Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0510

    Sag C-510/16: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. september 2018 — Carrefour Hypermarchés SAS m.fl. mod Ministre des Finances et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — statsstøtte — artikel 108, stk. 3, TEUF — forordning (EF) nr. 794/2004 — anmeldte støtteordninger — artikel 4 — ændring i eksisterende støtte — væsentlig stigning i provenuet fra afgifter afsat til finansiering af støtteordninger i forhold til de prognoser, som er blevet anmeldt til Europa-Kommissionen — tærskel på 20 % af det oprindelige budget)

    EUT C 408 af 12.11.2018, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.11.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 408/7


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. september 2018 — Carrefour Hypermarchés SAS m.fl. mod Ministre des Finances et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

    (Sag C-510/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 108, stk. 3, TEUF - forordning (EF) nr. 794/2004 - anmeldte støtteordninger - artikel 4 - ændring i eksisterende støtte - væsentlig stigning i provenuet fra afgifter afsat til finansiering af støtteordninger i forhold til de prognoser, som er blevet anmeldt til Europa-Kommissionen - tærskel på 20 % af det oprindelige budget))

    (2018/C 408/05)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Conseil d’État

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Carrefour Hypermarchés SAS, Fnac Paris, Fnac Direct, Relais Fnac, Codirep og Fnac Périphérie

    Sagsøgt: Ministre des Finances et des Comptes publics

    Konklusion

    En stigning i provenuet fra afgifter, der finansierer flere godkendte støtteordninger, i forhold til de prognoser, der er anmeldt til Europa-Kommissionen, som den i hovedsagen omhandlede udgør en ændring i eksisterende støtte som omhandlet i artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af [artikel 108 TEUF] og artikel 4, stk. 1, første punktum, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning nr. 659/1999, fortolket i lyset af artikel 108, stk. 3, TEUF, medmindre denne stigning ikke overstiger den tærskel på 20 %, der er fastsat i sidstnævnte forordnings artikel 4, stk. 1, andet punktum. Denne tærskel skal i en situation som den i hovedsagen omhandlede vurderes i forhold til de indtægter, der er afsat til de pågældende støtteordninger, og ikke i forhold til den støtte, der reelt tildeles.


    (1)  EUT C 462 af 12.12.2016.


    Top