Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0275

    Sag C-275/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. december 2011 — Residex Capital IV CV mod Gemeente Rotterdam (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Artikel 88, stk. 3, EF — statsstøtte — støtte ydet i form af en garanti til en långiver, således at denne kan tildele en låntager et lån — tilsidesættelse af procedureregler — tilbagesøgningsforpligtelse — ugyldighed — de nationale domstoles kompetence)

    EUT C 32 af 4.2.2012, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 32/8


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. december 2011 — Residex Capital IV CV mod Gemeente Rotterdam (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Sag C-275/10) (1)

    (Artikel 88, stk. 3, EF - statsstøtte - støtte ydet i form af en garanti til en långiver, således at denne kan tildele en låntager et lån - tilsidesættelse af procedureregler - tilbagesøgningsforpligtelse - ugyldighed - de nationale domstoles kompetence)

    2012/C 32/13

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Residex Capital IV CV

    Sagsøgt: Gemeente Rotterdam

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — statsstøtte — fortolkning af artikel 108, stk. 3, TEUF — støtte ydet i form af en garanti til en långiver, således at denne kan tildele en låntager et lån — tilsidesættelse af procedureregler — de nationale retters kompetence

    Konklusion

    Artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF skal fortolkes således, at de nationale domstole er kompetente til at annullere en garanti i en situation som i hovedsagen, hvor den ulovlige støtteforanstaltning er gennemført ved en garanti, stillet af en offentlig myndighed for at dække et lån, som et finansieringsselskab har tildelt en virksomhed, som ikke ville have kunnet opnå en sådan finansiering på normale markedsvilkår. De nævnte domstole er ved udøvelsen af denne kompetence forpligtet til at sikre, at støtten tilbagesøges, og kan med henblik herpå annullere garantien, særligt hvis denne annullation, når der ikke findes mindre indgribende processuelle skridt, kan føre til eller lette genopretningen af den oprindelige konkurrencemæssige situation, inden denne garanti blev stillet.


    (1)  EUT C 246 af 11.9.2010.


    Top