Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0255

    Sag C-255/09: Sag anlagt den 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

    EUT C 205 af 29.8.2009, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.8.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 205/29


    Sag anlagt den 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

    (Sag C-255/09)

    2009/C 205/51

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og M. França, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den ikke i lovdekret nr. 177/92 af 13. august, der fastsætter betingelserne for godtgørelse af lægeudgifter afholdt i udlandet, eller i nogen anden national lovbestemmelse, har foreskrevet mulighed for at godtgøre ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, undtagen under de omstændigheder, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1), eller i det omfang dette lovdekret tillader godtgørelse for ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, underlægger denne godtgørelse en forudgående tilladelse.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Kommissionen er af den opfattelse, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, som fortolket ved Domstolens praksis.

    Det er i henhold til denne praksis åbenbart, at artikel 49 EF finder anvendelse i tilfælde, hvor en patient modtager lægeydelser mod vederlag i en medlemsstat, der ikke er vedkommendes bopælsstat.

    I Portugal er der ikke i lovdekret nr. 177/92, der fastsætter betingelserne for godtgørelse af lægeudgifter afholdt i udlandet, specifikke regler for godtgørelse af ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, undtagen under de omstændigheder, der er fastlagt i forordning nr. 1408/71, eller i det omfang lovdekretet har sådanne bestemmelser, er godtgørelsen af disse ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter i overensstemmelse med de portugisiske myndigheders fortolkning underlagt en forudgående tilladelse under restriktive betingelser.


    (1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).


    Top