11.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/17

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1355/2008 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Foranstaltningerne indførtes i form af en specifik told pr. virksomhed på mellem 361,4 EUR pr. ton og 531,2 EUR pr. ton af varens nettovægt.

(2)

Disse foranstaltninger blev annulleret af EU-Domstolen den 22. marts 2012 (3), men blev genindført den 18. februar 2013 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 (4).

(3)

Den 12. august 2013 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger (5) en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af Federación Nacional de Asociaciones de Transformados Vegetales y Alimentos Procesados (»FENAVAL«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 75 % af den samlede EU-produktion af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter.

(4)

Anmodningen var begrundet med, at de endelige antidumpingforanstaltningers udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 25. oktober 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Undersøgelsen af fortsat dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra 1. oktober 2009 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(7)

Kommissionen underrettede officielt følgende parter om indledningen af udløbsundersøgelsen: ansøgeren, EU-producenterne og deres respektive sammenslutninger, de kendte eksporterende producenter i Kina og i de potentielle referencelande, ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og deres respektive sammenslutninger, leverandører til EU-producenter og deres respektive sammenslutninger, en EU-forbrugersammenslutning, som, den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det eksporterende land. Disse parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører blev det anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde foretages stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at foretage stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev disse parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og give Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Da der kun var én gruppe af eksporterende producenter i Kina, som indsendte de oplysninger, der blev anmodet om, blev det ikke fundet nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter.

(10)

For så vidt angår ikke forretningsmæssigt forbundne importører, blev der identificeret 32, som blev opfordret til at indgive oplysninger i forbindelse med stikprøven. Syv af dem gav sig til kende og indgav de nødvendige oplysninger med henblik på stikprøveudtagningen. Ud af dem var der tre, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven, men kun to bekræftede inden for fristen deres villighed til at deltage i stikprøveøvelsen.

(11)

På grundlag af ovenstående sendte Kommissionen spørgeskemaer til interesserede parter og til de parter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra fem EU-producenter, den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, otte leverandører til EU-producenterne, én sammenslutning af leverandører til EU-producenterne og én producent i referencelandet.

(12)

To sammenslutninger af importører gav sig til kende som interesserede parter. Fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremsatte også bemærkninger.

(13)

For så vidt angår referencelandsproducenter, blev fire virksomheder udvalgt og indbudt til at indsende de nødvendige oplysninger. Kun én af disse virksomheder indsendte de oplysninger, der blev anmodet om, og indvilligede i at modtage kontrolbesøg.

(14)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fornyet skade samt Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(15)

Den 13. oktober 2014 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre antidumpingtold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte flere interesserede parter skriftlige bemærkninger, hvori de gav udtryk for deres synspunkter vedrørende de endelige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der var tre importører, som anmodede om og blev indrømmet en fælles høring under overværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer. En europæisk sammenslutning af erhvervsdrivende anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene.

(16)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-position 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90.

(17)

Den pågældende vare fremstilles ved at pille og opskære visse typer små citrusfrugter (hovedsagelig satsumas) i segmenter, der derefter pakkes i sukkersirup, juice eller vand i forskellige størrelser for at opfylde de specifikke krav på de forskellige markeder.

(18)

Satsumas, klementiner og andre små citrusfrugter er almindeligt kendt under det kollektive navn »mandariner«. De fleste af disse forskellige typer frugt kan anvendes friske eller til forarbejdning. De minder om hinanden, og tilberedt eller konserveret anses de derfor for at være én og samme vare.

(19)

EU-producenterne hævdede, at den importerede vare og EU-varen er identiske med følgende begrundelse:

(20)

Visse importører hævdede derimod, at den importerede vare er af højere kvalitet, da den indeholder færre brudte segmenter (højst 5 %) og har en bedre smag, et bedre udseende og en bedre struktur end EU-varen. Det blev også hævdet, at den importerede vare afviger med hensyn til lugt fra EU-varen.

(21)

Kommissionen undersøgte disse påstande og konkluderede ud fra de foreliggende data, at EU-erhvervsgrenens påstande, jf. betragtning 19, er korrekte.

(22)

For så vidt angår importørernes påstande, måtte de afvises af følgende grunde:

(23)

Derfor anses, som i den oprindelige undersøgelse, den importerede vare og den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat dumping.

(25)

Som nævnt i betragtning 9 var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter i Kina, da der kun var én gruppe af virksomheder, som var samarbejdsvillige. Denne gruppe af virksomheder tegnede sig for omkring 12 %-20 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn) af importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(26)

I henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«) eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

(27)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Tyrkiet som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(28)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende Tyrkiet som foreslået referenceland. Ingen af de interesserede parter foreslog alternative producenter af samme vare i referencelandet.

(29)

Én af de kontaktede tyrkiske eksporterende producenter — Frigo-pak — indsendte en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet inden for fristen og accepterede et kontrolbesøg i sine lokaler.

(30)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i Tyrkiet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Denne virksomhed solgte ikke samme vare på hjemmemarkedet, og den normale værdi blev derfor beregnet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G), jf. artikel 2, stk. 6, litra b), og en rimelig fortjenstmargen, jf. artikel 2, stk. 6, litra c). Den SA&G-sats, der blev anvendt, er den SA&G-sats, som denne producent opnåede på sit hjemmemarkedssalg af andre varer på dåse, og som udgjorde 10 %-20 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn). Den fortjenstmargen, der blev anvendt, er den samme som den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, nemlig 6,8 %, hvilket er den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede, før den blev forvoldt skade fra dumpingimporten fra Kina.

(31)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportsalg til Unionen foregik direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges til eksport fra Kina til Unionen.

(32)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-basis.

(33)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, provision og bankgebyrer, som påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(34)

Dumpingmargenen blev beregnet ud fra en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(35)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent viste denne sammenligning, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgjorde over 60 %.

(36)

For Kina som helhed fastslog en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige eksportpris for import fra Kina af den pågældende vare, jf. Eurostat, og en vejet gennemsnitlig normal værdi beregnet for referencelandet (behørigt justeret for at afspejle det sandsynlige varesortiment i importen fra Kina med henblik på varesortimentet i forbindelse med den samarbejdsvillige eksporterende producents EU-salg af sammenlignelige varetyper) også betydelig dumping på endnu højere niveauer.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en europæisk erhvervsorganisation, at den i modsætning til de kinesiske eksporterende producenter og de spanske producenter ikke havde mulighed for at efterprøve de nøjagtige beregninger (dumping og skade), og bad derfor Kommissionen om at fremlægge nærmere oplysninger om dumpingberegningen. Under en høring under overværelse af høringskonsulenten var der tre importører, som også gav udtryk for, at de ville have foretrukket at modtage nærmere oplysninger om dumpingberegningen.

(38)

I den forbindelse bør det bemærkes, at de data, hvorpå Kommissionen baserede sine beregninger, indeholder forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger. Den samarbejdsvillige eksporterende producent, der leverede dataene, har på behørig vis modtaget en specifik fremlæggelse af de nærmere oplysninger om dumping- og skadesberegningen og har ikke fremsat bemærkninger eller anmodninger om præcisering. Kommissionen kan ikke stille disse data til rådighed for andre interesserede parter uden at tilsidesætte deres fortrolige karakter. Kommissionen underrettede imidlertid alle interesserede parter om, hvilken metode den havde anvendt, jf. betragtning 30-36 ovenfor. Høringskonsulenten underrettede på nævnte høring importørerne om muligheden for at anmode ham om at efterprøve Kommissionens beregning, hvis de havde betænkeligheder med hensyn til dens nøjagtighed. De tre importører anmodede imidlertid ikke høringskonsulenten om at gribe ind i den forbindelse.

(39)

Under alle omstændigheder beregnede den europæiske erhvervsorganisation selv en dumpingmargen ved at sammenligne Eurostats gennemsnitlige importpriser fra Kina med Eurostats gennemsnitlige importpriser fra Tyrkiet. Ifølge denne erhvervsorganisation tyder en sådan sammenligning på et lavere dumpingniveau på omkring 30 %. I så henseende bør det for det første bemærkes, at i en udløbsundersøgelse er det nøjagtige dumpingniveau af mindre betydning end i forbindelse med en undersøgelse, hvor toldsatsen fastsættes. For det andet byggede Kommissionens beregning, jf. betragtning 30-33 ovenfor, på »rigtige« data for den normale værdi fra den samarbejdsvillige og efterprøvede tyrkiske producent, og sammenligningen med de kinesiske eksportpriser blev foretaget på et detaljeret niveau. Derfor anses de data, hvorpå Kommissionen bygger sin beregning, for meget mere pålidelige og præcise end det skøn, som sammenslutningen fremkommer med i sine bemærkninger til fremlæggelsen.

(40)

Under høringen med høringskonsulenten var der endvidere tre importører, som hævdede, at der ikke fandt dumping sted. De byggede denne påstand på det forhold, at Kommissionen havde konstateret, at den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents gennemsnitlige salgspriser til en række vigtige ikke-EU-markeder lå under de gennemsnitlige salgspriser til EU-markedet. Denne påstand må afvises, da dumping er salg på et givet marked til priser under den normale værdi, ikke til priser, der er lavere end de priser, som blev opnået på andre tredjelandsmarkeder.

(41)

Ud over konstateringen af forekomsten af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgtes også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophævedes, og følgende elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, mængden af og priserne på dumpingimport fra Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft i forbindelse med importen fra Kina.

(42)

I en stor del af NUP var der ingen gældende foranstaltninger i EU, da de var blevet annulleret, jf. betragtning 2 ovenfor. I den periode uden foranstaltninger toppede importen i 2011/12 efterfulgt af et fald i resten af den nuværende undersøgelsesperiode. Dette afspejler faktisk en lageropbygningseffekt snarere end en reel vækst/et reelt fald i forbruget og tilskrives det høje niveau af import fra Kina, der forefandtes mellem marts og juli 2012, hvor foranstaltningerne ikke var i kraft.

(43)

For så vidt angår den samlede kinesiske produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet, modtog Kommissionen ingen oplysninger fra nogen af de kinesiske producenter eller andre interesserede parter. I overensstemmelse grundforordningens artikel 18 drog Kommissionen sine konklusioner ud fra de foreliggende faktiske oplysninger.

(44)

Ifølge den rapport, som blev offentliggjort af Foreign Agricultural Service of the US Department of Agriculture (FSA/USDA), som indgik i anmodningen om fornyet undersøgelse, og som også er offentligt tilgængelig (7), voksede mængden af friske mandariner til forarbejdning, dvs. produktion af mandariner på dåse, i Kina med 27 % mellem 2009/10 (520 000 ton) og den nuværende undersøgelsesperiode (660 000 ton). Produktionen af mandariner på dåse fra Kina fulgte en lignende tendens. Ifølge rapporten øgede Kina produktionen af mandariner på dåse fra 347 000 ton i 2009/10 til 440 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge rapporten vurderedes det kinesiske hjemmemarkedsforbrug af mandariner på dåse til at være på omkring 100 000-150 000 ton i 2013/14. Da en anden offentligt tilgængelig kilde vurderede hjemmemarkedsforbruget til at være på 50 000-100 000 ton (8), forekommer et skønnet hjemmemarkedsforbrug på 100 000 ton at være rimeligt. I betragtning af ovenstående oplysninger vurderes mængden af kinesiske mandariner på dåse til eksport at være på omkring 340 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(45)

Andre tilgængelige kilder indeholder let afvigende skøn vedrørende mængden af kinesiske mandariner på dåse til eksport mellem 2009 og 2014 (9). På trods af disse forskelle viser de imidlertid alle, at mængden af kinesiske mandariner på dåse til eksport var på mindst 300 000 ton pr. indberettet årlig sæson mellem 2009 og 2013. Ingen af kilderne antyder, at mængden af kinesiske mandariner på dåse til eksport ville blive væsentligt reduceret fremover.

(46)

Selv om importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode var på 19 253 ton, viser importdata fra den oprindelige undersøgelse, der dækker perioden 2002-2007, at kinesiske producenter kan afsætte over 60 000 ton pr. sæson til EU-markedet, hvilket bekræftes af importdata fra Eurostat for sæson 2011/2012. Desuden viser det høje importniveau i 2011/12, en periode, hvor foranstaltningerne ikke var gældende størstedelen af tiden (dvs. fra den 22. marts 2012), at Unionen er et attraktivt marked for kinesiske producenter med hensyn til priser, og at betydelige mængder kinesisk dumpingimport ville nå EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(47)

Det forhold, at Kina i perioden 2002-2007 (hvor der ikke var indført antidumpingforanstaltninger) eksporterede betydeligt flere mandariner på dåse i gennemsnit pr. sæson (36 % flere) end i perioden 2009-2013 (hvor der blev pålagt told, undtagen mellem 22. marts 2012 og 23. februar 2013), skønt den samlede mængde til eksport fra Kina på verdensplan var lavere i den første periode end i den anden, bekræfter yderligere sandsynligheden for, at de kinesiske producenter vil øge deres eksportmængder til Unionen til det niveau, man oplevede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, hvis foranstaltningerne ophæves.

(48)

Med hensyn til eksporten til tredjelande viste undersøgelsen, at den samarbejdsvillige virksomheds gennemsnitlige salgspriser ved eksport til en række vigtige markeder (som f.eks. Japan, Malaysia, Filippinerne, Thailand) lå under de gennemsnitlige salgspriser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det kan derfor forventes, at den samarbejdsvillige eksporterende producent i en situation uden foranstaltninger ville omdirigere i hvert fald en del af eksporten til Unionen.

(49)

Også de kinesiske eksportstatistikker for tilberedte og/eller konserverede citrusfrugter i hermetisk lukket emballage viser, at der er en sandsynlighed for omdirigering af eksport fra Kina til Unionen. Ud fra disse statistikker anslås det, at der blev solgt omkring 20 000 ton af den pågældende vare til eksportmarkeder til gennemsnitspriser, som er lavere end dem i EU, i den nuværende undersøgelsesperiode, selv om der ikke var nogen antidumpingtold på importen fra Kina på disse markeder. I den nuværende undersøgelsesperiode ville denne mængde svare til EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg og 71 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion. Ud fra størrelsen af det nuværende europæiske marked for mandariner på dåse (samlet EU-forbrug: 44 523 ton) og ifølge oplysninger fra de kinesiske eksportstatistikker ville mængden af den nuværende eksport fra Kina til EU plus den potentielle mængde, som det giver økonomisk mening at omdirigere til Unionen, med andre ord næsten dække hele EU-efterspørgslen efter mandariner på dåse.

(50)

Undersøgelsen har bekræftet, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af den fortsatte dumping, det forhold, at EU-markedet er et betydeligt marked, som var interessant for de kinesiske eksportører tilbage i tiden, og at produktionskapaciteten i Kina ligger over det samlede EU-forbrug samt de kinesiske producenters påviste vilje og evne til hurtigt at øge eksporten til Unionen, hvis der er et incitament, konkluderes det, at der er en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(51)

Mandariner høstes om efteråret og om vinteren, og høst- og forarbejdningssæsonen starter i begyndelsen af oktober og slutter omkring udgangen af januar (for visse sorter februar eller marts) det følgende år. De fleste købs- (f.eks. ikke forretningsmæssigt forbundne importørers) og salgskontrakter forhandles i de første måneder af hver sæson. Praksis i mandarinkonservesindustrien er at benytte sæsonen (perioden fra 1. oktober i et år til 30. september i det følgende år) som sammenligningsgrundlag. Som i den oprindelige undersøgelse benyttede Kommissionen denne praksis i sin analyse.

(52)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet i Unionen af fem producenter. Den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastlagt ud fra spørgeskemabesvarelserne fra fire individuelle producenter, som blev efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet. Produktionen hos den sidste producent, som ikke udviste tilstrækkelig samarbejdsvilje, og hos hvem der ikke blev foretaget et kontrolbesøg på stedet, blev fastlagt ud fra spørgeskemabesvarelsen fra denne producent krydstjekket med klagen. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til at være på omkring 28 500 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(53)

Det konkluderes, at ovennævnte EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(54)

EU-forbruget blev fastlagt ud fra importdata som angivet af Eurostat på Taric- (Fællesskabets integrerede toldtarif) niveau og således nøjagtigt sammenfaldende med definitionen af den pågældende vare — og ud fra EU-erhvervsgrenens EU-salgsmængder.

(55)

Det bør bemærkes, at selv om analysen er baseret på sæsoner snarere end kalenderår, afspejler ovennævnte metode ikke nødvendigvis forbruget på industrielt bruger-/forbrugerniveau. I betragtning af det sæsonbetingede udsving i råvarerne (frisk frugt) er det almindelig praksis i sektoren både for importører og EU-producenter at opbygge lagre, når frisk frugt kommer på dåse, og sælge de forarbejdede varer til distributører eller industrielle brugere i løbet af året. Forbruget kan således af og til blive berørt af lageropbygningseffekter.

(56)

På det grundlag udviklede EU-forbruget sig således i den betragtede periode:

Tabel 1

(57)

I den betragtede periode lå EU-forbruget af citrusfrugter gennemsnitligt på lidt under 70 000 ton. Importen toppede imidlertid i 2011/12, fulgt af et fald i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling afspejler faktisk en lageropbygningseffekt snarere end en reel vækst/et reelt fald i forbruget og tilskrives det høje niveau af import fra Kina, der forefandtes mellem marts og juli 2012, hvor foranstaltningerne midlertidigt ikke var gældende, jf. betragtning 2. Den toppende import i 2011/12 blev udlignet af et lavere importniveau i den nuværende undersøgelsesperiode og dermed et lavere EU-forbrug.

(58)

En række importører hævdede, at de ikke havde foretaget lageropbygning. De gjorde ligeledes gældende, at siden 6. oktober 2011, hvor generaladvokaten afgav udtalelse i sag C-338/10, havde de allerede været overbevist om, at Domstolen ville annullere foranstaltningerne. De udsatte derfor toldbehandlingen af den pågældende vare, indtil Domstolen havde truffet endelig afgørelse.

(59)

I den forbindelse bør der mindes om, at lageropbygning kan defineres som opbygning og oplagring af en reserveforsyning. De data, som Kommissionen er i besiddelse af, viser, at siden annulleringen af foranstaltningerne den 22. marts 2012 havde der fundet en massiv import sted af den pågældende vare frem til juli 2012, gennemsnitligt på omkring 9 000 ton pr. måned. Derefter og frem til udgangen af NUP faldt det gennemsnitlige importniveau til kun omkring 1 650 ton pr. måned, hvilket var omkring 2 000 ton mindre pr. måned i forhold til gennemsnitsimportniveauet i perioden forud for annulleringen af foranstaltningerne. Kommissionen konkluderede, at for at nå et så betydeligt niveau af månedlig import inden for en relativt kort periode måtte importørerne have opbygget lagre med store mængder af den pågældende vare. Dette blev også bekræftet af visse importører, der indrømmede, at de havde trukket toldbehandlingen, da det gik op for dem, at antidumpingtolden ville blive annulleret. Derfor måtte påstanden om, at importørerne ikke foretog lageropbygning, afvises.

(60)

I betragtning af, at der kun var én gruppe af kinesiske eksportører, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at denne gruppe tegnede sig for omkring 12 %-20 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn) af den samlede import fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det konkluderet, at Eurostats data (Taric- (Fællesskabets integrerede toldtarif) kodeniveau om nødvendigt) var de mest nøjagtige og den bedste informationskilde med hensyn til importmængder og -priser. Den samarbejdsvillige kinesiske eksportørs individuelle priser blev ikke desto mindre også undersøgt.

(61)

Mængden af import fra Kina og den tilsvarende markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

(62)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2008 fulgte mængden af import fra Kina generelt en nedadgående tendens. Der mindes om, at importen i den oprindelige undersøgelsesperiode (2006/07) udgjorde 56 108 ton.

(63)

Som forklaret ovenfor toppede importen imidlertid i 2011/12. Dette var klart en følge af ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne i marts 2012. Når man ser på den månedlige udvikling i importen fra Kina ud fra Eurostats data, svingede den månedlige import fra Kina ganske rigtigt mellem 2 000 og 6 000 ton, men nåede niveauer på mellem 6 000 og 12 000 ton i perioden marts 2012-juli 2012 (i gennemsnit næsten 9 000 ton pr. måned). I den forbindelse bør det bemærkes, at foranstaltningerne blev annulleret i marts 2012 og genindført i februar 2013, men registrering blev indført den 29. juni 2012 (10), hvilket havde en afdæmpende virkning på importen.

(64)

I lighed med importmængden fulgte Kinas markedsandel en nedadgående tendens i den betragtede periode og faldt fra 71 % til 43 %. Selv i betragtning af virkningen af det usædvanlige importniveau fra Kina i 2011/12 og i den nuværende undersøgelsesperiode faldt markedsandelen fra omkring 70 % i 2009/10 til et gennemsnit på 55 % i de følgende år.

(65)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, voksede priserne på importen fra Kina i den betragtede periode med 37 %. Det bør dog bemærkes, at priserne steg betydeligt frem til perioden 2011/12 og derefter faldt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(66)

Da den eneste samarbejdsvillige eksportørs importmængde kun tegnede sig for omkring 12 %-20 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn) af importen fra Kina i den fornyede undersøgelsesperiode, blev forekomsten af prisunderbud undersøgt også for den samlede eksport fra Kina ud fra importstatistikker.

(67)

Til dette formål blev de samarbejdsvillige EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige cif- (omkostninger, forsikring og fragt) priser på importen fra Kina som oplyst af Eurostat. Disse cif-priser blev justeret for at dække omkostninger i forbindelse med fortoldning, nemlig toldtarif og omkostninger, der påløb efter importen.

(68)

På dette grundlag viste sammenligningen, at importen af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode underbød EU-erhvervsgrenens priser med 4,8 %, når beregningerne tager hensyn til virkningen af den gældende antidumpingtold. Underbudsmargenen når imidlertid op på 28 %, hvis importpriserne betragtes uden antidumpingtold.

(69)

Hvis man betragter de importpriser, som den samarbejdsvillige kinesiske eksportør har indberettet, behørigt justeret, kan man konstatere en underbudsmargen på 14 % i den nuværende undersøgelsesperiode, selv når der tages højde for gældende antidumpingtold. Hvis man ser bort fra virkningen af antidumpingtolden, nåede underbudsmargenen et niveau på 20 %. Det bør bemærkes, at størstedelen af denne eksport i den nuværende undersøgelsesperiode fandt sted, mens foranstaltningerne var annulleret.

(70)

I den betragtede periode tegnede importen fra andre tredjelande sig aldrig for en markedsandel på over 11,2 %. Størstedelen af denne import (mindst 89 % i den betragtede periode) var fra Tyrkiet.

Tabel 4

(71)

Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(72)

Selv om alle fem EU-producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse, blev én af producenternes spørgeskemabesvarelse ikke anset for at kunne anvendes fuldt ud, da dennes besvarelse ikke blev efterprøvet ved et kontrolbesøg. Analysen tog derfor udgangspunkt i følgende metode.

(73)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, dumpingmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra de fire fuldt samarbejdsvillige EU-producenter. I tilfældet med den producent, hvis spørgeskemabesvarelse ikke blev efterprøvet, blev vurderingen baseret på data fra denne producent, som så vidt muligt blev krydstjekket med data i klagen og producentens reviderede regnskaber.

(74)

Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (lagre, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, lønninger) blev foretaget på niveauet for de fuldt ud samarbejdsvillige fire EU-producenter. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg.

(75)

Produktionen voksede markant i den betragtede periode fra omkring 12 000 ton til næsten 29 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. I sæson 2009/2010 var produktionen lille, eftersom EU-erhvervsgrenen stadig var påvirket af dumpingimporten af kinesiske mandariner på dåse, der blev importeret i den foregående sæson, samt af det forhold, at den havde en lagerbeholdning fra den foregående sæson, hvor antidumpingforanstaltningerne ikke havde været gældende. Produktionen voksede i sæson 2010/11, da den nye import fra Kina blev omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(76)

Eftersom produktionskapaciteten i Unionen ikke ændrede sig i perioden, voksede kapacitetsudnyttelsen tilsvarende. Den lå dog konsekvent under 50 %.

(77)

En europæisk sammenslutning af erhvervsdrivende hævdede, at en EU-producent havde indstillet produktionen siden 2012/13, og at denne producent og to andre var i en vanskelig finansiel situation. Af disse grunde hævdedes det, at tallene for produktion og produktionskapacitet/-udnyttelse var kunstigt oppustede.

(78)

I så henseende bør det for det første bemærkes, at de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, viste, at alle EU-producenter i EU-erhvervsgrenen har produceret på alle årstider i den betragtede periode. Den første påstand om, at en producent indstillede produktionen i NUP, bør derfor afvises.

(79)

For så vidt angår EU-producenternes påståede vanskelige finansielle situation, var en af EU-producenterne faktisk udsat for en insolvensbehandling i den betragtede periode. Undersøgelsen viste dog, at denne producents produktion voksede betydeligt i hele den betragtede periode, hvorimod kapaciteten forblev uændret. Derfor konkluderedes det, at insolvensbehandlingen ikke havde nogen negativ indvirkning på denne producents produktion. For så vidt angår de to øvrige EU-producenter, blev de udsat for insolvensbehandling, men først efter den betragtede periode. Dette bekræfter den konklusion, jf. betragtning 96-98, at der faktisk forekom fornyet skade, og at EU-erhvervsgrenen fortsat har været i en vanskelig finansiel situation.

(80)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder voksede med 35 % i den betragtede periode.

(81)

EU-erhvervsgrenens markedsandel fulgte også en stigende tendens i den betragtede periode. Selv i betragtning af lageropbygningseffekten på EU-forbrugets niveau i 2011/12 og i den nuværende undersøgelsesperiode voksede markedsandelen fra omkring 23 % i begyndelsen af perioden til et gennemsnit på 35 % i de seneste to undersøgte år.

(82)

Både beskæftigelsen og produktiviteten øgedes i den betragtede periode og afspejler den samlede vækst i produktion og salgsmængde. Produktivitetsforøgelsen i sæson 2010/11 hang sammen med de højere produktionsmængder, der skyldtes, at antidumpingforanstaltningerne fik fuld virkning i den periode.

(83)

Ovenstående beskæftigelsestal er i fuldtidsækvivalenter, og derfor fremgår antallet af sæsonarbejdspladser ikke i absolutte tal. For at få et bedre billede af omfanget af arbejdspladser bør det bemærkes, at tallet for den nuværende undersøgelsesperiode er på omkring 2 400 sæsonarbejdspladser udtrykt i fuldtidsækvivalenter.

(84)

EU-erhvervsgrenen formåede at drage fordel af væksten på EU-markedet frem til 2011. Men så snart foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, jf. betragtning 2, og importen fra Kina oversvømmede EU-markedet, mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele. Efter at der blev genindført told, var EU-erhvervsgrenen i stand til at genvinde sine tabte markedsandele, dog på bekostning af en forværring af den finansielle situation.

(85)

Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau, jf. punkt 3.2.5 (se betragtning 34 og 35) ovenfor.

(86)

For så vidt angår indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af omfanget af den faktiske dumpingmargen, kan denne indvirkning ikke anses for ubetydelig i betragtning af mængden af dumpingimport fra Kina. Det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen stadig er under genrejsning efter tidligere dumping, navnlig for så vidt angår kapacitetsudnyttelse og rentabilitet (i forhold til i den oprindelige undersøgelse).

(87)

EU-producenterne øgede deres lagerbeholdninger betydeligt i de to sidste sæsoner. Dette afspejler, at produktionen voksede mere end salget i den betragtede periode.

(88)

I den nuværende undersøgelsesperiode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at hæve sin EU-salgspris med 11 %. Stigningen var særlig markant frem til 2011/12, men priserne faldt efterfølgende i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tilskrives det høje importniveau fra Kina, der forekom mellem marts og juli 2012, da foranstaltningerne ikke var gældende, og at EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af priserne på den pågældende vare fra Kina.

(89)

I den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet i første omgang betydelig forbedret, nemlig i perioden 2010/11-2011/12. Men i den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende igen.

(90)

Forbedringen af rentabiliteten hang nøje sammen med det forhold, at det lykkedes EU-erhvervsgrenen at øge sin salgs- og produktionsmængde samt sin salgspris i årene efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne. En tilbagevenden til en tabsgivende situation i den nuværende undersøgelsesperiode skyldes lavere salgspriser som følge af den pludselige tilstrømning af import fra Kina, efter at tolden blev annulleret af EU-Domstolen.

(91)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der blev importeret en betydelig mængde kinesiske varer uden antidumpingtold i perioden marts-juli 2012. Desuden konstateredes importen fra Kina at underbyde EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode, især hvis man ser bort fra virkningen af antidumpingtolden. Dette forårsagede et generelt pristryk, som igen førte til en tabsgivende situation for EU-erhvervsgrenen.

Tabel 11

(92)

I den betragtede periode svarede udviklingen i likviditeten i det store og hele til udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet sammenholdt med virkningen af væksten i lagerbeholdninger, navnlig i de sidste to analyserede år.

(93)

I den betragtede periode foretog en del af EU-erhvervsgrenen investeringer til vedligeholdelse og optimering af det eksisterende produktionsanlæg. Investeringsniveauet voksede især i perioden 2011/12, højst sandsynlig styrket af fortjenstniveauet det år og umiddelbart inden. Denne investering blev især foretaget af en EU-producent for at sikre en kilde til forsyning af råmaterialer, som vil supplere de eksisterende, og for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne. Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte nøje tendensen i rentabiliteten.

(94)

En del af EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode, men var i sidste ende i stand til at omlægge sin gæld.

(95)

De gennemsnitlige lønniveauer forblev relativt stabile i den betragtede periode, hvorimod enhedsproduktionsomkostningen faldt.

(96)

Skadesanalysen viser, at EU-erhvervsgrenens situation forbedredes i den betragtede periode. Indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i slutningen af 2008 gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen støt og roligt at genrejse sig efter de skadelige virkninger af dumpingen og yderligere at udnytte sit potentiale på EU-markedet. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen drog fordel af foranstaltningerne, fremgår tydeligst af forhøjede produktions- og salgsniveauer, og især af fortjenstniveauet.

(97)

Situationen ændrede sig imidlertid i den nuværende undersøgelsesperiode. Foranstaltningerne blev annulleret i marts 2012, og importen fra Kina voksede betydeligt frem til juni 2012, hvor importen blev genstand for registrering. Importørerne anvendte annulleringen af antidumpingtolden til at opbygge lagre i 2011/2012 og sætte disse varer på EU-markedet til lave priser i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette forårsagede et betydeligt samlet pristryk på EU-markedet, og som følge heraf forværredes erhvervsgrenens finansielle situation igen. Faktisk havde erhvervsgrenen intet andet valg end at sænke sine priser for at fastholde sit salgsniveau. Dette havde imidlertid alvorlige følger for dens finansielle situation.

(98)

Den stadig skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen fremgår bedst af en række negative finansielle indikatorer, nemlig rentabilitet og likviditet kombineret med høje lagerniveauer og lav kapacitetsudnyttelse. Denne situation er alt andet end befordrende for nye investeringer og vækst.

(99)

En europæisk sammenslutning af forhandlere satte spørgsmålstegn ved konklusionerne vedrørende skade med den begrundelse, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde, beskæftigelse og salgspriser samt én EU-producents investeringsniveau udviklede sig positivt i den betragtede periode.

(100)

Denne påstand bør imidlertid afvises. Listen over relevante økonomiske indikatorer, som bør undersøges, er ikke udtømmende, og hverken en eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende vedrørende undersøgelsen af dumpingimportens virkninger på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Som forklaret i betragtning 98 var de indikatorer, der foreslås af ansøgeren, ikke afgørende for Kommissionens konklusioner vedrørende EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Konklusionen om fortsat skade byggede snarere på de negative finansielle indikatorer vedrørende rentabilitet og likviditet kombineret med høje lagerniveauer og lav kapacitetsudnyttelse.

(101)

Hvis foranstaltningerne ophæves, forventes importmængden at stige og forårsage yderligere skade for EU-erhvervsgrenen. Dette bygger på følgende elementer.

(102)

Analysen ovenfor, jf. betragtning 44, viser, at selv om eksportmængden fra Kina til Unionen faldt markant efter indførelsen af foranstaltningerne i slutningen af 2008, fremstiller kinesiske producenter stadig betydelige mængder af den pågældende vare, hvoraf størstedelen er bestemt til eksport.

(103)

For så vidt angår forventede mængder og priser, er det klart, at EU-markedet fortsat er meget attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. For det første er EU-markedet, for så vidt angår mængde, det tredjestørste verdensmarked for kinesiske mandariner på dåse. Desuden viser udviklingen efter annulleringen af foranstaltningerne, at de kinesiske eksportører er i stand til hurtigt at eksportere betydelige mængder af den pågældende vare til EU-markedet, uden at det er nødvendigt at omdirigere salget fra andre markeder. Endelig kan Kina i den forbindelse ud fra importdata fra den oprindelige undersøgelse let eksportere over 60 000 ton pr. sæson til EU-markedet, hvilket svarer til næsten 90 % af det gennemsnitlige EU-forbrug i den betragtede periode.

(104)

Hvis Kina faktisk øgede sin eksport til EU som følge af en ophævelse af foranstaltningerne, ville der efter al sandsynlighed ske et generelt prisfald på EU-markedet på mellemlang sigt. Dette ville bringe EU-producenterne i en endnu vanskeligere situation, som forklaret nedenfor.

(105)

For det andet viser den kinesiske database (11), for så vidt angår priserne, at Kina tidligere eksporterede betydelige mængder til ikke-EU-lande til priser, der lå under eksportpriserne til EU. I den nuværende undersøgelsesperiode lå de mængder, der eksporteredes til disse ikke-EU-lande, på omkring 20 000 ton, hvilket svarer til 71 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion. På grund af EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til prissætning konkluderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil kinesiske eksportører sandsynligvis omdirigere disse mængder til det mere lukrative EU-marked.

(106)

Endvidere har ovennævnte analyse, jf. betragtning 68 og 69, vist, at importen fra Kina på EU-markedet markant underbød EU-producenternes priser i NUP, især når der ses bort fra virkningen af antidumpingtolden. Selv om de kinesiske importpriser voksede i 2011/2012, da foranstaltningerne ikke var gældende, var deres niveau stadig langt under niveauet for EU's priser ud fra Eurostat-data. På det grundlag var omfanget af prisforskellen i 2011/2012 faktisk sammenligneligt med det i NUP.

(107)

Markedet for tilberedte eller konserverede citrusfrugter er stærkt præget af priskonkurrence, da konkurrencen hovedsagelig finder sted på grundlag af priser. Dette forværres yderligere af, at salget normalt finder sted i forholdsvis store mængder. Hvis billig dumpingimport gøres tilgængelig i betydelige mængder på EU-markedet, ville dette få en direkte indvirkning på det generelle prisniveau på EU-markedet, hvilket ville medføre et generelt pristryk.

(108)

Annulleringen af antidumpingtolden i slutningen af den betragtede periode illustrerer, hvad der ville ske, hvis foranstaltningerne udløb.

(109)

Så snart foranstaltningerne blev annulleret af EU-Domstolen, og indtil importen blev omfattet af registrering, voksede mængden af import fra Kina hurtigt og markant. Den massive tilstedeværelse af denne billige import på EU-markedet tvang EU-producenterne til at sænke deres priser for at fastholde deres position med hensyn til salgs- og produktionsmængde, hvilket førte til en tabsgivende situation.

(110)

Det var resultatet af import uden antidumpingtold i en periode på kun fem måneder. Virkningerne på EU-erhvervsgrenens situation ville naturligvis blive langt alvorligere, hvis foranstaltningerne udløb. Hvis de store mængder lavprisimport gentog sig, ville den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, efter al sandsynlighed blive forværret. EU-producenterne ville blive udsat for en nedgang i produktions- og salgsmængder og -priser, hvilket ville føre til øget tab. En underbudsberegning ud fra dataene i punkt 4.4.2, jf. betragtning 68 og 69, men uden antidumpingtold, peger på et underbudsniveau på over 20 %.

(111)

Én europæisk sammenslutning af erhvervsdrivende hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke ville lide skade, hvis foranstaltningerne blev ophævet, fordi der ville blive forventet lavere importmængder af den pågældende vare i fremtiden. Denne påstand var baseret på følgende forhold. For det første, at forbruget på hjemmemarkedet af frisk frugt i Kina ville vokse i fremtiden såvel som eksporten af frisk frugt til Rusland. For det andet, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked af mandariner på dåse også forventedes at stige. For det tredje, at Eurostats statistikker viser ovenstående, da de har vist lavere import af de pågældende varer siden sæson 2012/13.

(112)

Disse påstande bør dog afvises af følgende grunde:

(113)

Den samme europæiske sammenslutning af erhvervsdrivende hævdede også, at større mængder frisk frugt på EU-markedet, formentlig på grund af embargoen mod Rusland, ville føre til en sænkning af priserne på denne frugt og således sætte EU-erhvervsgrenen i stand til yderligere at forbedre sin konkurrenceevne.

(114)

En sådan påstand er imidlertid rent spekulativ og blev ikke dokumenteret. Selv om råmaterialepriserne kan falde i fremtiden, anses dette ikke for at være en tilstrækkelig grund til ikke at afhjælpe de negative virkninger af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenens situation. Det er faktisk opfattelsen, at der ville forekomme fornyet dumpingimport i betydelige mængder og forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade, hvis foranstaltningerne ikke blev opretholdt. Dette ville i givet fald afskære EU-erhvervsgrenen fra fuldt ud at drage fordel af den positive virkning af en fremtidig nedgang i råvarepriserne. Påstanden blev derfor afvist.

(115)

På dette grundlag konkluderes det, at en ophævelse af foranstaltningerne over for importen fra Kina efter al sandsynlighed ville føre til fortsat skade for EU-erhvervsgrenen.

(116)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og andre parters interesser på den anden side.

(117)

Der mindes om, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være i strid med Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger på de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(118)

På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for, at man var nået til den konklusion, at den skadevoldende dumping sandsynligvis ville fortsætte, kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(119)

EU-erhvervsgrenen, der består af fem producenter i landdistrikter i Spanien, vandt markedsandele og var i stand til at sætte prisen op på den pågældende vare til et niveau, som gjorde det muligt for virksomheden at nå breakeven eller være rentabel i de perioder i den betragtede periode, hvori foranstaltningerne var gældende. Produktionsmængden og beskæftigelsestallene rettede sig på samme måde. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville EU-erhvervsgrenen være i en langt værre situation som beskrevet ovenfor (sandsynlighed for fornyet skade) i form af lavere salgspriser og øget tab, jf. betragtning 110. Nye investeringer med henblik på at konsolidere virksomhederne og forbedre deres konkurrenceevne på markedet for den pågældende vare ville også blive hindret. Opretholdelse af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse og burde bistå den i yderligere at udnytte sit potentiale på et EU-marked underlagt genoprettet konkurrence.

(120)

Som nævnt i betragtning 10 ovenfor blev der som følge af det åbenbart store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører anvendt stikprøver. Importørerne er hovedsagelig placeret i Tyskland, men også i andre lande som f.eks. — men ikke udelukkende — Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Tjekkiet.

(121)

To virksomheder, der importerede den pågældende vare i den betragtede periode, var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Disse parters samlede virksomhed, for så vidt angår konserverede citrusfrugter, udgjorde 3,8 % af deres samlede omsætning. Selv om konserverede citrusfrugter ikke er den mest rentable virksomhed for disse importører, ligger det i deres forretningsmæssige beslutning at tilbyde et meget bredt udvalg af varer til bestemte kunder (f.eks. supermarkedskæder) med henblik på at sikre store kontrakter, hvor mindre rentable varer opvejes af salget af andre varer og stordriftsfordele.

(122)

Der var intet, der tydede på, at fortsatte foranstaltninger ville få nogen betydelig negativ indvirkning på de to importørers aktiviteter. De er ikke afhængige af denne vare, hvorimod forsyningskæden tilpassede sig til omkostningerne i forbindelse med antidumpingtolden. Som undersøgelsen viser, lukkede foranstaltningerne endvidere ikke EU-markedet for de kinesiske eksportører, eftersom den pågældende vare blev importeret i betydelige mængder i hele den betragtede periode trods de gældende foranstaltninger.

(123)

En anden importør hævdede, at antidumpingtold har en negativ indvirkning på dennes handelsvirksomhed med konserverede citrusfrugter. I lyset af manglende kontrollerbare data fra denne importør anses de negative virkninger af en fortsættelse af antidumpingforanstaltningerne på disse parter ikke for at være større end de positive virkninger af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenen.

(124)

En række parter påpegede en mangel på produktionskapacitet i EU-erhvervsgrenen. Det bør bemærkes, at en ophævelse af tolden kunne føre til en situation, hvor den alternative forsyningskilde ville blive nødt til at lukke sin virksomhed, så importørerne kun havde én forsyningskilde (importen fra Kina). Der mindes imidlertid om, at supermarkedskæder og detailhandlere lægger vægt på at opretholde en forsyningssikkerhed for deres virksomhed. En af dem støttede faktisk en opretholdelse af foranstaltningerne for at have konkurrence og mindst to forsyningskilder. Desuden har EU-erhvervsgrenen, som stadig er langt fra at nå en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse, kapacitet til yderligere at forsyne EU-markedet i en situation med genoprettet konkurrence. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke dækker 100 % af behovet i Unionen kan ikke berettige hverken de kinesiske eksportørers illoyale handelspraksisser eller ophævelsen af foranstaltninger i dette tilfælde.

(125)

Én europæisk sammenslutning af erhvervsdrivende hævdede, at en opretholdelse af foranstaltningerne uretmæssigt ville begrænse dens medlemmers normale forretningsgang, da en betydelig del af den var forbundet med handel med den pågældende vare. I den forbindelse bør det bemærkes, at formålet med antidumpingtold er at afhjælpe illoyal handelspraksis, dvs. dumping, og ikke at begrænse forretningsgangen. Der mindes om, at Kommissionen nåede frem til den konklusion, at det stadig var nødvendigt at opretholde foranstaltningen i denne sag.

(126)

Brugerne var i forbindelse med analysen opdelt i to kategorier: På den ene side husholdninger og på den anden side professionelle/industrielle brugere, der er aktive inden for sektorer som f.eks. fremstilling af drikkevarer, syltetøj eller yoghurt, bagning eller catering.

(127)

Ingen part, der tilhører en af disse kategorier, eller som repræsenterer deres interesser, gav sig til kende eller var samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen.

(128)

Én importør hævdede, at antidumpingtolden på den pågældende vare ville være konkurrencebegrænsende og således ikke i EU-forbrugernes interesse. Der blev ikke fremlagt dokumentation til støtte for denne påstand.

(129)

I betragtning af den begrænsede vægt den pågældende vare kan have i budgettet for en gennemsnitshusholdning i Unionen, er der ikke noget bevis for, at en eventuel stigning i forbrugerprisen i forbindelse med opretholdelsen af foranstaltningerne kan opveje den positive virkning af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenen.

(130)

Selv om det ikke kan anfægtes, at en opretholdelse af tolden rent abstrakt kan påvirke nogle professionelle/industrielle brugere negativt i form af lavere margener, er der intet bevis for, at omkostninger, der hidrører fra den pågældende vare (i forhold til deres samlede omkostninger), er betydelige. Eventuelle negative virkninger af fortsatte foranstaltninger på denne kategori af brugere ville således ikke være uforholdsmæssige.

(131)

Både individuelle leverandører af frisk frugt til EU-erhvervsgrenen og én sammenslutning af sådanne leverandører erklærede, at foranstaltningerne er i deres interesse og også ville være gavnlige, for så vidt angår nye investeringer og job. Frugt, der sælges til EU-producenter, er en vigtig supplerende indtægtskilde for leverandører, i mangel af hvilken der kan opstå store problemer i landbrugssektoren i de berørte spanske regioner. Det skønnes, at antallet af medlemmer af kooperativer, der ville blive ramt, ville være på over 2 000 alene i regionen Valencia. For så vidt angår de berørte sæsonarbejdspladser, bl.a. i forbindelse med indsamling, transport og oplagring af frugt, vurderes det, at mindst 2 500 ville blive påvirket i regionerne Valencia og Murcia tilsammen.

(132)

Ud fra dataene fra sammenslutningen af spanske leverandører fremgår det, at hvis importen fra Kina overstiger 60 000 ton, hvilket allerede er sket to gange i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, kommer leverandørerne sandsynligvis i den situation, at de ikke vil være i stand til at sælge hele mængden af satsumas bestemt til EU-konservesindustrien.

(133)

Én europæisk sammenslutning af erhvervsdrivende hævdede, at leverandørerne kunne forvente støtte til at afhænde de mængder frugt, som ikke kunne eksporteres på grund af embargoen mod Rusland. Ansøgeren fremlagde imidlertid ingen dokumentation for påstanden om støtte. Endvidere ville en eventuel støtte kun have været tilgængelig i forbindelse med usolgt frugt bestemt til eksport til Rusland, men ikke for frugt, der ikke var blevet solgt til EU-erhvervsgrenen som følge af den skade, der var forårsaget af den pågældende vare efter foranstaltningernes udløb. Påstanden blev derfor afvist.

(134)

Undersøgelsen har vist, at de eksisterende antidumpingforanstaltninger ikke lukkede EU-markedet for import fra Kina og bidrog til EU-erhvervsgrenens genrejsning. Da denne genrejsningsproces stadig pågår, er opretholdelse af foranstaltningerne i EU-erhvervsgrenens interesse. Hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville denne genrejsningsproces gå i stå, fortjenstgivende priser ville være uden for rækkevidde, og EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig store tab. Endvidere ville en supplerende indtægtskilde for medlemmer af en lang række kooperativer og sæsonarbejdere i mange landdistrikter, hvor der kun er få jobalternativer, være truet.

(135)

Ud fra de tilgængelige data synes de gældende foranstaltninger ikke have haft nogen betydelig negativ indvirkning på den økonomiske situation hos de EU-importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I lyset af de tilgængelige data kan indvirkningen af foranstaltningerne på andre parter, der gav sig til kende, eller på importører, forhandlere, brugere og detailhandlere ikke anses for at være væsentlig heller. En eventuel prisstigning som følge af opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne forekommer ikke at være uforholdsmæssig i forhold til EU-erhvervsgrenens fordel ved fjernelsen af den handelsforvridning, der blev forårsaget af dumpingimporten.

(136)

Ud fra alle de faktorer, der er omhandlet i ovenstående betragtninger, konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(137)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det findes hensigtsmæssigt at opretholde de nuværende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(138)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer konserveret frugt med oprindelse i Kina bør opretholdes i en periode på yderligere fem år, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(139)

Nogle parter hævdede, at foranstaltninger med et kvantitativt element (en kvoteordning) er at foretrække frem for antidumpingforanstaltninger. Denne påstand må afvises, da foranstaltningernes form ifølge grundforordningen ikke kan ændres i forbindelse med en udløbsundersøgelse. Denne påstand kan heller ikke anfægte konklusionerne i forbindelse med denne undersøgelse, nemlig at kravene for at opretholde antidumpingforanstaltningerne er opfyldt.

(140)

En virksomhed kan anmode om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (13). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at påvise, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(141)

Det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —

a)

ikke eksporterede den vare til Unionen, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, i den nuværende undersøgelsesperiode (1. oktober 2012-30. september 2013) og i den oprindelige undersøgelsesperiode (1. oktober 2006-30. september 2007)

b)

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina, som er omfattet af de ved denne forordning indførte foranstaltninger, og

c)

enten faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode.