EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011AE1379

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF KOM(2011) 315 endelig — 2011/0150 (COD)

EUT C 376 af 22.12.2011, p. 69–73 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/69


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF

KOM(2011) 315 endelig — 2011/0150 (COD)

2011/C 376/13

Ordfører: Antonello PEZZINI

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 24. juni 2011 og den 23. juni 2011 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF

KOM(2011) 315 endelig — 2011/0150 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 30. august 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 474. plenarforsamling den 21.-22. september 2011, mødet den 21. september, følgende udtalelse med 121 stemmer for, 2 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter Kommissionens initiativ til en revision af det europæiske standardiseringssystem for at fastholde de mange fordele ved det nuværende system, udbedre dets mangler og tilstræbe den rette balance mellem den internationale, den europæiske og den nationale dimension og derigennem sikre kvalitetsniveauer i topklasse på verdensplan.

1.2   EØSU er overbevist om nødvendigheden af at skabe fleksible og dynamiske retlige og reguleringsmæssige rammer på europæisk plan for at optimere den merværdi, der kan opnås gennem europæisk teknisk standardisering med henblik på at understøtte konkurrenceevne, innovation og vækst.

1.3   EØSU understreger den europæiske standardiserings betydning for det indre markeds funktion og konsolidering, især på områderne sundhed, sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse samt interoperabilitet, som er områder, hvor informations- og kommunikationsteknologien (ikt) i dag finder stadig større anvendelse.

1.4   EØSU anser det for afgørende at sætte tempoet i udarbejdelsen af standarderne i vejret og udvide anvendelsesområdet til tjenesteydelser og informations- og kommunikationsteknologi, idet der til stadighed bør lægges særlig vægt på målene om standardernes kvalitet, sikkerhed og kvantitet under anvendelse af internetplatforme for høring og informationsudveksling.

1.5   Efter EØSU's mening bør de specifikationer, der vedtages af internationale fora og/eller industrikonsortier på ikt-området, først accepteres efter en kontrol foretaget af de europæiske standardiseringsorganer (ESO'erne), hvori inddrages repræsentanter for SMV'er, forbrugere, miljøorganisationer, arbejdstagere og organisationer, der repræsenterer vigtige samfundsinteresser.

1.6   EØSU bifalder forenklingen af systemet til finansiering – på et passende retsgrundlag – af ESO'erne, de nationale standardiseringsorganer og øvrige organer, som deltager i standardiseringsarbejdet, samt de europæiske stakeholderorganisationer.

1.7   EØSU anbefaler, at der udarbejdes et fælles programmeringsdokument, som kan sikre sammenhæng, koordinering og overensstemmelse med markedets fremtidige mål. I dette øjemed bør alle parter, som berøres af den årlige planlægning, deltage i den udarbejdelse af arbejdsprogrammer, der finder sted i ESO'erne, i de øvrige centre for udvikling af sektorielle tekniske specifikationer (ikt), i Kommissionens kompetente tjenestegrene og i de nationale standardiseringsorganer.

1.8   EØSU understreger endvidere, hvor vigtigt det er løbende at have adgang til opdaterede tekniske standarder i tjenesteydelsessektoren, der vil fortsætte med at udvikle sig som et bærende og innovativt element i økonomien frem imod år 2020. Samtidig påpeger det, at tjenesteydelsernes specifikke karakter bør tages i betragtning og at man ikke automatisk kan kopiere modellen for standardisering af varer. I den videre udvikling af standarder på tjenesteydelsesområdet skal der tages hensyn til markedets og samfundets behov.

1.9   EØSU anser det for vigtigt at sikre en stabil flerårig planlægningsramme for finansieringen af det europæiske standardiseringssystem og er bekymret over, at de budgetbevillinger, som Kommissionen foreslår til denne aktion, kun gælder for 2013.

1.10   EØSU anbefaler størst mulig vekselvirkning mellem udarbejdelsen af tekniske standarder og de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer for at sikre hurtig ibrugtagning af ny teknologi, som kan give den europæiske økonomi konkurrencefordele på verdensmarkedet.

1.11   EØSU anbefaler et tæt samarbejde mellem de europæiske standardiseringsorganer (ESO) og patentkontorerne, som beskytter de intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR).

1.12   EØSU anmoder om, at den nye forordning udtrykkeligt tilsigter at styrke den europæiske position i international standardiseringssammenhæng for at fremme handelen og øge den europæiske konkurrenceevne.

2.   Indledning

2.1   EØSU har altid understreget den tekniske standardiserings betydning som støtte for:

kvaliteten af de europæiske produkter og tjenesteydelser,

deres konkurrenceevne på det indre marked og internationalt,

beskyttelsen af forbrugerne,

forbedringen af de sociale og miljømæssige standarder.

2.2   EØSU har altid efterlyst »en øget henvisning til europæiske standarder i EU's lovgivning og politik for – i overensstemmelse med samfundets og erhvervslivets behov – at tage teknisk standardisering i anvendelse på nye områder, såsom tjenesteydelser, informations- og kommunikationsteknologi, transport og forbruger- og miljøbeskyttelse« (1).

2.3   EØSU har også understreget, at »europæisk standardisering er afgørende for det indre markeds funktionsevne og konsolidering, navnlig i kraft af direktiverne efter den såkaldte »nye metode« inden for …« (2).

2.4   I sin nylige udtalelse »På vej mod en akt for det indre marked« påpeger EØSU, at »standarder udgør en vigtig byggesten for det indre marked«. Samtidig understreger udvalget, hvor »vigtigt det er, at forbrugere og små og mellemstore virksomheder inddrages mere, samtidig med at man på en konstant og bæredygtig måde sikrer, at de omkostningsmæssige faktorer, der begrænser deres deltagelse i processen, imødegås. Standarderne bør ikke dikteres af bestemte aktører. EU's standarder skal spille en meget større rolle i handlen på verdensplan og bør fremmes i de kommende bi- og multilaterale handelsforhandlinger« (3).

2.5   Teknisk standardisering spiller en afgørende rolle for det indre markeds funktion og for produkters og tjenesteydelsers internationale konkurrenceevne, idet det er et strategisk instrument til at sikre kvaliteten af produkter og tjenesteydelser, interoperabilitet mellem netværk og systemer, et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse samt mere innovation og social integration.

2.6   For at standardisering effektivt kan udfylde denne rolle, er det bl.a. nødvendigt:

at den europæiske tekniske standardiseringsproces kan reagere hurtigt på lovgivningsbehovene – efter mandat fra Kommissionen – og på behovene i et hurtigt skiftende erhvervsliv, hvor produkternes levetid og udviklingscyklusser bliver stadigt kortere og derfor skal foregå hurtigere og mere fleksibelt for at kunne tage de fremtidige udfordringer op;

at de tekniske standarder kan holde trit med den hastige teknologiske udvikling, da de ellers ikke er til nogen nytte, og at de kan omfatte stadig bredere områder - især inden for informationsteknologi og tjenesteydelser – idet der ved udarbejdelsen af selve standarderne bør lægges vægt på kvantitet, hurtighed og kvalitet bl.a. gennem anvendelse af høringsplatforme på internettet;

at udarbejdelsen og anvendelsen af standarderne bliver afstemt efter de små og mellemstore virksomheders behov og ikke omvendt – ved at sikre, at de bliver stærkt repræsenteret og inddraget i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan, med respekt for balancen mellem de nationale delegationer, idet tekniske standarder generelt er et vanskeligt og kompliceret område for SMV'erne;

at der opnås en højere grad af legitimering og bredere konsensus gennem samarbejde på et frivilligt, åbent og gennemsigtigt grundlag, hvori industri, SMV'er, offentlige myndigheder og øvrige berørte parter i civilsamfundet har lige store muligheder for at deltage. Standarderne vedrører ofte borgernes sikkerhed og velfærd, netværkernes effektivitet, miljøet og andre områder af samfundsmæssig betydning. Derfor bør disse sektorer være behørigt repræsenteret og have passende indflydelse;

at det europæiske standardiseringssystem kan opfylde behovet for at sikre, at ikt-applikationer og -tjenesteydelser er fuldt ud interoperable og kompatible ved hjælp af godkendte europæiske referencestandarder;

at det europæiske standardiseringssystem kan nyde godt af en passende forenklet finansiel støtte for at sikre bred deltagelse af alle berørte parter i udarbejdelsen af standarderne, idet standardisering bør være et fast element i de offentlige programmer for forskning og innovation til støtte for Europa 2020-strategien;

at internationalt anerkendte ikt-foras og -konsortiers standarder, som er kontrolleret af de europæiske standardiseringsorganer – CEN, CENELEC, ETSI  (4), integreres, således at der kan henvises hertil i EU-lovgivningen om offentlige indkøb, forudsat at der sikres gennemsigtighed, åbenhed og afbalanceret deltagelse for alle berørte parter;

at systemet for informationsudveksling mellem alle europæiske standardiseringsorganer og -strukturer bliver passende styrket, og at der sikres rimelig adgang til standarderne for alle berørte parter.

2.7   Hvad angår den finansielle støtte, skal der mindes om, at Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF – som EØSU har afgivet udtalelse om – fastlægger regler for EU's bidrag til finansiering af europæisk standardisering for at sikre, at europæiske standarder og andre europæiske standardiseringsprodukter udvikles og revideres til støtte for EU’s mål, lovgivning og politikker. De samme regler bør gælde for organer, som – skønt de ikke anerkendes som europæiske standardiseringsorganer i henhold til denne forordning – har fået til opgave at udføre forberedende arbejde til støtte for europæisk standardisering.

2.8   I betragtning af, at europæisk standardisering har et meget bredt anvendelsesområde som støtte for EU-politikker og -lovgivning, og at der er forskellige former for standardiseringsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte regler for forskellige finansieringsordninger.

3.   Kommissionens forslag

3.1   De behov, som forslaget skal opfylde, kan sammenfattes som følger:

for at understøtte det indre marked for varer og tjenesteydelser i væsentlig grad og forebygge handelshindringer inden for EU bør ESO'erne vedtage europæiske standarder for såvel produkter som tjenesteydelser og fortsat samfinansieres af EU. Fastlæggelsen af europæiske standarder bør foregå i et hurtigere tempo og holde trit med de stadigt hurtigere udviklingscyklusser for produkter og tjenesteydelser;

da en standard er resultatet af en konsensus, der opnås mellem deltagerne i udviklingen af standarden, bør standardiseringsarbejdet legitimeres ved at integrere de berørte grupper i civilsamfundet såsom arbejdsmarkedets parter, små og mellemstore virksomheder, forbrugere og miljøorganisationer;

for at have adgang til standarder, som kan sikre interoperabilitet mellem tjenester og applikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, bør ikt-standarder anerkendes formelt – også hvis de er udviklet af specialiserede fora og konsortier og ikke af de europæiske standardiseringsorganer.

3.2   Med dette mål for øje går forslaget ikke kun ud på at ændre direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF, 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF, men også på at revidere og sammenskrive direktiver og beslutninger.

3.3   De nye regler, der foreslås – med forordningen som instrument for at sikre ensartet anvendelse – tilsigter følgende:

større gennemsigtighed og samarbejde mellem nationale standardiseringsorganer, ESO'er og Kommissionen;

anerkendelse af brugen af ikt-standarder (hardware, software and information technology services), herunder standarder udviklet af andre organer, hvis de er i samklang med TBT-/WTO-principperne (tekniske handelshindringer/Verdenshandelsorganisationen) og med behovet for interoperabilitet i Europa;

årligt arbejdsprogram om prioriteterne for europæisk standardisering og Kommissionens mandater;

større SMV-repræsentation med finansiel støtte fra EU; desuden skal forbrugere, miljøorganisationer og samfundets interesseparter være bedre repræsenteret også når det gælder de understøttende og forberedende aktiviteter;

foranstaltninger for at gøre det hurtigere at udarbejde europæiske tekniske standarder på Kommissionens anmodning, med finansiel støtte til ESO'ernes aktive indsats for at opnå konsensus;

tilskyndelsesforanstaltninger også til fremme af europæiske tekniske standarder på internationalt plan samt fremme af programmer for bistand og samarbejde med tredjelande;

fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan, herunder støtte til virksomhederne til oversættelse af standarder til EU's officielle sprog for at sikre bedre sammenhæng og tilgængelighed;

styrkelse af standardiseringsarbejdet vedrørende tjenesteydelser til støtte for et konkurrencedygtigt indre marked for at undgå fremkomsten af mange forskellige nationale standarder, efter mandat fra Kommissionen;

mindskelse af de administrative byrder ved hjælp af faste beløb uden kontrol af de faktiske omkostninger;

indførelse af et resultatbaseret system med indikatorer og målsætninger for derigennem at opnå mere effektive og hurtigere resultater og arbejdsmetoder;

fremsendelse af en årlig rapport fra ESO'erne til Kommissionen, især om standardiseringsarbejdets finansiering, gennemsigtighed, tempo, forenkling, evne til involvering samt kvalitet.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   EØSU støtter målsætningerne for Kommissionens forslag, eftersom en hurtig, effektiv og deltagerbaseret europæisk standardiseringsproces ikke kun er et bærende element i det indre marked, som er omdrejningspunktet i den europæiske integration og Europa 2020-strategien, der skal realisere integrationen, men også og frem for alt er et afgørende element i den europæiske økonomis konkurrenceevne og et instrument, der kan drive innovationen fremad.

4.2   Efter EØSU's mening er det nødvendigt at tilskynde standardiseringsorganerne til i deres arbejdsprogrammer at evaluere deres politik på området intellektuel ejendomsret (IPR) med større vægt på fremme af innovation og tættere forbindelser med patentkontorerne, især det europæiske i München, for at man lige fra starten kan tage spørgsmålene vedrørende intellektuel ejendomsret med i betragtning og derigennem forbedre kvaliteten af såvel patenterne som reglerne i sig selv.

4.3   EØSU bifalder derfor Kommissionens planer om en revision af det europæiske standardiseringssystem for at fastholde de mange fordele ved det nuværende system, udbedre dets mangler og tilstræbe den rette balance mellem den europæiske og den nationale dimension og for at imødekomme de nye krav og forventninger, som virksomheder, forbrugere, arbejdsmarkedets parter og det europæiske samfund som helhed stiller.

4.4   EØSU anser det for afgørende at sætte tempoet i udarbejdelsen af standarder op og udvide anvendelsesområdet til tjenesteydelser og informations- og kommunikationsteknologi, forudsat at disse tiltag opfylder målet om at forbedre standardernes kvalitet og forudsat at muligheden for, at standarder fremover også skal kunne udarbejdes uden for ESO'erne, ledsages at de samme garantier for gennemsigtighed og deltagelse, som ESO'erne selv skal opfylde.

4.4.1   Derfor anser EØSU det for absolut nødvendigt, at ESO'erne og Kommissionen sørger for en forebyggende kontrol, som kan godtgøre, at specifikationer, der er vedtaget af internationale fora og/eller industrikonsortier, og hvortil der kan henvises i offentlige indkøbskontrakter, er udarbejdet på objektiv, fair og gennemsigtig vis med passende inddragelse af repræsentanter for små og mellemstore virksomheder, forbrugere, miljøorganisationer, arbejdstagere og organisationer, der repræsenterer vigtige samfundsinteresser.

4.4.2   EØSU anbefaler, at den nødvendige øgede deltagerkreds ikke kommer til at trække procedurerne i langdrag og gøre det vanskeligere at udarbejde standarder med konsensus; tværtimod bør dette arbejde forenkles gennem anvendelse af internetplatforme for høring samt udarbejdelse og udveksling af information (5).

4.5   Ligeledes anmoder EØSU om, at forordningen kræver udarbejdelse af flerårige prognoser om standardisering i Europa for at kunne reagere mere effektivt og koordineret på de overordnede politikker, som er nødvendige for at tage fat på spørgsmålene vedrørende klimaændringer, udvikling af smart grids, fornyelige energikilder og deres tilslutning til forsyningsnettet samt på de presserende miljømæssige og sociale udfordringer.

4.6   EØSU mener, at man for at gøre reel deltagelse i standardiseringsarbejdet lettere for alle berørte parter på såvel EU- som nationalt plan bør fremme uddannelsesprogrammer og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sætte de svagere nationale standardiseringsorganer, som i dag ikke har sekretariater for teknikudvalg, i stand til at påtage sig en mere aktiv rolle i standardiseringsprocessen.

4.7   Bestemmelsen om, at ESO'erne, de øvrige centre for udvikling af tekniske specifikationer i sektoren (ikt), Kommissionens tjenestegrene, og de nationale standardiseringsorganer skal fastlægge årlige arbejdsprogrammer, kan være en effektiv foranstaltning til at sikre, at der produceres standarder af kvalitet med en passende hyppighed og i et passende tempo og omfang, forudsat at det sker inden for sammenhængende og koordinerede rammer og med reel deltagelse af alle parter, som berøres af den årlige planlægning.

4.8   EØSU bifalder forenklingen på et passende retsgrundlag af systemet til finansiering af de europæiske og nationale standardiseringsorganer, de øvrige organer, som deltager i standardiseringsarbejdet, samt de europæiske stakeholderorganisationer, der nævnes i bilag III.

4.8.1   EØSU er bekymret over, at de budgetbevillinger, som Kommissionen foreslår til denne aktion, kun gælder for 2013. Det er vigtigt at skabe en stabil flerårig finansieringsramme, der kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

4.9   Hvad angår produktionen af harmoniserede europæiske standarder, der sikrer, at produkterne opfylder de grundlæggende krav, som er fastsat i EU-lovgivningen, »[kan erhvervslivet], hvis der ikke findes harmoniserede standarder, […] ikke anvende en relevant standard til at skabe formodning om overensstemmelse, men skal påvise overensstemmelse med de væsentlige krav i overensstemmelse med det overensstemmelsesvurderingsmodul, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning. I begge tilfælde forhindres virksomhederne i at undgå de omkostninger, der opstår som følge af fragmenteringen af det indre marked eller procedurerne i forbindelse med overensstemmelsesvurdering (6)«.

4.9.1   I den sammenhæng bør man efter EØSU's mening fremme udarbejdelsen og anvendelsen af standarder på et frivilligt grundlag for at garantere, at produkterne opfylder stadig højere sikkerhedsniveauer.

4.10   EØSU mener, at den foreslåede forordning bør indeholde bestemmelser, som kan tilskynde til anvendelse på internationalt plan af de tekniske standarder, der vedtages af det europæiske standardiseringssystem, og som kan styrke de nationale standardiseringsorganers og ESO'ernes rolle i de internationale standardiseringsorganer. Dette kunne ske gennem koordinerede europæiske initiativer til styrkelse af den internationale konkurrenceevne og innovationen.

5.   Særlige bemærkninger

5.1   Efter EØSU's mening burde man i bilag I også nævne de anerkendte nationale standardiseringsorganer.

5.2   Der bør skelnes mellem »tekniske specifikationer« og egentlige standarder: EØSU foreslår i 19. betragtning efter »relevante standarder« at tilføje »og tekniske specifikationer« og i 20. og 22. betragtning at ændre udtrykket »standarder« til »tekniske specifikationer«.

5.3   I artikel 2 bør udtrykket »en teknisk specifikation til … anvendelse« præciseres gennem følgende tilføjelse: »en teknisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan, til … anvendelse«, og der bør tilføjes et nyt punkt 9: (9) »nationalt standardiseringsorgan«, som der henvises til i bilag I.

5.4   I artikel 3 mener EØSU, at skønt de nationale standardiseringsorganer ikke kan modsætte sig de europæiske arbejdsprogrammer, bør de kunne gøre indsigelser mod dem, og det foreslår derfor at ændre stk. 5 som følger: »Nationale standardiseringsorganer kan ikke modsætte sig, at et standardiseringsemne i deres arbejdsprogram behandles på europæisk plan efter regler, der fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer, og ikke iværksætte nogen foranstaltning, der kan skade en beslutning i denne retning«.

5.4.1   EØSU foreslår endvidere at tilføje et nyt stk. 6 med følgende ordlyd: »Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger for at sikre, at deres standardiseringsorganer under udarbejdelsen af en i artikel 7 nævnt europæisk standard ikke foretager nogen handling, der kan skade den tilstræbte harmonisering, og især, at de ikke på det pågældende område offentliggør en ny eller ændret national standard, der ikke fuldt ud stemmer overens med en eksisterende europæisk standard«.

5.5   I artikel 7 foreslår EØSU efter stk. 3 at tilføje et nyt stk. 3.1 med følgende ordlyd: »3.1 En anmodning om en harmoniseret standard bør formaliseres i et mandat fra Kommissionen til det relevante europæiske standardiseringsorgan«.

5.5.1   EØSU mener, at forslaget om kun at give ESO'erne en måneds frist til at besvare Kommissionens anmodning kan risikere at begrænse høringen af interesseparter. EØSU anbefaler en frist på tre måneder.

5.6   I artikel 9 foreslår EØSU at ændre undertitlen: »Anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt i forbindelse med offentlige indkøb« og i begyndelsen af artiklen at tilføje: »Kommissionen kan inden for området informations- og kommunikationsteknologi …«.

5.7   I artikel 16 foreslår EØSU at tilføje et litra a1) med følgende ordlyd:

»a1)

opdatere fortegnelsen over nationale standardiseringsorganer i bilag I på grundlag af medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen i henhold til artikel 21«

og at erstatte litra b) med følgende:

»b)

tilpasse kriterierne for anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt i forbindelse med offentlige indkøb til den tekniske udvikling«

5.8   I artikel 17 foreslår EØSU i stk. 2 at tilføje:

De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2013. »Kommissionen udarbejder en rapport om sit arbejde på området delegerede retsakter, som forelægges sammen med den i artikel 19, stk. 3, omhandlede rapport«.

Bruxelles, den 21. september 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Jf. EUT C 110 af 9. maj 2006, s. 14.

(2)  Jf. fodnote 1.

(3)  Jf. EUT C 132 af 3. maj 2011, s. 47.

(4)  ETSI: Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) er et uafhængigt non-profit standardiseringsorgan i telekommunikationssektoren.

(5)  Som det er tilfældet i ISO og IEC er tekniske specifikationer standardiseringsprodukter, om hvilke der ikke har kunnet opnås tilstrækkelig konsensus til, at de kan anerkendes som internationale standarder.

(6)  KOM(2011) 315 endelig – begrundelse pkt. 1 og betragtning 18 og 36.


Top