This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R2086
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/2086 of 14 December 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2020/532 as regards a derogation from Implementing Regulation (EU) No 809/2014 for checks by monitoring relating to aid applications for area-related aid schemes and payment claims for area-related support measures
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2086 af 14. december 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 hvad angår en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for kontrollen i form af monitorering i forbindelse med støtteansøgninger vedrørende arealrelaterede støtteordninger og betalingsanmodninger vedrørende arealrelaterede støtteforanstaltninger
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2086 af 14. december 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 hvad angår en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for kontrollen i form af monitorering i forbindelse med støtteansøgninger vedrørende arealrelaterede støtteordninger og betalingsanmodninger vedrørende arealrelaterede støtteforanstaltninger
C/2020/8754
EUT L 423 af 15.12.2020, pp. 48–49
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32020R0532 | tilføjelse | artikel 4a | 20/04/2020 |
|
15.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 423/48 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2086
af 14. december 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 hvad angår en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for kontrollen i form af monitorering i forbindelse med støtteansøgninger vedrørende arealrelaterede støtteordninger og betalingsanmodninger vedrørende arealrelaterede støtteforanstaltninger
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 62, stk. 2, første afsnit, litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 (2) indeholder visse undtagelser fra bl.a. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (3) for så vidt angår visse bestemmelser om administrativ kontrol og kontrol på stedet, der finder anvendelse i henhold til den fælles landbrugspolitik. |
|
(2) |
Visse elementer i den kontrol i form af monitorering, der gennemføres i henhold til artikel 40a i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, kræver besøg på stedet. På grund af de begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil medlemsstaterne muligvis ikke være i stand til at gennemføre denne kontrol i 2020, jf. nævnte artikel. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra visse bestemmelser i nævnte artikel. |
|
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 bør derfor ændres. |
|
(4) |
Da denne forordning fastsætter en yderligere undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for ansøgningsåret 2020 på grund af covid-19-pandemien, bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes med tilbagevirkende kraft fra samme dato som gennemførelsesforordning (EU) 2020/532. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 indsættes som artikel 4a:
»Artikel 4a
Uanset artikel 40a, stk. 1, første afsnit, litra c), første punktum, og artikel 40a, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 finder følgende bestemmelser anvendelse for ansøgningsåret 2020, hvis medlemsstaterne på grund af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, ikke er i stand til at gennemføre alle de kontroller, der kræver kontrol på stedet:
|
a) |
den tilhørende kontrol vedrørende støtteberettigelseskriterier, tilsagn og andre forpligtelser skal foretages for mindst 3 % af de berørte støttemodtagere. |
|
b) |
kontrollen af indholdet af tetrahydrocannabinol i hamp skal foretages for mindst 10 % af arealet.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 20. april 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 af 16. april 2020 om fravigelse for 2020 af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, (EU) nr. 180/2014, (EU) nr. 181/2014, (EU) 2017/892, (EU) 2016/1150, (EU) 2018/274, (EU) 2017/39, (EU) 2015/1368 og (EU) 2016/1240 for så vidt angår visse bestemmelser om administrativ kontrol og kontrol på stedet, der finder anvendelse i henhold til den fælles landbrugspolitik (EUT L 119 af 17.4.2020, s. 3).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).