—

Kommissionens afgørelse af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/CP) ydet af Spanien til fodboldklubben Valencia, S.A.D. (og andre fodboldklubber), særligt foranstaltning 1 og 4, som vedrører Valencia CF, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om en åbenbar urigtig vurdering af tre af de fire kriterier for, at en garanti kan anses for at være statsstøtte. Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen for det første begik en fejl, da den fastslog, at Valencia CF var en kriseramt virksomhed, ved at basere sig på ufuldstændige oplysninger og uden at tage hensyn til fodboldklubbers særlige forretningsmodel, ved at basere sig på spillernes bogførte værdi og ikke på deres reelle markedsværdi og ved ikke at analysere en rentabilitetsplan, som til enhver tid baserede sig på realistiske formodninger. Kommissionen begik for det andet en fejl, da den fastslog, at garantien dækkede mere end 80 % af kreditfaciliteten, og Kommissionen begik for det tredje en fejl, da den vurderede den generelle rentesats på kreditfaciliteten med hensyn til markedsprisen.

2.

Andet anbringende, der er fremsat subsidiært, om, at Kommissionen begik åbenbare fejl, da den anvendte forenelighedstesten i forbindelse med fire af de seks kriterier, der er indeholdt i Kommissionens rammebestemmelser for redning og omstrukturering, og navnlig: genoprettelse af langsigtet rentabilitet, forhindring af urimelig konkurrencefordrejning ved kompenserende modydelser, princippet om begrænsning af støtten til et minimum og princippet om engangsstøtte.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en fejl, da den vurderede den betydelige værdi af den tilbudte modydelse, helt konkret panten i aktierne og de supplerende garantier, som Fundación Valencia stillede for Instituto Valenciano de Finanzas.

4.

Fjerde anbringende om en urigtig vurdering af hovedstolen og af renterne på den angivelige støtte, som skal tilbagesøges, idet Kommissionen gjorde en uhensigtsmæssig antagelse vedrørende de konstante referencesatser under foranstaltningernes løbetid og med hensyn til foranstaltningernes frister.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom de beløb, som Kommissionen har anordnet tilbagesøgning af, er uforholdsmæssige i forhold til dem, som allerede er betalt.

6.

Sjette anbringende om, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn, idet den ikke anså långiveren for at være støttemodtager og ikke tog hensyn til, at klubben havde fået ny ejer.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, for så vidt som Kommissionen vurderede de undersøgte klubbers forskellige situationer ens, mens der gør sig vidt forskellige omstændigheder gældende for klubberne.

8.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af princippet om, at retsakter skal begrundes.