Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0511

Sag C-511/06 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2009 — Archer Daniels Midland Co. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — konkurrence — karteller — citronsyremarkedet — bødefastsættelse — førende rolle — ret til forsvar — bevismateriale, der stammer fra en procedure i et tredjeland — definitionen af det relevante marked — formildende omstændigheder)

EUT C 205 af 29.8.2009, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2009 — Archer Daniels Midland Co. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-511/06 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - citronsyremarkedet - bødefastsættelse - førende rolle - ret til forsvar - bevismateriale, der stammer fra en procedure i et tredjeland - definitionen af det relevante marked - formildende omstændigheder)

2009/C 205/02

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Archer Daniels Midland Co. (ved Rechtsanwalt C.O. Lenz samt solicitors L. Martin Alegi, E. Batchelor og M. Garcia)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 27. september 2006 i sag T-59/02, Archer Daniels Midland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2001) 3923 endelig udg. af 5. december 2001 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre) om et kartel på markedet for citronsyre, subsidiært nedsættelse af den bøde, der var pålagt appellanten

Konklusion

1)

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen (sag T-59/02), ophæves, for så vidt som Retten herved forkastede det anbringende, Archer Daniels Midland Co. fremsatte vedrørende tilsidesættelsen af selskabets ret til forsvar under den administrative procedure, der ledte til Kommissionens beslutning 2002/742/EF af 5. december 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre), i det omfang Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ikke satte selskabet i stand til at gøre sine rettigheder gældende vedrørende de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lagde til grund for kvalificeringen af Archer Daniels Midland Co. som kartelleder.

2)

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen ophæves, i det omfang Retten herved forkaster anbringendet fremsat af Archer Daniels Midland Co. vedrørende Kommissionens fejlagtige anvendelse af afsnit B, litra b), i Kommissionens meddelelse af 18. juli 1996 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.

3)

Artikel 3 i beslutning 2002/742/EF annulleres, for så vidt som Archer Daniels Midland Co.’s bøde herved fastsættes til 39,69 mio. EUR.

4)

Den bøde, som Archer Daniels Midlands Co. er pålagt som følge af den overtrædelse, der er konstateret i artikel 1 i beslutning 2002/742/EF, som delvist annulleret ved dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen (sag T-59/02), fastsættes til 29,4 mio. EUR.

5)

I øvrigt forkastes appellen.

6)

Archer Daniels Midland Co. bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i forbindelse med sagen for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, og bærer halvdelen af sine egne omkostninger samt betaler halvdelen af Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

7)

Kommissionen betaler en fjerdedel af Archer Daniels Midland Co.’s omkostninger i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans og betaler halvdelen af Archer Daniels Midland Co.’s omkostninger i forbindelse med appelsagen.


(1)  EUT C 56 af 10.3.2007.


Top