EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0209

Sag T-209/15: Sag anlagt den 23. april 2015 — Gmina Kosakowo mod Kommissionen

EUT C 205 af 22.6.2015, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/37


Sag anlagt den 23. april 2015 — Gmina Kosakowo mod Kommissionen

(Sag T-209/15)

(2015/C 205/50)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Gmina Kosakowo (Kosakowo, Polen) (ved advokat [radca prawny] M. Leśny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af 26. februar 2015 om foranstaltning SA.35388 (2013/C) (ex 2013/NN og ex 2012/N) annulleres.

Artikel 3, stk. 1, 2, 3 og 4, i Europa-Kommissionens afgørelse af 26. februar 2015 om foranstaltning SA.35388 (2013/C) (ex 2013/NN og ex 2012/N) annulleres.

Artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af 26. februar 2015 om foranstaltning SA.35388 (2013/C) (ex 2013/NN og ex 2012/N) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger til partsrepræsentation.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende:

Urigtig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for den anfægtede afgørelse.

2.

Andet anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, som følge af den ubegrundede antagelse om, at Gmina Kosakowo (Kosakowo kommune) har ydet offentlig støtte i strid med denne bestemmelse, selv om kommunens erhvervelse af aktier i selskabet Port Lotniczy Gdynia-Kosakowo sp. z o.o. (Gdynia-Kosakowo lufthavn, selskab med begrænset ansvar) udgjorde en modregning af en transaktion i forbindelse med en lejeaftale om grund og jord, af Europa-Kommissionens urigtige anvendelse af kriteriet om den private investor samt af den ubegrundede antagelse om, at tildelingen af offentlig støtte til Port Lotniczy Gdynia-Kosakowo sp. z o.o. fordrejede konkurrencen eller truede med at fordreje konkurrencen og påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne.

3.

Tredje anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra a) og c), som følge af antagelsen om, at gennemførelsen af investeringer henset til den regionale udvikling ikke er berettiget og ikke står i et rimeligt forhold til de ulemper, der skulle udlignes med disse investeringer, samt antagelsen om, at den støtte, der er ydet til fordel for Port Lotniczy Gdynia-Kosakowo sp. z o.o., er uforenelig med de indre markeds betingelser.

4.

Fjerde anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2, første afsnit, TEUF, derved at Europa-Kommissionen har misbrugt den beføjelse, som den er tildelt, idet den har set bort fra og urigtigt kvalificeret sagsøgerens virksomhed, idet den har foretaget en urigtig kvalificering af støtteforanstaltningen, idet den har undladt at gennemføre den retligt påkrævede prøvelse på grundlag af det såkaldte »kriterium om den private investor« til bedømmelse af byggeprojektet Gdynia-Kosakowo lufthavn, og idet den har foretaget en urigtig og ufuldstændig analyse af markedet for lokale og regionale polske lufthavne.

5.

Femte anbringende:

Tilsidesættelse af procedureforskrifterne: tilsidesættelse af artikel 107, stk. stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1) som følge af den retligt urigtige gennemførelse af prøvelse på grundlag af det såkaldte »kriterium om den private investor«; tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF som følge af en utilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse; tilsidesættelse af princippet om god forvaltningskik; tilsidesættelse af princippet om lighed for loven; og endvidere tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.


Top