EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0054

Sag C-54/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juli 2008 — Centrum voor gelijkheid van kansen en voor racismebestrijding mod Firma Feryn NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Brussel — Belgien) (Direktiv 2000/43/EF — diskriminerende kriterier for personaleudvælgelse — bevisbyrde — sanktioner)

EUT C 223 af 30.8.2008, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/11


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juli 2008 — Centrum voor gelijkheid van kansen en voor racismebestrijding mod Firma Feryn NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Brussel — Belgien)

(Sag C-54/07) (1)

(Direktiv 2000/43/EF - diskriminerende kriterier for personaleudvælgelse - bevisbyrde - sanktioner)

(2008/C 223/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Centrum voor gelijkheid van kansen en voor racismebestrijding

Sagsøgt: Firma Feryn NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Brussel — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra a), artikel 8, stk. 1, og artikel 15 i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet af ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180, s. 22) — direkte diskriminerende kriterier for udvælgelse af personale på grund af race eller etnisk oprindelse — bevisbyrde — den nationale dommers vurdering og konstatering — forpligtelse eller ikke for den nationale dommer til at træffe bestemmelse om, at forskelsbehandlingen skal ophøre

Konklusion

1)

Den omstændighed, at en arbejdsgiver offentligt erklærer, at han ikke vil ansætte medarbejdere, der har en bestemt etnisk eller racemæssig oprindelse, udgør direkte forskelsbehandling ved ansættelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, idet sådanne erklæringer kan afholde visse ansøgere fra at indgive ansøgning og dermed hindre disse ansøgeres adgang til arbejdsmarkedet.

2)

Offentlige erklæringer, hvori en arbejdsgiver giver udtryk for, at han inden for rammerne af sin ansættelsespolitik ikke vil ansætte medarbejdere, der har en bestemt etnisk eller racemæssig oprindelse, er tilstrækkelige til at skabe en formodning for — i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2000/43 — at der foreligger en direkte diskriminerende ansættelsespolitik. Det påhviler derfor arbejdsgiveren at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Dette kan han bevise ved at godtgøre, at virksomhedens faktiske ansættelsespraksis ikke stemmer overens med hans erklæringer. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om de anførte omstændigheder kan anses for godtgjort, og om de forhold, som er anført til støtte for arbejdsgiverens påstande, hvorefter han ikke har tilsidesat princippet om ligebehandling, er tilstrækkelige.

3)

Artikel 15 i direktiv 2000/43 kræver — også når der ikke kan identificeres en klager — at de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af direktivet, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.


(1)  EUT C 82 af 14.4.2007.


Top