EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CN0502

Sag C-502/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 16. november 2007 — K-1 Sp. z o.o., Torun mod Dyrektor Izby Skarbowej, Bydgoszcz

EUT C 22 af 26.1.2008, p. 30–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 16. november 2007 — K-1 Sp. z o.o., Torun mod Dyrektor Izby Skarbowej, Bydgoszcz

(Sag C-502/07)

(2008/C 22/55)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K-1 Sp. z o.o., Torun

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej, Bydgoszcz

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1) sammenholdt med artikel 2, artikel 10, stk. 1, litra a), og artikel 10, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (2) til hinder for, at der pålægges den afgiftspligtige en forpligtelse til at betale den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 109, stk. 5 og 6, i lov af 11. marts 2004 om merværdiafgift […], såfremt det konstateres, at den afgiftspligtige i den udfærdigede angivelse har angivet et højere beløb for den afgiftsforskel eller indgående merværdiafgift, der skal refunderes, end der er krav på?

2)

Kan de »særlige foranstaltninger« i artikel 27, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag under hensyn til deres art og formål danne grundlag for at pålægge den afgiftspligtige en tillægsafgift, som fastsættes af afgiftsmyndighederne, såfremt det objektivt konstateres, at den afgiftspligtige har angivet et for højt beløb for den afgiftsforskel, der skal refunderes, eller et for højt beløb for den indgående merværdiafgift, der skal refunderes?

3)

Omfatter bemyndigelsen i artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag retten til at indføre en tillægsafgift som omhandlet i artikel 109, stk. 5 og 6, i lov af 11. marts 2004 om merværdiafgift […]?


(1)  EFT 1967, s. 12.

(2)  EFT L 145, s. 1.


Top