Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0051

    Sag C-51/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. december 2016 — Remondis GmbH & Co. KG Region Nord mod Region Hannover (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Celle — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 4, stk. 2, TEU — respekten for medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre — medlemsstaternes interne organisation — regionale eller lokale myndigheder — juridisk instrument, hvorved der skabes en ny offentligretlig enhed og organiseres en overførsel af kompetencer og ansvar med henblik på gennemførelse af offentlige opgaver — offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 1, stk. 2, litra a) — begrebet »offentlig kontrakt«)

    EUT C 53 af 20.2.2017, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    20.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 53/5


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. december 2016 — Remondis GmbH & Co. KG Region Nord mod Region Hannover (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Celle — Tyskland)

    (Sag C-51/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - artikel 4, stk. 2, TEU - respekten for medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre - medlemsstaternes interne organisation - regionale eller lokale myndigheder - juridisk instrument, hvorved der skabes en ny offentligretlig enhed og organiseres en overførsel af kompetencer og ansvar med henblik på gennemførelse af offentlige opgaver - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 1, stk. 2, litra a) - begrebet »offentlig kontrakt«))

    (2017/C 053/06)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberlandesgericht Celle

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Remondis GmbH & Co. KG Region Nord

    Sagsøgt: Region Hannover

    procesdeltager: Zweckverband Abfallwirtschaft Region Hannover

    Konklusion

    Artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at en aftale indgået mellem to lokale myndigheder, som den i hovedsagen omhandlede, på grundlag af hvilken disse myndigheder vedtager et sæt vedtægter om oprettelse af et konsortium af myndigheder, der er en offentligretlig juridisk person, og om overdragelse til denne nye offentlige enhed af visse kompetencer, der indtil da var tillagt disse myndigheder, og som herefter er særligt knyttet til dette konsortium af myndigheder, ikke udgør en offentlig kontrakt.

    En sådan overdragelse af kompetencer vedrørende udførelsen af offentlige opgaver foreligger dog kun, såfremt den både angår det til den overdragne kompetence knyttede ansvar og de beføjelser, der er en følge af denne kompetence, således at den nye kompetente offentlige myndighed selvstændigt kan træffe beslutninger og råder over en finansiel autonomi, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


    (1)  EUT C 155 af 11.5.2015.


    Top