This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R2094
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/2094 of 19 November 2015 on the reimbursement, in accordance with Article 26(5) of Regulation (EU) No 1306/2013 of the European Parliament and of the Council, of the appropriations carried over from financial year 2015
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2094 af 19. november 2015 om godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2015 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2094 af 19. november 2015 om godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2015 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
EUT L 303 af 20.11.2015, p. 7–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
20.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 303/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2094
af 19. november 2015
om godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2015 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 26, stk. 6,
efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 169, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2) kan bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, og som vedrører de foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget, jf. artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, fremføres til det følgende regnskabsår. En sådan fremførsel begrænses til 2 % af de oprindelige bevillinger og til den tilpasningssats for direkte betalinger, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), der blev anvendt det foregående regnskabsår. Dette kan føre til en yderligere udbetaling til de slutmodtagere, der blev underlagt denne tilpasning. |
(2) |
I henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og uanset artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal medlemsstaterne godtgøre de bevillinger, jf. artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, der er fremført til de slutmodtagere, der i det regnskabsår, som bevillingerne er fremført til, er genstand for tilpasningssatsen. Godtgørelsen finder kun anvendelse for slutbrugere i de medlemsstater, hvor der i det foregående regnskabsår blev anvendt finansiel disciplin (4). |
(3) |
Når fremførslen fastsættes i overensstemmelse med artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1306/2013, tages der ikke højde for de beløb under reserven til kriser i landbruget, jf. artikel 25 i samme forordning, som ikke stilles til rådighed for kriseforanstaltninger ved udgangen af regnskabsåret. |
(4) |
I henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1227/2014 (5) finder finansiel disciplin anvendelse i forbindelse med direkte betalinger for kalenderåret 2014 med henblik på at oprette en krisereserve på 433 mio. EUR. Krisereserven er ikke blevet anvendt i regnskabsåret 2015. |
(5) |
På baggrund af medlemsstaternes udgiftsanmeldelser fra den 16. oktober 2014 til den 15. oktober 2015 beløber den nedsættelse som følge af finansiel disciplin, som medlemsstaterne faktisk har gennemført i regnskabsåret 2015, sig til 409,8 mio. EUR. |
(6) |
Følgelig kan de uudnyttede bevillinger, der svarer til det beløb, der er korrigeret som følge af finansiel disciplin i regnskabsåret 2015 på 409,8 mio. EUR, og som forbliver inden for grænsen på 2 % af de oprindelige bevillinger, fremføres til regnskabsåret 2016 ved en kommissionsafgørelse i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, femte afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. |
(7) |
For at sikre at godtgørelsen af disse bevillinger til slutbrugerne står i rimeligt forhold til tilpasningssatsen for finansiel disciplin, bør Kommissionen fastsætte de beløb, der er til rådighed for medlemsstaterne med henblik på godtgørelsen. |
(8) |
For at undgå at medlemsstaterne bliver tvunget til at foretage en yderligere udbetaling i forbindelse med denne godtgørelse, bør denne forordning anvendes fra den 1. december 2015. Som følge heraf er beløbene i denne forordning endelige og gælder med forbehold af anvendelsen af nedsættelserne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, andre korrektioner, som der tages højde for i afgørelsen om månedlige betalinger, der vedrører de udgifter, der afholdes af medlemsstaternes betalingsorganer for oktober 2015 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt eventuelle nedsættelser og supplerende betalinger, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i samme forordning eller eventuelle afgørelser, der træffes inden for rammerne af regnskabsafslutning. |
(9) |
I overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan de bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, kun fremføres til det følgende regnskabsår. Kommissionen bør derfor fastsætte det tidsrum, hvor medlemsstaternes udgifter er støtteberettigede i forhold til godtgørelsen, jf. artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet der tages højde for regnskabsåret for landbruget, som er defineret i artikel 39 i samme forordning. |
(10) |
For at tage højde for det korte tidsrum mellem medlemsstaternes meddelelse af, at EFGL-bevillingerne for 2015 under delt forvaltning for perioden 16. oktober 2014 til 15. oktober 2015 er blevet gennemført, og behovet for at nærværende forordning finder anvendelse fra den 1. december 2015, bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De bevillinger, der fremføres fra regnskabsåret 2015 i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på godtgørelse til de slutmodtagere, der i regnskabsåret 2015 er genstand for tilpasningssatsen i regnskabsåret 2016, findes i bilaget til nærværende forordning.
De beløb, der fremføres, er genstand for Kommissionens afgørelse om fremførsel i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, femte afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Artikel 2
Medlemsstaterne er kun berettigede til EU-støtte i forbindelse med deres udgifter til godtgørelse af fremførte bevillinger, hvis de pågældende beløb er blevet udbetalt til modtagerne senest den 16. oktober 2016.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. december 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 347.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(4) Som det fremgår af artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes der ikke finansiel disciplin i finansieringsåret 2015 i Bulgarien, Kroatien og Rumænien.
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1227/2014 af 17. november 2014 om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for kalenderåret 2014 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 879/2014 (EUT L 331 af 18.11.2014, s. 6).
BILAG
Beløb, der er til rådighed for godtgørelse af fremførte bevillinger
(beløb i EUR) |
|
Belgien |
6 288 982 |
Tjekkiet |
10 759 194 |
Danmark |
10 873 619 |
Tyskland |
58 750 752 |
Estland |
1 169 016 |
Irland |
12 903 416 |
Grækenland |
16 705 610 |
Spanien |
53 390 829 |
Frankrig |
88 569 550 |
Italien |
31 012 148 |
Cypern |
358 950 |
Letland |
1 312 744 |
Litauen |
3 277 932 |
Luxembourg |
383 255 |
Ungarn |
13 724 881 |
Μalta |
34 561 |
Nederlandene |
9 323 434 |
Østrig |
6 729 968 |
Polen |
22 604 718 |
Portugal |
6 448 884 |
Slovenien |
876 855 |
Slovakiet |
5 282 221 |
Finland |
5 438 416 |
Sverige |
7 499 878 |
Det Forenede Kongerige |
36 083 758 |