Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0221

    Sag T-221/08: Sag anlagt den 6. juni 2008 — Strack mod Kommissionen

    EUT C 223 af 30.8.2008, p. 45–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.8.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 223/45


    Sag anlagt den 6. juni 2008 — Strack mod Kommissionen

    (Sag T-221/08)

    (2008/C 223/79)

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    De afgørelser fra Kommission for De Europæiske Fællesskaber, som sagsøgeren faktisk eller på grundlag af den lovmæssige afslagsfiktion i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 har modtaget i forbindelse med behandlingen af hans anmodninger om aktindsigt af 18. og 19. januar 2008, og de senere genfremsatte begæringer af 22. februar 2008, 18. april 2008 og navnlig af 21. april 2008, og især afgørelsen af 19. maj 2008, annulleres, for så vidt de helt eller delvist giver afslag på sagsøgerens anmodninger

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning for den immaterielle og ikke-økonomiske skade, som han har lidt på grund af behandlingen af hans anmodning, af passende størrelse, i det mindste dog en symbolsk skadeserstatning på 1 EUR.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren anmodede den 18. og 19. januar 2008 Kommissionen om aktindsigt i en række dokumenter. Han har anlagt den foreliggende sag, fordi han — i det mindste delvist — ikke har fået aktindsigt i disse dokumenter inden for den herfor fastsatte frist.

    Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren navnlig gældende, at sagsøgte har tilsidesat artikel 255 EF og forordning (EF) nr. 1049/2001 (1). Derudover gør sagsøgeren gældende, at principperne om god forvaltningsskik, artikel 41 og 42 i charteret om grundlæggende rettigheder samt principperne i henhold til artikel 253 EF om, at afslag skal begrundes, er blevet tilsidesat.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


    Top