Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0094

    Sag C-94/07: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. juli 2008 — Andrea Raccanelli mod Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Bonn (Tyskland)) (Artikel 39 EF — begrebet arbejdstager — almennyttig, ikke-statslig organisation — stipendium for en person, som forbereder en doktorafhandling — arbejdskontrakt — betingelser)

    EUT C 223 af 30.8.2008, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.8.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 223/12


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. juli 2008 — Andrea Raccanelli mod Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Bonn (Tyskland))

    (Sag C-94/07) (1)

    (Artikel 39 EF - begrebet »arbejdstager« - almennyttig, ikke-statslig organisation - stipendium for en person, som forbereder en doktorafhandling - arbejdskontrakt - betingelser)

    (2008/C 223/19)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Arbeitsgericht Bonn

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Andrea Raccanelli

    Sagsøgt: Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeitsgericht Bonn — fortolkning af artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467) — spørgsmålet om en doktorand, der er ansat som stipendiat ved en offentlig interesseorganisation, der er undergivet privatretten, med hjemsted i en anden medlemsstat, der tilbyder hovedparten af indenlandske doktorander muligheden for at indgå en ansættelseskontrakt — behovet for at give doktorander, der er statsborgere i andre medlemsstater, mulighed for at vælge mellem et stipendium og en ansættelseskontrakt — begrebet arbejdstager

    Konklusion

    1)

    En forsker, der befinder sig i en situation som sagsøgeren i hovedsagens, dvs. som forbereder en doktorafhandling på grundlag af en kontrakt vedrørende et stipendium, som er indgået med Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV, skal kun anses for arbejdstager i artikel 39 EF's forstand, hvis han i en vis periode udøver sin beskæftigelse efter anvisninger fra et institut, som henhører under denne organisation, og han modtager et vederlag som modydelse for denne beskæftigelse. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den nødvendige faktiske efterprøvelse af, om dette er tilfældet i den sag, som er indbragt for den.

    2)

    En privatretlig forening som Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften eV skal overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling i forhold til personer, som er arbejdstagere i artikel 39 EF's forstand. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om der under sådanne omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er sket en ulige behandling af nationale og udenlandske statsborgere, som forbereder en doktorafhandling.

    3)

    Såfremt sagsøgeren i hovedsagen med føje kan gøre gældende at have lidt et tab på grund af en forskelsbehandling, tilkommer det den forelæggende ret at vurdere karakteren af den erstatning, som han måtte være berettiget til, på grundlag af den nationale lovgivning, der gælder vedrørende ansvar uden for kontraktforhold.


    (1)  EUT C 117 af 26.5.2007.


    Top