Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0145

    Sag C-145/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juli 2022 — DS mod Porsche Inter Auto GmbH & Co KG og Volkswagen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – forordning (EF) nr. 715/2007 – typegodkendelse af motorkøretøjer – artikel 5, stk. 2 – manipulationsanordning – motorkøretøjer – dieselmotor – emissionsbegrænsningssystem – software installeret i motorstyringscomputeren – ventil til udstødningsgasrecirkulation (EGR-ventil) – nedbringelse af nitrogenoxid-emissioner (NOx) begrænset af et »temperaturinterval« – forbud mod anvendelse af manipulationsanordninger, der reducerer effektiviteten af emissionsbegrænsningssystemer – artikel 5, stk. 2, litra a) – undtagelse til dette forbud – forbrugerbeskyttelse – direktiv 1999/44/EF – forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed – artikel 2, stk. 2, litra d) – begrebet »varer, der har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til deres art« – køretøj, der er omfattet af en EF-typegodkendelse – artikel 3, stk. 6 – begrebet »uvæsentlig manglende overensstemmelse«]

    EUT C 340 af 5.9.2022, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 340/8


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juli 2022 — DS mod Porsche Inter Auto GmbH & Co KG og Volkswagen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

    (Sag C-145/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - forordning (EF) nr. 715/2007 - typegodkendelse af motorkøretøjer - artikel 5, stk. 2 - manipulationsanordning - motorkøretøjer - dieselmotor - emissionsbegrænsningssystem - software installeret i motorstyringscomputeren - ventil til udstødningsgasrecirkulation (EGR-ventil) - nedbringelse af nitrogenoxid-emissioner (NOx) begrænset af et »temperaturinterval« - forbud mod anvendelse af manipulationsanordninger, der reducerer effektiviteten af emissionsbegrænsningssystemer - artikel 5, stk. 2, litra a) - undtagelse til dette forbud - forbrugerbeskyttelse - direktiv 1999/44/EF - forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed - artikel 2, stk. 2, litra d) - begrebet »varer, der har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til deres art« - køretøj, der er omfattet af en EF-typegodkendelse - artikel 3, stk. 6 - begrebet »uvæsentlig manglende overensstemmelse«)

    (2022/C 340/08)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberster Gerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: DS

    Sagsøgte: Porsche Inter Auto GmbH & Co KG og Volkswagen AG

    Konklusion

    1)

    Artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed skal fortolkes således, at et motorkøretøj, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), [og] om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer ikke har den beskaffenhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente, såfremt dette køretøj, selv om det er omfattet af en EF-typegodkendelse, der er i kraft, og som derfor kan anvendes på vej, er udstyret med en manipulationsanordning, hvis anvendelse er forbudt i medfør af denne forordnings artikel 5, stk. 2.

    2)

    Artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning nr. 715/2007 skal fortolkes således, at en manipulationsanordning, der navnlig kun sikrer overholdelsen af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i denne forordning, når den ydre temperatur ligger mellem 15 og 33 oC, kun kan være begrundet i medfør af denne bestemmelse på den betingelse, at det godtgøres, at denne anordning er strengt nødvendig for at undgå en umiddelbar risiko for beskadigelse af motoren eller havari, som er forårsaget af et funktionssvigt i en del af udstødningsrecirkulationssystemet af en så alvorlig karakter, at denne risiko i forbindelse med kørslen af køretøjet, der er udstyret med den nævnte anordning, medfører en konkret fare. En manipulationsanordning, der under normale kørselsforhold skal fungere størstedelen af året, for at motoren beskyttes mod beskadigelse eller havari, og for at køretøjets driftssikkerhed er sikret, kan under alle omstændigheder ikke være omfattet af undtagelsen i artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning nr. 715/2007.

    3)

    Artikel 3, stk. 6, i direktiv 1999/44 skal fortolkes således, at en manglende overensstemmelse, der består i, at der i et køretøj findes en manipulationsanordning, hvis anvendelse er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 715/2007, ikke kan kvalificeres som »uvæsentlig«, selv såfremt forbrugeren, hvis det antages, at denne havde haft kendskab til denne anordnings eksistens og funktionsmåde, ikke desto mindre ville have købt dette køretøj.


    (1)  EUT C 279 af 24.8.2020.


    Top