Appel iværksat den 29. maj 2008 af Massimo Giannini til prøvelse af dom afsagt den 12. marts 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen

(Sag C-231/08 P)

(2008/C 223/34)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Massimo Giannini (ved avocates L. Levi og C. Ronzi)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har i det væsentlige fremsat tre anbringender til støtte for sin appel.

Med sit første anbringende har appellanten først foreholdt retten, at den har tilsidesat hans ret til en retfærdig proces, og særligt hans ret til at få sagen afgjort inden for rimelig tid. Der er nemlig hengået fire år mellem sagsanlægget ved Retten og dommens afsigelse. Der er imidlertid ingen usædvanlige omstændigheder i denne sag, der berettiger en sådan langsommelighed. Sagen var hverken særligt omfattende eller retlig kompliceret, og der stod virkeligt noget på spil for appellanten i sagen.

Med sit andet anbringende har appellanten dernæst gjort gældende, at Retten har tilsidesat tjenestemandsvedtægtens artikel 4, 27 og 29 og anlagt en urigtig fortolkning af såvel begrebet tjenestens interesse som af den bistandsforpligtelse, der påhviler fællesskabsinstitutionerne overfor deres tjenestemænd og øvrige ansatte. Retten har herved efter appellantens opfattelse forvekslet ansættelse ved Fællesskaberne via en generel udvælgelsesprøve, der har til formål at oprette en ansættelsesreserve, og videreførelsen af karrieren for personer, der allerede er ansat, via de ordninger med forflyttelser og forfremmelser, som er fastsat i vedtægten.

Med sit tredje anbringende har appellanten endelig gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin forpligtelse til at begrunde sine domme, forbuddet mod forskelsbehandling og princippet om retten til forsvar, samt at der foreligger en forvanskning af de beviser, den har fået forelagt. Dette sidste anbringende kan opdeles i tre led:

Med det første led af det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat såvel forbuddet mod forskelsbehandling som sin begrundelsesforpligtelse og bevisreglerne ved at fastslå, at visse ansøgeres kendskab til det dokument, som den skriftlige prøve var baseret på, ikke indebar en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og ikke nødvendiggjorde, at Kommissionen fremlagde konkrete beviser for, at denne omstændighed ikke havde medført forskelsbehandling.

Med det andet led af dette anbringende har appellanten anført, at der foreligger en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling, og en forvanskning af de beviser, der var forelagt til Rettens bedømmelse, for så vidt som den lagde til grund, at udvælgelseskomitéens sammensætning var tilstrækkelig stabil til at sikre en objektiv sammenligning og bedømmelse af ansøgerne, selv om sagens omstændigheder tværtimod viste, at sammensætningen af udvælgelseskomitéen ikke var tilstrækkelig stabil, og Kommissionen ikke havde ladet flere væsentlige faktuelle oplysninger tilgå Retten.

Med det tredje led af dette anbringende har appellanten endelig anført, at der foreligger en ny tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af reglerne, samt en tilsidesættelse af retten til forsvar i relation til Rettens konklusion om, at udvælgelseskomitéens medlemmer var upartiske.