Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0996

    Kommissionens afgørelse af 17. december 2009 om EU-tilskud for 2009 til dækning af Tysklands, Spaniens, Italiens, Maltas, Nederlandenes, Portugals og Sloveniens udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter (meddelt under nummer K(2009) 10050)

    EUT L 339 af 22.12.2009, p. 49–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 05/04/2011

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/996/oj

    22.12.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 339/49


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 17. december 2009

    om EU-tilskud for 2009 til dækning af Tysklands, Spaniens, Italiens, Maltas, Nederlandenes, Portugals og Sloveniens udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter

    (meddelt under nummer K(2009) 10050)

    (Kun den italienske, den maltesiske, den nederlandske, den portugisiske, den slovenske, den spanske og den tyske udgave er autentiske)

    (2009/996/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 23, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til direktiv 2000/29/EF kan der ydes EU-tilskud til medlemsstaterne til dækning af direkte udgifter til nødvendige foranstaltninger, som er truffet eller planlægges truffet for at bekæmpe skadegørere, der er indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i EU, med henblik på at udrydde dem eller, hvis dette ikke er muligt, at holde dem under kontrol.

    (2)

    Tyskland indgav den 21. april 2009 to anmodninger om tilskud til bekæmpelse af Diabrotica virgifera for henholdsvis Baden-Württemberg og Bayern vedrørende foranstaltninger, der blev gennemført i 2008 for at bekæmpe en række udbrud af denne skadegører, der blev konstateret i 2007 og 2008, idet der allerede i 2008 var ydet medfinansiering i forbindelse med udbruddene i 2007.

    (3)

    Italien har indgivet fire anmodninger om tilskud. Den første anmodning blev indgivet den 21. april 2009 og vedrørte et udbrud af Anoplophora chinensis i kommunen Gussago i provinsen Brescia i Lombardiet, der blev konstateret i 2008, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og fra 1. januar til 30. april 2009. Kommissionens vurdering af denne anmodning er, at det ikke er dokumenteret, at dette udbrud af skadegøreren er forbundet med de nuværende udbrud i provinsen Milano eller Varese. Den anden anmodning, der blev indgivet den 16. april 2009, vedrørte et udbrud af Anoplophora chinensis i kommunen Roma i Lazio, der blev konstateret i 2008, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og 2009. Den tredje anmodning, der blev indgivet den 25. november 2008, vedrørte et udbrud af Anoplophora glabripennis i kommunen Corbetta i Lombardiet, der blev konstateret i 2007, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2007, 2008 og fra 1. januar til 30. april 2009. Den fjerde anmodning vedrørte foranstaltninger til bekæmpelse af Anoplophora chinensis i kommunen Montichiari i provinsen Brescia i Lombardiet, men kunne ikke godkendes, fordi udbruddet først blev meddelt Kommissionen over otte måneder efter den officielle konstatering og derfor ikke opfyldte kravet om omgående underretning som omhandlet i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF.

    (4)

    Malta indgav den 29. april 2009 en anmodning om tilskud vedrørende en række udbrud af Rhynchophorus ferrugineus, der blev konstateret i 2008, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og 2009.

    (5)

    Nederlandene indgav den 31. december 2008 fire anmodninger om tilskud. Den første anmodning vedrørte et udbrud af tobakringpletvirus, der blev konstateret i 2006, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2007 og 2008, og hvortil der allerede i 2008 blev ydet medfinansiering. Den anden anmodning vedrørte en række udbrud af Tomato Yellow Leaf Curl Virus, der blev konstateret i 2007, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2007 og 2008. Den tredje anmodning vedrørte et udbrud af Clavibacter michiganensis spp. michiganensis, der blev konstateret i 2007, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2007 og 2008. Den fjerde anmodning vedrørte et udbrud af Anoplophora chinensis, der blev konstateret i 2007, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008.

    (6)

    Portugal indgav den 24. april 2009 en anmodning om tilskud vedrørende en række udbrud af Bursaphelenchus xylophilus (fyrretræsnematoden), der blev konstateret i 2008, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og 2009. Mellem april og juli 2008 konstaterede Portugal i øvrigt 65 nye udbrud af fyrretræsnematoden i områder i Portugal, hvor man hidtil havde vidst, at fyrretræsnematoden ikke forekom. På grundlag af resultaterne af den intensive overvågning af hele Portugals område kan det ikke konkluderes, at spredningen af fyrretræsnematoden til områder uden for det oprindeligt angrebne område ved Setubal i Portugal skyldes naturlig spredning fra det pågældende område. De områder, hvor de nye udbrud er konstateret, har endvidere ikke hidtil været genstand for EU-tilskud til foranstaltninger til bekæmpelse af fyrretræsnematoden. Den Stående Komité for Plantesundhed godkendte på mødet den 9.-10. marts 2009 en handlingsplan forelagt af Portugal vedrørende den nye plantesundhedssituation, som er forbundet med de bekæmpelsesforanstaltninger, der er redegjort nærmere for i ovennævnte anmodning om tilskud.

    (7)

    Det forekommer derfor nødvendigt at støtte Portugal med EU-medfinansiering, så der kan træffes de nødvendige foranstaltninger til at holde fyrretræsnematoden under kontrol i det nuværende afgrænsede område i Portugal, beskytte andre medlemsstaters områder mod fyrretræsnematoden og beskytte EU's handelsinteresser over for tredjelande.

    (8)

    Slovenien indgav den 30. december 2008 en anmodning om tilskud vedrørende et udbrud af Dryocosmus kuriphilus, der blev konstateret i 2007, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og 2009, og hvortil der allerede i 2008 blev ydet medfinansiering.

    (9)

    Spanien indgav den 29. april 2009 en anmodning om tilskud vedrørende et udbrud af Bursaphelenchus xylophilus (fyrretræsnematoden), der blev konstateret i 2008, og de foranstaltninger til bekæmpelse heraf, der blev gennemført i 2008 og 2009.

    (10)

    Tyskland, Spanien, Italien, Malta, Nederlandene, Portugal og Slovenien har hver især udarbejdet et program for foranstaltninger til at udrydde skadegørere på planter, der indslæbes til deres områder, eller holde dem under kontrol. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, disses varighed samt de dermed forbundne udgifter.

    (11)

    Tyskland, Spanien, Italien, Malta, Nederlandene, Portugal og Slovenien har ansøgt om et EU-tilskud til programmerne i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2000/29/EF, særlig stk. 1 og 4, og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2002 af 14. juni 2002 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ydelse af et finansielt plantebeskyttelsesbidrag fra Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2051/97 (2).

    (12)

    Kommissionen har på grundlag af de af Tyskland, Spanien, Italien, Malta, Nederlandene, Portugal og Slovenien forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og tilbundsgående analyse af situationen og har kunnet konkludere, at de i artikel 23 i direktiv 2000/29/EF fastsatte betingelser for ydelse af EU-tilskud er opfyldt. Der bør derfor ydes et EU-tilskud til dækning af disse programmer.

    (13)

    EU-tilskuddet kan dække op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. I henhold til artikel 23, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2000/29/EF bør EU-tilskuddet for det tredje år, dvs. 2009, i Italiens program for bekæmpelse af Anoplophora glabripennis dog nedtrappes. Desuden bør EU-tilskuddet til de programmer, som Nederlandene har forelagt for bekæmpelse af tobakringpletvirus i 2008 (det nuværende programs tredje år), og som Slovenien har forelagt for bekæmpelse af Dryocosmus kuriphilus i 2009 (det nuværende programs tredje år), nedtrappes, da der allerede er ydet EU-finansiering til disse medlemsstaters programmer i henhold til Kommissionens beslutning 2009/147/EF (3) for de nuværende programmers første to år.

    (14)

    EU-tilskuddet fastsættes til 25 %, jf. artikel 23, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2000/29/EF, for foranstaltningerne i det medfinansieringsdossier, som Spanien har forelagt vedrørende udskiftning i 2009 af destruerede nåletræer med træarter, der ikke er modtagelige for fyrretræsnematoden, og i de to dossierer for Lombardiet, som Italien har forelagt for udskiftning i 2008 af destruerede løvfældende træer med træarter, der ikke er modtagelige for Anoplophora chinensis eller Anoplophora glabripennis.

    (15)

    I henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF skal Kommissionen undersøge, hvorvidt indslæbningen af den pågældende skadegører skyldes utilstrækkelige undersøgelser eller kontrolforanstaltninger, og træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige på grundlag af resultaterne af disse undersøgelser.

    (16)

    I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) finansieres plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finansiel kontrol af sådanne foranstaltninger sker efter artikel 9, 36 og 37 i samme forordning.

    (17)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Det godkendes, at der ydes et EU-tilskud for 2009 til dækning af Tysklands, Spaniens, Italiens, Maltas, Nederlandenes, Portugals og Sloveniens udgifter til nødvendige foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF til bekæmpelse af skadegørere, der er omfattet af de udryddelsesprogrammer, som er anført i bilaget til denne beslutning.

    Artikel 2

    1.   Det samlede tilskud, der er nævnt i artikel 1, er på 14 049 023 EUR.

    2.   Det maksimale EU-tilskud til hvert af programmerne er fastsat i bilaget.

    Artikel 3

    Udbetalingen af EU-tilskuddet som fastsat i bilaget er betinget af, at:

    a)

    der er fremlagt bevis for de gennemførte foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1040/2002

    b)

    den pågældende medlemsstat har indgivet en betalingsanmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1040/2002.

    Tilskuddet udbetales uden at foregribe resultatet af Kommissionens undersøgelser i henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF.

    Artikel 4

    Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Italienske Republik, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik og Republikken Slovenien.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2009.

    På Kommissionens vegne

    Androulla VASSILIOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

    (2)  EFT L 157 af 15.6.2002, s. 38.

    (3)  EUT L 49 af 20.2.2009, s. 43.

    (4)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.


    BILAG

    UDRYDDELSESPROGRAMMER

    Tegnforklaring:

    a= År for gennemførelsen af udryddelsesprogrammet.

    Afsnit I

    Programmer, for hvilke EU-tilskuddet svarer til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter

    (EUR)

    Medlemsstat

    Skadegørere, der bekæmpes

    Berørte planter

    År

    a

    Tilskudsberettigede udgifter

    Maksimalt EU-tilskud pr. program

    Tyskland, Baden-Württemberg

    Diabrotica virgifera

    Zea mays

    2008

    1 eller 2

    313 218

    156 609

    Tyskland, Bayern

    Diabrotica virgifera

    Zea mays

    2008

    2

    699 049

    349 524

    Spanien

    Bursaphelenchus xylophilus

    Nåletræer

    2008 og 2009

    1 og 2

    2 229 994

    1 114 997

    Italien, Lombardiet

    (Gussagoområdet)

    Anoplophora chinensis

    Forskellige træarter

    2008 og en del af 2009 (indtil 30. april)

    1 og 2

    271 883

    135 941

    Italien, Lombardiet

    (Corbettaområdet)

    Anoplophora glabripennis

    Forskellige træarter

    2007 og 2008

    1 og 2

    179 143

    89 571

    Italien, Lazio

    (Romområdet)

    Anoplophora chinensis

    Forskellige træarter

    2008 og 2009

    1 og 2

    1 098 000

    549 000

    Malta

    Rhynchophorus ferrugineus

    Palmaceae

    2008 og 2009

    1 og 2

    709 227

    354 613

    Nederlandene

    Tobakringpletvirus

    Hemerocallis spp, Iris spp.

    2007

    2

    68 720

    34 360

    Nederlandene

    Tomato Yellow Leaf Curl Virus

    Lycopersicon lycopersicum

    2007 og 2008

    1 og 2

    44 528

    22 264

    Nederlandene

    Clavibacter michiganensis spp. michiganensis

    Lycopersicon lycopersicum

    2007 og 2008

    1

    348 525

    174 262

    Nederlandene

    Anoplophora chinensis

    Forskellige træarter

    2008

    1

    750 797

    375 398

    Portugal

    Bursaphelenchus xylophilus

    Nåletræer

    2008 og 2009

    1 og 2

    20 552 127

    10 276 063

    Slovenien

    Dryocosmus kuriphilus

    Castanea sp.

    2008

    2

    86 625

    43 312


    Afsnit II

    Programmer, for hvilke EU-tilskuddet er nedtrappet

    (EUR)

    Medlemsstat

    Skadegørere, der bekæmpes

    Berørte planter

    År

    a

    Tilskudsberettigede udgifter

    Procentsats

    Maksimalt EU-tilskud

    Italien, Lombardiet

    (Corbettaområdet)

    Anoplophora glabripennis

    Forskellige træarter

    En del af 2009 (indtil 30. april)

    3

    35 000

    45

    15 750

    Nederlandene

    Tobakringpletvirus

    Hemerocallis spp, Iris spp.

    2008

    3

    40 480

    45

    18 216

    Slovenien

    Dryocosmus kuriphilus

    Castanea sp.

    2009

    3

    78 832

    45

    35 474


    Afsnit III

    Programmer, for hvilke EU-tilskuddet varierer, jf. artikel 23, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2000/29/EF

    (EUR)

    Medlemsstat

    Skadegørere, der bekæmpes

    Berørte planter

    Foranstaltning

    År

    a

    Tilskudsberettigede udgifter

    Procentsats

    Maksimalt EU-tilskud

    Spanien

    Bursaphelenchus xylophilus

    Nåletræer

    Udskiftning af ødelagte træer

    2009

    2

    1 156 579

    25

    289 144

    Italien, Lombardiet

    (Gussagoområdet)

    Anoplophora chinensis

    Forskellige træarter

    Udskiftning af ødelagte træer

    2008

    1

    30 800

    25

    7 700

    Italien, Lombardiet

    (Corbettaområdet)

    Anoplophora glabripennis

    Forskellige træarter

    Udskiftning af ødelagte træer

    2008

    2

    27 300

    25

    6 825


    Samlet EU-tilskud

    14 049 023


    Top