11.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/58

Ordfører:

Mihai IVAŞCU

Medordfører:

Fabien COUDERC

1.1.

EØSU mener, at EU skal tage et større ansvar for sit forsvar og være klar til og i stand til at afværge enhver ydre trussel mod borgerne og deres levevis.

1.2.

Den europæiske forsvarshandlingsplan og den globale strategi fremhæver vigtigheden af, at EU's forsvarsindustri opnår strategisk autonomi, så EU kan blive en vigtig og troværdig aktør i forsvarssektoren. Den Europæiske Forsvarsfond har det klare formål at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for forskning og teknologi (FoT) samt udvikling og strategisk indkøb af militær kapacitet. Der bør lægges særlig vægt på at bygge bro mellem FoT og kapacitetsudvikling.

1.3.

Det er EØSU's overbevisning, at forsvarsindustrien spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi, hvor 1,4 millioner arbejdspladser afhænger af den. Manglende koordinering koster os mellem 25 og 100 mia. EUR om året, hvilket er uacceptable tal i den globale konkurrence.

1.4.

EØSU anbefaler kraftigt, at medlemsstaterne og Kommissionen benytter sig af Den Europæiske Forsvarsfond for at bevare centrale industrielle kapaciteter på europæisk grund og sikre, at der anvendes EU-midler til europæisk FoU og til køb af europæiske våbensystemer.

1.5.

EØSU støtter Den Europæiske Forsvarsfonds konkurrenceevnebaserede tilgang, som både sikrer adgang for alle medlemsstater og finansierer projekter, som vil skabe merværdi og avancerede teknologier.

1.6.

EØSU mener, at Kommissionen ud over at yde finansiering til industrien også bør opbygge de nødvendige rammer for bedre kommunikation mellem industriens aktører uanset størrelse i alle medlemsstaterne.

1.7.

EØSU værdsætter den særlige opmærksomhed, som det nuværende forslag giver SMV'er, uanset hvilket land de kommer fra. SMV'er udgør ofte en kilde til innovation inden for avancerede områder såsom informationsteknologi og kommunikation samt cybersikkerhed. EØSU ville også bifalde mekanismer til inddragelse af SMV'er, f.eks. et bonussystem som kunne øge SMV'ernes grænseoverskridende samarbejde.

1.8.

EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt at opbygge stærke centrale kapaciteter, der understøtter europæiske interesser. Disse skal defineres af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale forsvarspolitik, europæiske mål og forpligtelser i forbindelse med NATO-partnerskabet.

1.9.

EØSU mener, at det primære fokus skal være på teknologier, som kan være afgørende for, at EU får en teknologisk førerstilling. Dette kan opnås gennem fælles forsvarsplanlægning og udarbejdelse af en plan for centrale kapaciteter.

1.10.

EØSU anbefaler, at der ved udbudsproceduren for forslagsindkaldelser fastsættes obligatoriske strenge sociale og miljømæssige standarder.

1.11.

EØSU mener, at finansieringsordningerne ikke kan være de samme som i andre sektorer på grund af de særlige forhold, der gælder i forsvarssektoren, og den mistanke og frygt, der er forbundet med at dele viden mellem virksomheder eller medlemsstater.

1.12.

EØSU mener, at styringen af Den Europæiske Forsvarsfond bør fastlægges hurtigst muligt og bør omfatte EU, Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og medlemsstaterne samt industrien. Kommissionen bør undersøge nye muligheder for at begrænse omfanget af bureaukrati, der er involveret i gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsfond. EØSU anbefaler desuden, at Europa-Parlamentet bør have adgang til rapportering med jævne mellemrum, så det kan evaluere, hvordan fonden fungerer.

1.13.

EØSU anbefaler at undersøge muligheden for at øge det minimum antal lande, der deltager i et støtteberettiget projekt, til tre, efterhånden som programmet for Den Europæiske Forsvarsfond udvikler sig.

1.14.

EØSU mener, at en stigning i antallet af medlemsstater, der indgår i Den Europæiske Forsvarsfond, vil betyde mindre redundans, hvilket bidrager til at fremme standardiseringen af logistik og delsystemer. Derved undgås også en duplikering af aktuelle NATO-standarder, og fragmenteringen af våbensystemer reduceres. EDA og det industrikonsortium, der vælges ved et projekt, bør derfor arbejde tæt sammen i de tidlige udviklingsstadier for at fastlægge fælles normer og standarder.

1.15.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved den »rimelige forventning om, at udviklingen vil resultere i indkøb«, da der inden for militær forskning er masser af eksempler på projekter, der er udviklet, men senere ikke indkøbt af staterne. EØSU opfordrer til klare regler vedrørende forpligtelsen til at købe de færdigudviklede løsninger.

1.16.

EØSU anbefaler, at det bør være muligt at udnytte uddannelsesprogrammer, som er medfinansieret af EU, i de indledende udviklingsfaser for projekter, der finansieres inden for kapacitetsvinduet. En kvalificeret arbejdsstyrke er nøglen til udvikling af avancerede teknologier inden for forsvaret.

1.17.

Desuden er EØSU som repræsentativt organ for det organiserede civilsamfund klar til at stille ekspertise til rådighed og afholde høringer om alle spørgsmål vedrørende de økonomiske og sociale aspekter af Den Europæiske Forsvarsfond.

2.1.

Europa står over for en ekstraordinær situation, når det gælder det geopolitiske miljø. Den stadig større ustabilitet, vi oplever på internationalt plan, har skabt et flygtigt sikkerhedsmiljø, der foranlediger mange trusler, både konventionelle og ukonventionelle. De europæiske borgere kræver, at vi udnytter alle de ressourcer, vi har til rådighed, for at imødegå disse udfordringer.

2.2.

For at bekræfte sin rolle på den internationale scene skal Europa kunne imødegå eksterne trusler på en effektiv og uafhængig måde. I den nuværende geopolitiske sammenhæng er det meget vigtigt at stå stærkt udadtil over for Mellemøsten og i Afrika af hensyn til Europas borgeres sikkerhed og trivsel.

2.3.

I 2014 brugte EU-27 ca. 2 mia. EUR på forsvarsrelateret FoT efter et støt fald på 27 % siden 2006, og udgifterne til FoT under den fælles ramme for samarbejde faldt med mere end 30 %. Alt imens brugte USA 9 mia. EUR om året på FoT i forsvarssektoren. Rusland fordoblede mellem 2012 og 2014 sine FoU-udgifter på forsvarsområdet, og de seneste data afslører, at også Kina har øget sine investeringer inden for FoU på forsvarsområdet (1).

2.4.

Som en del af den europæiske forsvarshandlingsplan (2) er det Den Europæiske Forsvarsfonds rolle at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere og gøre bedre brug af de penge, de er villige til at bruge på forsvar lige fra forskning og udvikling til erhvervelse af forsvarskapacitet, så dobbeltarbejde undgås. EØSU har allerede givet udtryk for sin støtte til oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsunion og har budt oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond velkommen (3).

2.5.

Den Europæiske Forsvarsfond har to forskellige, men komplementære vinduer: forskningsvinduet og kapacitetsvinduet, der begge koordineres af et koordineringsråd. Forskningsvinduet finansieres fuldt ud via EU-budgettet og vil fremme samarbejdsprojekter til udvikling af forsvarskapaciteter efter den aftale, som medlemsstaterne har indgået. Kapacitetsvinduet finansieres primært af bidrag fra medlemsstaterne.

2.6.

EØSU erkender, at det i det nuværende sikkerhedsmiljø, som er domineret af terrorangreb på europæisk grund, hybrid krigsførelse og cyberangreb, i stigende grad er vanskeligt at skelne mellem intern og ekstern sikkerhed, der bliver mere og mere indbyrdes forbundne.

3.1.

Vores forsvarskapaciteter og evne til at forsvare vores ydre grænser er nøje forbundet med et stærkt industrielt grundlag. EØSU anbefaler således, at foranstaltninger på europæisk plan til støtte for et kollektivt forsvar skal sætte industrien i stand til at blive i Europa. Forretningsstrategier kan få forsvarsindustrien til at vælge underleverandører uden for EU og dermed have en del af deres forsyningskæde i udlandet. EØSU mener, at anvendelsen af europæiske midler til støtte for udenlandske kontrahenter bør begrænses så meget som muligt, og at forretningsmæssige valg ikke bør ske på bekostning af strategisk autonomi.

3.2.

Den Europæiske Forsvarsfonds højeste prioritet bør være at fremme den europæiske industris konkurrenceevne under udvikling af de teknologier, der er afgørende for EU's forsvarssektors eksistens og uafhængighed.

3.3.

Forsvarssektoren revolutioneres fuldstændigt af kunstig intelligens, big data og cloudteknologier, cyberangreb, ubemandede køretøjer, hybrid- og tværnationale trusler mv. De nye typer teknologi og trusler kræver nye typer modforanstaltninger. En ting er sikker: Vi kan bedre tackle disse udfordringer og forhindre dem ved at samarbejde. Der er behov for et mere systematisk samarbejde og fælles bestræbelser på at udvikle teknologier og gøre en koordineret indsats med hensyn til indkøbskapacitet.

3.4.

EØSU vil gerne understrege det stærke økonomiske incitament til større samarbejde. Mere end 1,4 millioner højtuddannede er direkte eller indirekte ansat i forsvarsindustrien, og hver euro, der investeres, giver et afkast på 1,6. Manglende koordinering på dette område koster Europa mellem 25 og 100 mia. EUR om året (4).

3.5.

Denne mangel på samarbejde giver sig udslag i et stort antal overflødige våbensystemer, manglende stordriftsfordele inden for forsvarsindustrien og nedsat deployeringsevne for vores væbnede styrker. Der findes over 178 forskellige våbensystemer i EU sammenlignet med 30 i USA. Der er 17 forskellige kampvognstyper i EU og kun én i USA. Det viser også en tydelig mangel på effektivitet i forsvarsbudgetternes anvendelse og manglende interoperabilitet omkring forsvarsudstyr.

3.6.

EØSU minder om, at effektiv forskning og teknologi inden for forsvaret er baseret på en kvalificeret arbejdsstyrke. Ambitiøs og grundig erhvervsrettet uddannelse i forsvarsindustrien er nøglen til vellykkede projekter, der sigter mod en teknologisk førerstilling.

3.7.

EØSU vil gerne understrege, at der er præcedens for fælles militært samarbejde om forskning og indkøb, som har givet gode resultater. Eurofighter Typhoon, Meteor-missilet, destroyeren af Horizon-klassen og FREMM-fregatten er blot nogle få eksempler på denne type projekter.

3.8.

Det står for EØSU hen i det uvisse, hvordan de medlemsstater, der forpligter sig til et udviklingsprojekt, kan dokumentere, at der er en »rimelig forventning om, at udviklingen vil resultere i indkøb« i betragtning af, at der inden for militær forskning er masser af eksempler på projekter, der er udviklet og senere ikke indkøbt af stater (5). Muligheden for at medfinansiere den tidlige udviklingsfase af nye kapaciteter fra EU-budgettet sigter mod at mindske industrielle risici, men dette kan kun opnås, hvis kunderne forpligter sig til at købe vellykkede kapaciteter.

3.9.

Tilsammen repræsenterer de 28 medlemsstater verdens næststørste forsvarsbudget. Men selv om alle stormagter har øget deres forsvarsudgifter, faldt EU-27-forsvarsudgifterne med næsten 11 % fra 2005 til 2015 (6). Kun 4 ud af 28 medlemsstater opfylder NATO-målet på 2 % af BNP. Udgifter til forskning og teknologi inden for forsvaret (FoT-udgifter) er blevet væsentligt reduceret i de nationale budgetter. Mellem 2006 og 2013 faldt udgifterne til forskning og teknologi inden for forsvaret i de 27 medlemsstater, som deltager i EDA, med 27 % (7).

3.10.

EØSU mener, at problemet med forsvarsvirksomheder, der er baseret i UK, skal behandles på et tidligt stadium i lyset af deres interesse i europæiske udviklingsprogrammer og UK's fremtrædende rolle i forsvaret. EU er interesseret i at bevare britisk knowhow.

3.11.

Selv om Kommissionen står for finansieringen af forskningsvinduet, er det medlemsstaterne, som skal træffe beslutning om og investere i indkøb af kapaciteter. I hele denne ordning er det reelt industrien, der udfører FoU og udvikler forsvarskapaciteten. EØSU mener, at Kommissionen ud over at yde finansiering til industrien også bør opbygge rammerne for bedre kommunikation mellem de industrielle aktører, der indgår i EU's forsvarssektor.

4.1.

EØSU er af den opfattelse, at medlemsstaterne fortsat vil spille en afgørende rolle med hensyn til at implementere sikkerhedsløsninger, og det vil ingen af de nuværende initiativer på europæisk plan ændre ved.

4.2.

EØSU mener, at Den Europæiske Forsvarsfond udelukkende bør være et konkurrencebaseret program, hvor de mest relevante og konkurrencedygtige projekter finansieres uden hensyn til geografiske eller sociale overvejelser. Der bør dog træffes foranstaltninger for at sikre fair adgang for alle medlemsstater og tilskynde mindre virksomheder til at slå sig sammen om grænseoverskridende samarbejde.

4.3.

EØSU er overbevist om, at SMV'er spiller en afgørende rolle i vores økonomi. Udvalget glæder sig over incitamenterne til små og mellemstore virksomheder og andre midcapselskaber i forsvarsindustrien. Opstartsvirksomheder og små virksomheder er desuden ofte kilder til innovation inden for avancerede områder såsom informationsteknologi og kommunikation samt cybersikkerhed. EØSU støtter i høj grad denne tilgang og finder det særdeles vigtigt, at hovedmålet bør være lige muligheder for alle SMV'er, uanset hvilket land de kommer fra.

4.4.

Det er EØSU's opfattelse, at Den Europæiske Forsvarsfond er udformet til at støtte den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne. Selv om Kommissionen bør fremme en inklusiv tilgang i den måde, fonden administreres på, bør den ikke anvendes som en regional udviklingsfond. Dette kan medføre, at ressourcer spredes for meget og ikke vil være effektive i bekæmpelsen af fragmenteringen af de europæiske forsvarssystemer.

4.5.

Med hensyn til inklusiv tilgang bør fonden ikke kun udformes med henblik på store aktører. En væsentlig del af fonden bør afsættes til SMV'er for eksempel ved at identificere mindre projekter. EØSU vil også bifalde mekanismer som f.eks. et bonussystem, der kunne øge SMV'ernes grænseoverskridende samarbejde.

4.6.

EØSU forstår begrundelsen for 100 % EU-finansieret forskning og teknologisk udvikling inden for forsvarsaktiviteter i modsætning til traditionel medfinansiering af civile aktiviteter fra EU's side. Det meget begrænsede antal kunder (hovedsageligt nationale forsvarsministerier) gør det vanskeligt for industrien at afskrive risici forbundet med udviklingen af et nyt produkt på et mere forudsigeligt marked. Uanset om den fremtidige fond medtages i samme kategori som andre forskningsfonde i den næste flerårige finansielle ramme, er man nødt til at forholde sig til disse problemstillinger.

4.7.

Det er vores klare overbevisning, at Den Europæiske Forsvarsfond vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at »købe europæisk«, når det gælder fremtidige forsvarsindkøb, og dermed sikre såvel den økonomiske udvikling som den knowhow og det industrielle grundlag, der er nødvendig for at opretholde en global militær kapacitet. EØSU støtter tanken om, at medlemsstaterne bør forpligte sig til at erhverve den teknologi og de kapaciteter, der genereres fra vellykkede FoT-projekter under Den Europæiske Forsvarsfond.

5.1.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne sammen med Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur etablerer en fælles forsvarsplan og plan for de centrale kapaciteter for at fastlægge FoU-prioriteterne og de nødvendige militære kapaciteter såvel for medlemsstaterne som for det europæiske forsvar.

5.2.

Da EU har meget ringe erfaring med denne form for program (stort set kun pilotprojektet og indledningen af de forberedende foranstaltninger), har man ikke udarbejdet forslaget på grundlag af klare indikatorer, og man har heller ingen klar plan for de centrale kapaciteter. En sådan plan vil blive udarbejdet i 2018.

5.3.

Planen for centrale kapaciteter bør sikre, at EU går i retning af strategisk autonomi og fastlægge, hvilke teknologier der bør udvikles, for at EU kan bevare sin førerstilling inden for centrale kapacitetsområder og gøre sig uafhængig af eksterne aktører. EØSU mener, at det er afgørende for Den Europæiske Forsvarsfonds succes at udvikle teknologier og kapaciteter, som overstiger medlemsstaternes individuelle behov.

5.4.

EØSU er en stærk tilhænger af en kapacitetsdrevet tilgang til forskning. Vi mener således, at al den forskning, der gennemføres under Den Europæiske Forsvarsfond, bør fokusere på de centrale kapaciteter, der er nødvendige for, at Europa frit kan handle og træffe beslutninger.

5.5.

Teknologisk overlegenhed er afgørende i det aktuelle sikkerhedsmiljø. EØSU mener derfor, at Den Europæiske Forsvarsfond, herunder især EDRP, skal sikre, at EU fortsat er med helt fremme i den militære forskning. Tildeling af ressourcer til teknologidemonstratorer, der støtter fremtidige fællesprogrammer, kan hjælpe i denne henseende.

5.6.

Det er EØSU's opfattelse, at hele livscyklussen på teknologiområdet skal planlægges og tages i betragtning ved etableringen af planen for centrale kapaciteter. Desuden skal FoU og kapacitetsudvikling planlægges sammen og koordineres i fællesskab mellem EU og medlemsstaterne og under hensyntagen til vores forpligtelser vedrørende NATO-partnerskabet.

6.1.

Kommissionen foreslår en ambitiøs finansiering af begge vinduer i Den Europæiske Forsvarsfond:

6.2.

EØSU mener, at investeringer skal fokusere på teknologier, der er afgørende for EU's forsvar, i de tilfælde hvor vi er afhængige eller kan risikere at blive afhængige af eksterne leverandører. EØSU mener tillige, at det primære fokus skal være på teknologier, som kan være afgørende for, at EU kan indtage en teknologisk førerstilling på flere områder.

6.3.

EØSU støtter separat finansiering af de to vinduer — EU-finansiering til forskningsvinduet og medlemsstaternes budgetter til kapacitetsvinduet. EØSU har allerede tilkendegivet, at »så længe Unionen ikke har sin egen variable indkomst, forbliver opbygningen af de væbnede styrkers militære kapacitet medlemsstaternes ansvar. (…) EØSU minder om, at EU's budget i henhold til artikel 41 i TEU ikke må anvendes til finansiering af militære operationer. En afvigelse fra dette princip ville også være i modstrid med sikkerheds- og forsvarspolitikkens særlige karakter i visse medlemsstater (artikel 42, stk. 1, i TEU)« (8).

6.4.

EØSU anbefaler at anvende Den Europæiske Forsvarsfond som et finansielt redskab til at støtte udviklingen af kapaciteter på områder, hvor den europæiske forsvarsindustri i øjeblikket er afhængig af eksterne kilder. Udviklingen af disse kapaciteter i Europa vil resultere i flere strategiske muligheder og samtidig give sektoren værdifuld viden, teknologi og beskæftigelse.

6.5.

EØSU mener, at det foreslåede finansieringsniveau for Den Europæiske Forsvarsfonds forskningsvindue vil skabe rigelige incitamenter til innovativ forskning. Dette vil gøre EU til den fjerdestørste bidragyder til finansiering af forsvarsforskning i Europa. Denne fond bør dog ikke være til skade for andre vigtige europæiske udviklingsprojekter.

6.6.

EØSU mener, at udformningen af finansieringsordningerne for Den Europæiske Forsvarsfond er yderst vigtig for at sikre industriens fulde engagement og tilskynde til oprettelse af produktive konsortier, der involverer så mange medlemsstater som muligt. Finansieringsordningerne kan ikke være de samme som i andre aktivitetssektorer på grund af de særlige forhold, der gælder i forsvarssektoren, og den mistanke og frygt, der er forbundet med at dele viden mellem virksomheder eller medlemsstater.

7.1.

Det fremgår ikke klart af Kommissionens forslag, hvilken form for styring der vil gælde for Den Europæiske Forsvarsfond. EØSU er af den opfattelse, at denne må fastlægges hurtigst muligt og bør omfatte EU, Det Europæiske Forsvarsagentur og medlemsstaterne samt industrien.

7.2.

EØSU mener, at drøftelserne mellem medlemsstaterne bør intensiveres for at skabe enighed om Den Europæiske Forsvarsfonds styringsmodel, med hensyn til begge vinduer og den næste flerårige finansielle ramme. Selv om den blot præsenteres som endnu et forsknings- og udviklingsprogram understreger EØSU, at forsvarssektoren er unik og er kendetegnet ved flere særlige forhold, der bør reguleres af andre, men klare regler. Disse regler bør aftales hurtigst muligt.

7.3.

EØSU henleder desuden opmærksomheden på, at de to vinduer bør koordineres nøje med andre nationale og internationale programmer, hvor medlemsstaterne er involveret.

7.4.

Selv om kriteriet om tre virksomheder fra to medlemsstater virker passende på nuværende tidspunkt, mener EØSU, at tre lande bør være minimumskravet for at opnå en større synergi mellem medlemsstaterne, når programmerne går ind i en mere moden fase.

7.5.

Projekter finansieret af Den Europæiske Forsvarsfond involverer offentlige midler, uanset om de henhører under forsknings- eller kapacitetsvinduet. Kommissionen bør ved udbudsproceduren sikre, at kun de mest konkurrencedygtige projekter udvælges, samtidig med at der tages højde for høje sociale og miljømæssige standarder baseret på objektive kriterier.

7.6.

EØSU er bekymret for, at overdrevent bureaukrati vil stå i vejen for den praktiske anvendelse af Den Europæiske Forsvarsfond og anbefaler, at der undersøges andre muligheder på dette område, efterhånden som Den Europæiske Forsvarsfond udvikler sig.

7.7.

EØSU fremhæver som repræsentativt europæisk organ for det organiserede civilsamfund, at det står til rådighed for høringer om gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsfond og om alle spørgsmål vedrørende de økonomiske, sociale og forskningsmæssige aspekter af den nye europæiske forsvarspolitik.

8.1.

EØSU er af den overbevisning, at fælles programmer, der fokuserer på gensidigt anerkendte behov, ikke blot vil reducere antallet af overflødige systemer, men også fremme en større standardisering af delsystemer og logistik.

8.2.

Med hensyn til benchmarks er det vigtigt at se helhedsbilledet, dvs. ikke blot medlemsstaternes nationale forskningsprogrammer, men også udviklingen hos vores NATO-partnere på samtlige områder.

8.3.

EØSU tilråder kraftigt, at Kommissionen sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur og medlemsstaterne fastlægger prioriterede områder for fælles udvikling. Dette kan kun lade sig gøre ved at aftale en fælles behovsdefinition og øget standardisering.

8.4.

Målet med fonden er at gøre de nationale forsvarsudgifter mere effektive og rationelle, ikke at erstatte dem. Dette opnås kun, hvis merværdien af Den Europæiske Forsvarsfond påvises ved, at den gennemfører projekter, som medlemsstaterne ikke kan føre ud i livet på en mere effektiv og økonomisk måde alene. Fonden bør fungere som et incitament til bedre samarbejde. Først da kan den forhindre en overlapning mellem forskellige våbensystemer.

8.5.

EØSU går ind for udviklingen af fælles standarder (9), samtidig med at man undgår at duplikere eksisterende standarder, især NATO-standarder. På baggrund af at der er identificeret 178 forskellige våbensystemer i Europa, kunne en forskningsprioritet være at etablere fælles europæiske standarder og grænseflader for så vidt muligt at sammenlægge de eksisterende systemer og forbedre fremtidige systemer. Ved at overholde sådanne standarder vil medlemsstaterne få råd til at udvikle systemer, der er kompatible på EU-niveau.

8.6.

Spørgsmålet om standarder er specielt vigtigt for delsystemer. Nyudviklede produkter vil uden tvivl sætte en standard på europæisk plan, men eksisterende delsystemer, der måtte blive indarbejdet i disse produkter, bør også i en vis udstrækning være baseret på fælles standarder. Ifølge EØSU kunne dette forbedre interoperabiliteten og dermed mindske våbensystemernes fragmentering.