Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0437

Sag C-437/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 23. oktober 2014 — Unitrading Ltd mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel afgørelse — EF-toldkodeks — opkrævning af importafgifter — varers oprindelse — bevismidler — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — medlemsstaternes procesautonomi)

EUT C 439 af 8.12.2014, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 439/10


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 23. oktober 2014 — Unitrading Ltd mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-437/13) (1)

((Præjudiciel afgørelse - EF-toldkodeks - opkrævning af importafgifter - varers oprindelse - bevismidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - medlemsstaternes procesautonomi))

(2014/C 439/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unitrading Ltd

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Konklusion

1)

Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det bevis for de indførte varers oprindelse, som toldmyndighederne har ført på grundlag af national procesret, baseres på resultaterne af tredjemands undersøgelse, som denne tredjemand ikke vil give nærmere oplysninger om hverken til toldmyndighederne eller til angiveren med den følge, at det gøres vanskeligt eller umuligt at efterprøve eller modbevise rigtigheden af den dragne konklusion, under forudsætning af at effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet er overholdt. Det påhviler den nationale ret at afgøre, om dette er tilfældet i hovedsagen.

2)

I et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, og hvis det antages, at toldmyndighederne ikke kan give yderligere oplysninger om den foretagne undersøgelse, skal spørgsmålet om, hvorvidt toldmyndighederne skal medvirke ved den berørte parts begæring om på egen regning at foretage en undersøgelse i det af denne angivne oprindelsesland, og spørgsmålet om, hvorvidt det har nogen betydning, at dele af vareprøverne blev opbevaret i en periode, og at den berørte part havde kunnet få rådighed over disse med henblik på undersøgelse i et andet laboratorium, og hvorvidt toldmyndighederne i givet fald skulle have gjort den berørte part opmærksom på, at der stadigt var dele af vareprøverne til rådighed, og at den pågældende kunne anmode om at få disse prøver udleveret med henblik på en sådan undersøgelse, undersøges på grundlag af national procesret.


(1)  EUT C 325 af 9.11.2013.


Top