Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0430

    Sag C-430/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2009 — Exportslachterij J. Gosschalk & Zoon BV mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Beslutning 2000/764/EF — testning og epidemiologisk overvågning af bovin spongiform encefalopati — forordning (EF) nr. 2777/2000 — markedsstøtteforanstaltninger — veterinærforanstaltninger — Fællesskabets bidrag til finansiering af en del af omkostningerne til prøverne — direktiv 85/73/EØF — medlemsstaternes mulighed for at finansiere den del af omkostningerne til prøverne som ikke er betalt af Fællesskabet ved nationale afgifter for inspektion af kød eller afgifter til epizootibekæmpelse)

    EUT C 205 af 29.8.2009, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.8.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 205/5


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2009 — Exportslachterij J. Gosschalk & Zoon BV mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

    (Sag C-430/07) (1)

    (Beslutning 2000/764/EF - testning og epidemiologisk overvågning af bovin spongiform encefalopati - forordning (EF) nr. 2777/2000 - markedsstøtteforanstaltninger - veterinærforanstaltninger - Fællesskabets bidrag til finansiering af en del af omkostningerne til prøverne - direktiv 85/73/EØF - medlemsstaternes mulighed for at finansiere den del af omkostningerne til prøverne som ikke er betalt af Fællesskabet ved nationale afgifter for inspektion af kød eller afgifter til epizootibekæmpelse)

    2009/C 205/07

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Raad van State

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Exportslachterij J. Gosschalk & Zoon BV

    Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nederlandse Raad van State — fortolkning af artikel 1, stk. 3, i Kommissionens afgørelse 2000/764/EF af 29. november 2000 om BSE-test af kvæg og om ændring af beslutning 98/272/EF om epidemiologisk overvågning for overførbare spongiforme encephalopatier (EFT L 305, s. 35), af artikel 2, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet (EFT L 321, s. 47), af artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103), af Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160, s. 21) og af artikel 5, stk. 4, sidste afsnit, i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød (EFT L 32, s. 14), som ændret og kodificeret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162, s. 1) — test af BSE — godkendte hurtigtest — udelukkende finansiering af Fællesskabet eller obligatorisk medfinansiering af medlemsstaterne, således at udgifterne overvæltes på de erhvervsdrivende ved opkrævning af afgifter — dommen i sag C-239/01, Tyskland mod Kommissionen

    Konklusion

    1)

    Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 111/2001 af 19. januar 2001, skal fortolkes således, at den omfatter de bovin spongiform encefalopati-test, som blev gennemført obligatorisk i Nederlandene i maj og juni 2001 på alt kød fra kvæg på over 30 måneder slagtet med henblik på konsum.

    2)

    Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 2777/2000, som ændret ved forordning nr. 111/2001, skal fortolkes således, at forbuddet mod at sælge kød fra kvæg på over 30 måneder, der ikke har opnået et negativt resultat ved en bovin spongiform encefalopati-test, som er pålagt fra den 1. januar 2001, udgør en veterinærforanstaltning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som indgår i programmerne til udryddelse og overvågning af bovin spongiform encefalopati.

    3)

    Artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2777/2000, som ændret ved forordning nr. 111/2001, såvel som artikel 4 og artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelse og kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 90/675/EØF og 91/496/EØF, som ændret og kodificeret ved Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at medlemsstaterne opkræver nationale afgifter bestemt til at finansiere udgifterne til udførelse af bovin spongiform encefalopati-test. Det samlede afgiftsbeløb i forbindelse med slagtninger af kvæg bestemt til konsum skal fastsættes under hensyntagen til principperne for EF-afgifter, af hvilke følger dels, at beløbet ikke må overstige de omkostninger, som dækker lønninger og sociale ordninger såvel som administration i forbindelse med udførelsen af sådanne test, og dels, at enhver direkte eller indirekte refusion af en sådan afgift er forbudt.


    (1)  EUT C 297 af 8.12.2007.


    Top