(1)

Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) trådte i kraft den 1. januar 1995.

(2)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel II, stk. 2, er de aftaler og de dertil knyttede retsinstrumenter, der er indeholdt i bilag 1, 2 og 3 til WTO-overenskomsten (»multilaterale handelsaftaler«), integrerende dele af WTO-overenskomsten og bindende for alle medlemmer.

(3)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 3, kan Ministerkonferencen under særlige omstændigheder beslutte at give fritagelse for en forpligtelse, der er pålagt et medlem i henhold til WTO-overenskomsten eller en af de multilaterale handelsaftaler.

(4)

I WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 3 og 4, fastsættes procedurerne for indrømmelse af fritagelser vedrørende de multilaterale handelsaftaler i bilag 1A, 1B eller 1C til WTO-overenskomsten og bilagene hertil.

(5)

Ministerkonferencen har i henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 1, beføjelse til at træffe afgørelser om alle spørgsmål i henhold til de multilaterale handelsaftaler.

(6)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 2, varetages Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Ministerkonferences opgaver af WTO's Almindelige Råd i perioderne mellem Ministerkonferencens møder. I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 1, træffer WTO sædvanligvis afgørelser ved konsensus.

(7)

Den 15. juni 1999 indrømmede WTO's medlemmer en fritagelse for forpligtelser i henhold til artikel I, stk. 1, i WTO's almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»GATT 1994«), i det omfang det var nødvendigt, for at udviklingslande, der er medlemmer, kunne indrømme præferencetoldbehandling af produkter fra de mindst udviklede lande, der af De Forenede Nationer er udpeget som sådanne, uden at det var nødvendigt at udvide de samme toldsatser til tilsvarende varer fra ethvert andet medlem indtil den 30. juni 2009. Den 27. maj 2009 forlængede WTO's medlemmer fritagelsen fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2019.

(8)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 3 og 4, indgav Chile, Indien, Kina, Thailand og Tyrkiet (»medsponsorer«) en anmodning til Det Almindelige Råd om at træffe afgørelse om at forlænge den gældende WTO-fritagelse for at gøre det muligt for udviklingslande, der er medlemmer, at indrømme præferencetoldbehandling af produkter fra de mindst udviklede lande fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2029.

(9)

Medsponsorerne begrunder anmodningen med de mindst udviklede landes særlige sårbarhed og de særlige strukturelle vanskeligheder, som de står over for i den globale økonomi, samt vigtigheden af at forbedre deres effektive deltagelse i det multilaterale handelssystem ved at give dem meningsfuld markedsadgang til støtte for diversificeringen af deres produktions- og eksportgrundlag.

(10)

Forlængelsen af fritagelsen vil ikke få negative følger hverken for Unionens økonomi eller for Unionens handelsforbindelser med de i henhold til fritagelsen begunstigede lande. Unionen sørger desuden for told- og kvotefri markedsadgang til de mindst udviklede lande i henhold til »alt undtagen våben«-ordningen og støtter andre WTO-medlemmer, der også indrømmer handelspræferencer for de mindst udviklede lande.

(11)

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i WTO's Almindelige Råd om at støtte medsponsorernes anmodning om at forlænge fritagelsen, der giver udviklingslande, der er medlemmer, mulighed for at indrømme præferencetoldbehandling af produkter fra de mindst udviklede lande til den 30. juni 2029, i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF bør fastlægges, da forlængelsen af fritagelsen får bindende virkning for medlemmerne af WTO —