29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/13

1)

Artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med hensyn til fritagelsen af udbytte, som et moderselskab med hjemsted i denne medlemsstat modtager fra et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, bestemmer, at udbyttet indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag for derefter at fratrækkes i dette beskatningsgrundlag med 95 %, for så vidt som der for den omhandlede skatteperiode efter fradrag for andre fritagne udbytter består et overskud, og som indebærer,

2)

Artikel 4, stk. 1, første led, i direktiv 90/435, sammenholdt med samme artikels stk. 2, skal fortolkes således, at den ikke pålægger medlemsstaterne nødvendigvis at tillade, at overskud, som udloddes til et moderselskab med hjemsted i denne stat af et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kan fradrages fuldstændigt i moderselskabets overskud for det pågældende skatteår, og at et herved fremkommet tab kan fremføres til et senere skatteår. Det tilkommer medlemsstaterne på baggrund af dels forholdene i deres nationale retsorden, dels den mulighed, der er fastsat i nævnte artikel 4, stk. 2, at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan det resultat, der er foreskrevet i artiklens stk. 1, første led, sikres.

Når en medlemsstat har valgt fritagelsesordningen i artikel 4, stk. 1, første led, i direktiv 90/435, og medlemsstatens skattelovgivning i princippet tillader, at tab fremføres til efterfølgende skatteår, er denne bestemmelse imidlertid til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der medfører, at et moderselskabs tab, som kan fremføres, nedsættes, således at det højst svarer til det modtagne udbytte.

3)

Såfremt den i national ret valgte regulering af rent interne forhold er tilpasset fællesskabsretten, tilkommer det alene den nationale retsinstans under hensyn til kompetencefordelingen mellem de nationale retter og Domstolen, som følger af artikel 234 EF, at vurdere de nøjagtige retsvirkninger af denne henvisning til fællesskabsretten, da spørgsmålet om de begrænsninger, som den nationale lovgiver måtte have opstillet med hensyn til anvendelsen af fællesskabsretten på rent nationale forhold, henhører under den pågældende medlemsstats ret og dermed under dennes retsinstansers eksklusive kompetence.

4)

Såfremt udbytte fra et selskab med hjemsted i et tredjeland ved anvendelsen af en medlemsstats lovgivning behandles mindre fordelagtigt end udbytte fra et selskab med hjemsted i medlemsstaten, tilkommer det den nationale ret under hensyn til såvel den nationale lovgivnings formål som de faktiske omstændigheder i den verserende sag at efterprøve, om artikel 56 EF finder anvendelse, og om bestemmelsen i givet fald er til hinder for nævnte forskelsbehandling.

5)

Artikel 43 EF er ikke til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat, som modtager udbytte udloddet af et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kun kan fradrage udbyttet i sin skattepligtige indkomst inden for grænserne af det overskud, der er opnået i det skatteår, hvor udbyttet blev udloddet, hvorimod det er muligt at få fuldt fradrag for det udloddede udbytte, hvis selskabet havde oprettet et fast driftssted i den anden medlemsstat, forudsat at behandlingen af udbytte fra enheder, der er oprettet i en anden medlemsstat, ikke er diskriminerende i forhold til behandlingen af udbytte fra sammenlignelige indenlandske enheder.