EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R2048

Rådets forordning (EU) 2021/2048 af 23. november 2021 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

ST/13162/2021/INIT

EUT L 420 af 25.11.2021, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2048/oj

25.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 420/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2048

af 23. november 2021

om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1386/2011 (3) udløber suspensionen af toldsatser for visse investeringsgoder til kommerciel eller industriel brug den 31. december 2021.

(2)

I april 2021 anmodede den spanske regering om en forlængelse af den midlertidige suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for en række varer i overensstemmelse med traktatens artikel 349. De foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1386/2011, bidrog positivt til udviklingen af De Kanariske Øers økonomi, navnlig inden for industri og byggeri, hvilket begrænsede de alvorlige konsekvenser af de økonomiske og handelsmæssige ulemper som følge af øernes afsides beliggenhed, ø-karakter og lille areal.

(3)

De Kanariske Øers økonomi påvirkes fortsat negativt af øernes lille og fragmenterede marked og deres afsides beliggenhed i forhold til det europæiske fastland, en særligt høj arbejdsløshed og højere produktions- og distributionsomkostninger end de erhvervsdrivende på det europæiske fastland. Selv om der var en vis forbedring i arbejdsløshedsprocenten på De Kanariske Øer indtil 2019, steg arbejdsløsheden fra 20,5 % i 2019 til 22,6 % i 2020, hvilket er et godt stykke over den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i 2020 på 15,5 % i Spanien og 7,1 % i medlemsstaterne samlet set (Eurostat, 2021).

(4)

Derudover satte covid-19-panemien en stopper for turismen på De Kanariske Øer, hvilket i 2020 førte til et anslået fald på 20 % i BNP. Desuden sås et fald i bygge- og industriaktiviteter med et anslået fald på 13 % i forhold til 2019.

(5)

Suspensionen af toldsatserne i den fælles toldtarif for visse varer som opført i bilag I og II til forordning (EU) nr. 1386/2011 bør derfor forlænges for at sikre bæredygtigheden af de positive virkninger af forordning (EU) nr. 1386/2011, bidrage til diversificering af økonomien, sikre konstant vækst og jobskabelse inden for industri og byggeri, fremme innovation, mindske den lokale økonomis afhængighed af servicesektoren og komplementere andre foranstaltninger til stabilisering af de økonomiske og sociale vilkår på De Kanariske Øer.

(6)

Ud over varekategorierne omfattet af forordning (EU) nr. 1386/2011 anmodede den spanske regering om suspensionen af satserne i den fælles toldtarif for syv nye varekategorier, henhørende under KN-kode 3903 19, 5603 94, 5604 10, 7326 90, 7607 20, 8441 40 og 8479 90. Denne anmodning bør accepteres, da disse suspensioner, som omfatter suspensioner for maskiner til industrielle formål og råmaterialer, vil styrke De Kanariske Øers økonomi.

(7)

For at sikre at det kun er erhvervsdrivende, der er etableret på De Kanariske Øer, der drager fordel af disse toldforanstaltninger, bør suspensionerne gøres betinget af varernes endelige anvendelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (5).

(8)

I tilfælde af fordrejninger af handelen og med det formål at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der giver den mulighed for midlertidigt at trække suspensionen tilbage. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(9)

For at sikre kontinuitet efter udløbet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1386/2011 bør foranstaltningerne i nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2031 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2031 suspenderes den fælles toldtarifs satser, som omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, fuldstændigt ved indførsel til De Kanariske Øer af investeringsgoder til kommerciel eller industriel brug, der henhører under de i bilag I til nærværende forordning anførte KN-koder.

Disse investeringsgoder skal i en periode på mindst 24 måneder efter deres overgang til fri omsætning i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 952/2013 og i forordning (EU) 2015/2447 anvendes af erhvervsdrivende, der er etableret på De Kanariske Øer.

Artikel 2

Fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2031 suspenderes den fælles toldtarifs satser, som omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, fuldstændigt ved indførsel til De Kanariske Øer af råmaterialer, dele og komponenter, der henhører under de i bilag II til nærværende forordning anførte KN-koder, som anvendes til industriel forarbejdning eller vedligeholdelse på De Kanariske Øer.

Artikel 3

Suspensionen af toldsatser omhandlet artikel 1 og 2 forudsætter toldtilsyn med den endelige anvendelse i overensstemmelse med artikel 254 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 4

1.   Har Kommissionen grund til at tro, at en suspension, der er fastsat i denne forordning, har ført til en forvridning af handelen med en bestemt vare, tillægges den beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for midlertidigt at trække suspensionen for den pågældende vare tilbage i højst 12 måneder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5, stk. 2.

Der skal stilles en garanti som sikkerhed for importtolden for varer, for hvilke suspensionen midlertidigt er blevet trukket tilbage, og de pågældende varers overgang til fri omsætning på De Kanariske Øer er betinget af, at der stilles en sådan garanti.

2.   Hvis Rådet i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i traktaten, inden for den i stk. 1 omhandlede periode på 12 måneder beslutter, at suspensionen skal trækkes endeligt tilbage, foretages der endelig opkrævning af de toldbeløb, der er stillet som sikkerhed.

3.   Hvis Rådet inden for den i stk. 2 omhandlede periode på 12 måneder ikke har vedtaget en afgørelse om, at suspensionen bør trækkes endeligt tilbage, frigives sikkerhedsstillelserne.

Artikel 5

1.   Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 285, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2021.

På Rådets vegne

G. DOVŽAN

Formand


(1)  Udtalelse af 5.10.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 20.10.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 1386/2011 af 19. december 2011 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


BILAG I

Investeringsgoder til kommerciel eller industriel brug, i øjeblikket henhørende under KN-kode (1):

4011 20

8418 61 00

8519 20

9006 30 00

4011 30 00

8418 69 00

8701

9006 53

4011 70 00

8418 91 00

8702

9006 59

4011 80 00

8418 99

8704 21

9007 10 00

4011 90 00

8427

8704 22

9007 20 00

5608

8431 20 00

8704 23

9008 50 00

6403 40 00

8441 40 00

8704 31

9010 10 00

6403 51 05

8450 11 90

8704 32

9011 20 90

6403 59 05

8450 12 00

8704 41

9030 33 20

6403 91 05

8450 19 00

8704 42

9106

6403 99 05

8450 20 00

8704 43

9107 00 00

8415

8450 90 00

8704 51

9207

8418 30 80

8472 30 00

8704 52

9506 91 90

8418 40 80

8479 90

8704 60

9507 10 00

8418 50

8501

8704 90 00

9507 20 90

 

 

8705

9507 30 00


(1)  Som defineret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 af 12. oktober 2021 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 385 af 29.10.2021, s. 1).


BILAG II

Råmaterialer, dele og komponenter til landbrugsformål og industriel forarbejdning eller vedligeholdelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode (1):

3901

5208

5507 00 00

7601

3902 10 00

5209

5508 10 10

7607 20

3903 11 00

5210

5508 20 10

8529 90

3903 19 00

5212

5509

8706 00

3904 10 00

5401 10 12

5510

8707

3906 10 00

5401 10 14

5512

8708

4407 21

5401 20 10

5513

8714

4407 22

5402

5514

9002 90 00

4407 23

5403

5515

9006 91 00

4407 25

5404 11 00

5516

9007 91 00

4407 26

5404 90

5603 94

9007 92 00

4407 29

5407

5604 10 00

9008 90 00

4407 99 40

5408

6001

9010 90 80

4410

5501

6002

9104 00 00

4412

5502

6217 90

9108

5108

5503

6305

9109

5110 00 00

5504

6309 00 00

9110

5111

5505

6406

9111

5112

5506

7326 90

9112

5205

 

 

9114


(1)  Som defineret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 af 12. oktober 2021 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 385 af 29.10.2021, s. 1).


Top