrebet relevante beviser, som er undergivet sagsøgte eller tredjemands rådighed – artikel 5, stk. 2 – fremlæggelsen af nærmere angivne beviser eller relevante kategorier af beviser på grundlag af rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger – artikel 5, stk. 3 – vurdering af proportionaliteten af anmodningen om fremlæggelse af beviser – afvejning af parternes og tredjemands legitime interesser – omfanget af de forpligtelser, der følger af disse bestemmelser)
Sag C-163/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. november 2022 — AD m.fl. mod PACCAR Inc, DAF TRUCKS NV og DAF Trucks Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Mercantil n° 7 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – erstatning for en skade, som er forvoldt af en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF – hemmelige aftaler om prissætning og bruttoprisstigninger for lastbiler i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) – direktiv 2014/104/EU – regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret – artikel 22, stk. 2 – anvendelse ratione temporis – artikel 5, stk. 1, første afsnit – begrebet relevante beviser, som er undergivet sagsøgte eller tredjemands rådighed – artikel 5, stk. 2 – fremlæggelsen af nærmere angivne beviser eller relevante kategorier af beviser på grundlag af rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger – artikel 5, stk. 3 – vurdering af proportionaliteten af anmodningen om fremlæggelse af beviser – afvejning af parternes og tredjemands legitime interesser – omfanget af de forpligtelser, der følger af disse bestemmelser)
EUT C 7 af 9.1.2023г., стр. 5—6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
9.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 7/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. november 2022 — AD m.fl. mod PACCAR Inc, DAF TRUCKS NV og DAF Trucks Deutschland GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Mercantil no 7 de Barcelona — Spanien)
(Sag C-163/21) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - erstatning for en skade, som er forvoldt af en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF - hemmelige aftaler om prissætning og bruttoprisstigninger for lastbiler i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - direktiv 2014/104/EU - regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret - artikel 22, stk. 2 - anvendelse ratione temporis - artikel 5, stk. 1, første afsnit - begrebet relevante beviser, som er undergivet sagsøgte eller tredjemands rådighed - artikel 5, stk. 2 - fremlæggelsen af nærmere angivne beviser eller relevante kategorier af beviser på grundlag af rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger - artikel 5, stk. 3 - vurdering af proportionaliteten af anmodningen om fremlæggelse af beviser - afvejning af parternes og tredjemands legitime interesser - omfanget af de forpligtelser, der følger af disse bestemmelser)
(2023/C 7/06)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Mercantil no 7 de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: AD m.fl.
Sagsøgte: PACCAR Inc, DAF TRUCKS NV og DAF Trucks Deutschland GmbH
Konklusion
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret
skal fortolkes således, at
henvisningen heri til relevante beviser, som er undergivet sagsøgte eller tredjemands rådighed, også omfatter beviser, som den part, som anmodningen om fremlæggelse af beviser er rettet til, skal udarbejde ex novo ved at samle eller klassificere oplysninger, viden eller data, der er undergivet vedkommendes rådighed, med forbehold for en streng overholdelse af dette direktivs artikel 5, stk. 2 og 3, der pålægger de nationale retsinstanser, for hvilke søgsmål er indbragt, at begrænse fremlæggelsen af beviser til det, der er relevant, rimeligt og nødvendigt, under hensyntagen til denne parts legitime interesser og grundlæggende rettigheder.