22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/20

(1)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (»konventionen«) blev vedtaget den 7. juli 1995 på den internationale konference, som IMO havde indkaldt til i London.

(2)

Konventionen trådte i kraft den 29. september 2012.

(3)

Konventionen er et betydeligt bidrag til fiskerisektoren på internationalt plan, idet den fremmer sikkerheden for liv og ejendom på havet og derved også bidrager til beskyttelsen af havmiljøet. Det er derfor ønskeligt, at dens bestemmelser gennemføres så hurtigt som muligt.

(4)

Havfiskeri er blandt de farligste erhverv, hvorfor passende uddannelse og kvalifikationer er et vigtigt redskab til at kunne nedbringe antallet af ulykker. Indskibning af mandskab på medlemsstaternes fiskefartøjer bør i alle tilfælde ske, uden at dette berører den maritime sikkerhed.

(5)

I forbindelse med de bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler (»aftalerne«), som indgås med tredjelande, er det vigtigt, at mandskab på fiskefartøjer, som sejler under en medlemsstats flag, har de rigtige erhvervsmæssige kvalifikationer, som er dokumenteret ved beviser, der er anerkendt af flagstaten, så det er muligt at ansætte i henhold til aftalernes bestemmelser. Medlemsstaterne bør gøre alt for at undgå konflikter mellem folkeretten og EU-retten, herunder enhver mulig negativ indvirkning på indgåelsen og gennemførelsen af aftalerne, når konventionen anvendes. Desuden bør relevante tredjelande tilskyndes til at blive part i konventionen.

(6)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejder for såvel større sikkerhed til havs og sikkerhed på arbejdspladsen som styrkelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer for mandskab på fiskefartøjer. Unionen yder finansiel støtte til uddannelse i fiskerisektoren, nemlig gennem Den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

(7)

Kapitel I, regel 7, i bilaget til konventionen er omfattet af Unionens enekompetence med hensyn til Unionens bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer hos visse kategorier af mandskab på fiskefartøjer og berører traktatbestemmelserne og den afledte EU-ret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (2), for så vidt angår unionsborgere, der er i besiddelse af relevante beviser, som er udstedt af en medlemsstat eller et tredjeland.

(8)

Unionen kan ikke blive part i konventionen, da kun stater kan være part i den.

(9)

Nogle medlemsstater er endnu ikke blevet part i konventionen, hvorimod andre allerede er. Medlemsstater, der har fiskefartøjer, der sejler under deres flag, har havne, der modtager søgående fiskefartøjer, som er omfattet af konventionens anvendelsesområde, eller har uddannelsesinstitutioner for mandskab på fiskefartøjer, og som endnu ikke er blevet part i konventionen, opfordres til at blive det.

(10)

Indtil alle de medlemsstater, som har fiskefartøjer, der sejler under deres flag, har havne, der modtager søgående fiskefartøjer, som er omfattet af konventionens anvendelsesområde, eller har uddannelsesinstitutioner for mandskab på fiskefartøjer, er blevet part i konventionen, bør hver enkelt medlemsstat, der er part i konventionen, anvende konventionens fleksibilitet til at sikre juridisk forenelighed med EU-retten, navnlig bestemmelserne i kapitel I, regel 10, i bilaget til konventionen om ækvivalenter, for at tilpasse anvendelsen af konventionen til direktiv 2005/36/EF.

(11)

Når hver medlemsstat, der er part i konventionen, anerkender erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF hos vandrende arbejdstagere fra medlemsstater, der ikke er part i konventionen, bør den sikre, at de berørte arbejdstageres erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet vurderet og fundet svarende til de minimumsstandarder, der er fastsat i konventionen.

(12)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Rådet i Unionens interesse derfor bemyndige medlemsstaterne til at blive part i konventionen —