EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R2702

Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande

EFT L 327 af 21.12.1999, p. 7–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/01/2008; ophævet ved 32008R0003

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/2702/oj

21.12.1999   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/7


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2702/1999

af 14. december 1999

om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til de gældende bestemmelser kan Fællesskabet gennemføre salgsfremmende foranstaltninger i tredjelande for et begrænset antal landbrugsprodukter; de hidtidige resultater har været meget opmuntrende;

(2)

under hensyntagen til de hidtidige erfaringer, udsigterne for udviklingen på markederne såvel i som uden for Fællesskabet samt de nye vilkår for den internationale samhandel bør der udvikles en samlet, sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger med henblik på markederne i tredjelandene;

(3)

en sådan politik kan med fordel supplere og forstærke medlemsstaternes indsats ved at styrke fællesskabsprodukternes image på de internationale markeder, særlig i henseende til levnedsmiddelkvalitet og -sikkerhed; en sådan aktion kan bidrage til at åbne nye afsætningsmarkeder og dermed også virke som multiplikator for nationale eller private initiativer;

(4)

kriterierne for udvælgelse af de berørte produkter og af markederne bør fastlægges; produkter, der modtager eksportrestitutioner, er ikke udelukket fra ordningen;

(5)

Fællesskabet bør som hovedregel kun dække en del af udgifterne til foranstaltningerne, således at der pålægges de organisationer, der har foreslået foranstaltningerne, samt de berørte medlemsstater et medansvar; det vil imidlertid i undtagelsestilfælde være bedst, at det ikke kræves, at den berørte medlemsstat deltager i finansieringen af udgifterne;

(6)

det bør fastsættes, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved anvendelse af hensigtsmæssige procedurer overdrager gennemførelsen af foranstaltningerne til organer, der råder over de nødvendige strukturer og er i besiddelse af den nødvendige kompetence;

(7)

under hensyntagen til den erfaring, Det Internationale Olivenolieråd har indhøstet i forbindelse med de salgsfremmende foranstaltninger, det har gennemført, og de resultater, det har opnået, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte, at Fællesskabet fortsat kan overdrage Det Internationale Olivenolieråd at gennemføre de foranstaltninger, der henhører under dets kompetence; det bør endvidere fastsættes, at Fællesskabet kan søge bistand hos tilsvarende internationale organisationer, der er oprettet for andre produkter;

(8)

med henblik på at kontrollere programmernes gennemførelse samt foranstaltningernes virkning bør det fastsættes, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre en effektiv overvågning, og at resultaterne skal evalueres af et uafhængigt organ;

(9)

forordning nr. 136/66/EØF (4), (EØF) nr. 1308/70 (5) og (EF) nr. 2275/96 (6) bør ændres i overensstemmelse hermed;

(10)

de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7). I den forbindelse optræder de berørte forvaltningskomitéer i fællesskab —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Fællesskabet kan helt eller delvis finansiere oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og levnedsmidler i tredjelande.

2.   De i stk. 1 nævnte foranstaltninger må ikke tage sigte på varemærker eller favorisere produkter fra en bestemt medlemsstat.

Artikel 2

De i artikel 1 nævnte foranstaltninger er:

a)

PR-virksomhed, salgsfremmende foranstaltninger og reklame, navnlig for at fremhæve fællesskabsprodukternes fortrin med hensyn til bl.a. kvalitet, hygiejne, levnedsmiddelsikkerhed, ernæringsmæssige aspekter, mærkning, dyrevelfærd og miljøhensyn

b)

deltagelse i internationale arrangementer, messer og udstillinger, bl.a. med anvendelse af fælleskabsstande

c)

oplysningskampagner om fællesskabssystemet vedrørende beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB), garanteret traditionel specialitet (GTS) og økologisk landbrug

d)

oplysningskampagner om fællesskabssystemet vedrørende kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), bordvin og spiritus med geografisk betegnelse

e)

undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for udvidelsen af afsætningsmarkederne

f)

handelsbesøg på højt plan

g)

evalueringsundersøgelser af resultaterne af de salgsfremmende foranstaltninger og oplysningskampagnerne.

Artikel 3

De i artikel 1 nævnte foranstaltninger tager først og fremmest sigte på følgende produkter:

a)

produkter bestemt til direkte konsum eller til forarbejdning, for hvilke der findes gunstige eksportmuligheder eller muligheder for nye afsætningsmarkeder i tredjelande, navnlig uden ydelse af restitutioner

b)

typiske produkter eller kvalitetsprodukter med en kraftig værditilvækst.

Artikel 4

Ved valget af de tredjelande, hvor de i artikel 1 nævnte foranstaltninger skal gennemføres, tages der hensyn til markederne i lande med en reel eller potentiel efterspørgsel.

Artikel 5

1.   Hvert andet år fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 11 listen over de produkter og markeder, der er nævnt i henholdsvis artikel 3 og 4.

Hvis der er behov for det, kan denne liste dog ændres i mellemtiden.

2.   Inden udarbejdelsen af den i stk. 1 nævnte liste kan Kommissionen konsultere Den Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger under Den Rådgivende Komité for Kvalitet og Sundhed i Landbrugsproduktionen.

Artikel 6

Når der træffes beslutning om at iværksætte foranstaltninger i sektoren for olivenolie og spiseoliven, kan Fællesskabet gennemføre foranstaltningerne under medvirken af Det Internationale Olivenolieråd.

Når det drejer sig om andre sektorer, kan Fællesskabet søge bistand hos internationale organisationer, som frembyder lignende garantier.

Artikel 7

1.   Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 2, litra a), b), d) og e), nævnte foranstaltninger og med forbehold af artikel 6 udarbejder den eller de repræsentative brancheorganisationer i den eller de berørte sektorer salgsfremmende programmer og oplysningsprogrammer af højst tre års varighed og foreslår navnet på en organisation, der kan gennemføre programmerne.

Når den eller de berørte medlemsstater har godkendt programmet eller programmerne og den eller de foreslåede gennemførende organisationer, forelægger de programmerne for Kommissionen, idet de forpligter sig til at deltage i disses finansiering, jf. dog artikel 9, stk. 3, andet afsnit. Kommissionen godkender disse programmer samt den eller de gennemførende organisationer efter proceduren i artikel 11, idet den lægger hovedvægten på programmer, som hidrører fra organisationer, der dækker flere medlemsstater.

Inden Kommissionen godkender programmerne, kan den konsultere Den Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger under Den Rådgivende Komité for Kvalitet og Sundhed i Landbrugsproduktionen.

2.   De foranstaltninger

a)

der er omhandlet i artikel 2, litra c) og f), samt, hvis artikel 9, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, i artikel 2, litra b) og e), eller

b)

som gennemføres under medvirken af en international organisation som omhandlet i artikel 6,

vedtages af Kommissionen, efter at den har underrettet forvaltningskomitéen for de berørte sektorer eller i givet fald den i forordning (EØF) nr. 2092/91 (8), (EØF) nr. 2081/92 (9) og (EØF) nr. 2082/92 (10) nævnte forskriftskomité.

Inden Kommissionen træffer sin beslutning, kan den konsultere den i stk. 1 nævnte Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger.

Artikel 8

1.   Kommissionen vælger efter proceduren for offentligt eller begrænset udbud:

den eller de eventuelle tekniske assistenter, der skal evaluere de foreslåede programmer, herunder også de gennemførende organer

det eller de organer, der skal gennemføre de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, litra c) og f), og, hvis artikel 9, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, i artikel 2, litra b) og e)

det eller de organer, der skal evaluere resultaterne af de gennemførte foranstaltninger.

2.   Det eller de organer, der får til opgave at gennemføre de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, skal have den nødvendige ekspertise med hensyn til de pågældende produkter og tredjelandsmarkeder og råde over de midler, der er påkrævede for at sikre en virkelig effektiv gennemførelse af foranstaltningerne under hensyn til programmernes europæiske dimension.

3.   En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de berørte medlemsstater og de organisationer, der har foreslået foranstaltningerne, overvåger, at foranstaltningerne gennemføres korrekt.

4.   De berørte medlemsstater er ansvarlige for kontrollen med og betalingerne for de foranstaltninger, der ikke er nævnt i stk. 1, andet led.

Artikel 9

1.   Uden at dette berører stk. 4, dækker Fællesskabet:

a)

samtlige omkostninger i forbindelse med de i artikel 2, litra c), f) og g), nævnte foranstaltninger

b)

en del af omkostningerne i forbindelse med de øvrige salgsfremmende foranstaltninger og oplysningskampagner, der er nævnt i artikel 2.

I særlige tilfælde kan Fællesskabet dog finansiere de i artikel 2, litra b) og e), nævnte foranstaltninger fuldt ud.

2.   Fællesskabets finansielle bidrag til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, litra b), må ikke overstige 50 % af de faktiske omkostninger, der er forbundet med foranstaltningerne. Det finansielle bidrag til salgsfremmende foranstaltninger af mindst to års varighed skal være gradvis faldende fra 60 % til 40 % af de faktiske omkostninger, der er forbundet med foranstaltningerne.

3.   De berørte medlemsstater bidrager til finansieringen af de i stk. 2 nævnte foranstaltninger i et omfang svarende til 20 % af foranstaltningernes faktiske omkostninger, mens de organisationer, der har foreslået foranstaltningerne, dækker resten af omkostningerne. Medlemsstaternes og/eller brancheorganisationernes finansiering kan også hidrøre fra skattelignende indtægter.

Dog kan det i behørigt begrundede tilfælde, og forudsat at programmet er af klar fællesskabsinteresse, efter proceduren i artikel 11 besluttes, at den forslagsstillende organisation finansierer den del, som ikke dækkes af Fællesskabet.

4.   Hvis artikel 6 bringes i anvendelse, yder Fællesskabet efter godkendelse af programmet et passende bidrag til den berørte internationale organisation.

Artikel 10

Udgifterne i forbindelse med Fællesskabets finansiering af de i artikel 1 omhandlede foranstaltninger betragtes som interventioner som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (11).

Artikel 11

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 12

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning nr. 136/66/EØF og af de forvaltningskomitéer, der er nedsat i henhold til de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger om de fælles markedsordninger inden for landbruget.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 13

Kommissionen forelægger inden den 31. december 2003 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.

Artikel 14

1.   I artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EØF udgår udtrykket »eller tredjelande«.

2.   I artikel 2, stk. 2, første led, i forordning (EØF) nr. 1308/70 udgår udtrykket »og uden for«.

3.   I artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2275/96 udgår udtrykket »og uden for«.

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2000.

Den anvendes indtil den 31. december 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 1999.

På Rådets vegne

K. HEMILÄ

Formand


(1)  EFT C 32 af 6.2.1999, s. 12.

(2)  EFT C 219 af 30.7.1999.

(3)  EFT C 169 af 16.6.1999, s. 8.

(4)  Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Specialudgave 1965-1966, s. 193). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1638/98 (EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32).

(5)  Rådets forordning (EØF) nr. 1308/70 af 29. juni 1970 om den fælles markedsordning for hør og hamp (EFT L 146 af 4.7.1970, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 2275/96 af 22. november 1996 om specifikke foranstaltninger for levende planter og blomsterdyrkningens produkter (EFT L 308 af 29.11.1996, s. 7).

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1804/1999 (EFT L 262 af 8.10.1999, s. 23).

(9)  Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1068/97 (EFT L 156 af 13.6.1997, s. 10).

(10)  Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(11)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.


Top