This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0135
Commission Regulation (EU) No 135/2012 of 16 February 2012 amending Regulation (EC) No 1013/2006 of the European Parliament and of the Council on shipments of waste to include certain unclassified wastes in Annex IIIB thereto Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 135/2012 af 16. februar 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald for at tilføje visse typer uklassificeret affald i bilag IIIB EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 135/2012 af 16. februar 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald for at tilføje visse typer uklassificeret affald i bilag IIIB EØS-relevant tekst
EUT L 46 af 17.2.2012, p. 30–32
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 19/05/2024; stiltiende ophævelse ved 32024R1157
17.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/30 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 135/2012
af 16. februar 2012
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald for at tilføje visse typer uklassificeret affald i bilag IIIB
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (1), særlig artikel 58, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Irland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Finland har forelagt Kommissionen en anmodning om at overveje at tilføje visse typer uklassificeret affald i bilag IIIB til forordning (EF) nr. 1013/2006. |
(2) |
Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Finland og Sverige om, hvorvidt det er acceptabelt, at de modtagne anmodninger betragtes som grøntlistet affald med henblik på tilføjelse i bilag IIIB til forordning (EF) nr. 1013/2006. |
(3) |
Kommissionen rådede ud fra disse bemærkninger Irland, Nederlandene og Finland til at indgive ansøgninger til Sekretariatet for Basel-konventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transporter af farligt affald og bortskaffelse heraf (2) (»Baselkonventionen«) om at tilføje nye numre i bilag IX til Baselkonventionen i henhold til proceduren i Baselkonventionens COP8-beslutning VIII/15 om ændringer af proceduren for revision eller tilpasning af listerne over affald i bilag VIII og IX til Baselkonventionen. |
(4) |
Finland, Nederlandene og Irland indgav ansøgninger om nye numre i bilag IX til Baselkonventionen til Sekretariatet for Baselkonventionen henholdsvis den 14. januar 2011, den 25. januar 2011 og den 1. februar 2011. Indtil der træffes en beslutning om indplacering af de uklassificerede numre i de relevante bilag til Baselkonventionen eller til OECD-rådets beslutning C(2001)107/final om revision af beslutning C(92)39/final om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse (OECD-beslutningen), kan de pågældende numre midlertidigt tilføjes i bilag IIIB til forordning (EF) nr. 1013/2006. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1013/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra udvalget nedsat i henhold til artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (3) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IIIB til forordning (EF) nr. 1013/2006 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
(2) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.
(3) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
BILAG
»BILAG IIIB
YDERLIGERE AFFALD PÅ DEN GRØNNE LISTE, DER AFVENTER MEDTAGELSE I DE RELEVANTE BILAG TIL BASELKONVENTIONEN ELLER OECD-BESLUTNINGEN, JF. ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA b)
1. |
Uanset om affald står på denne liste eller ej, må det ikke underlægges de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning,
|
2. |
Følgende affald tilføjes i dette bilag:
|
3. |
Affaldsoverførslerne i dette bilag berører ikke bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF (2), herunder foranstaltninger, som vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 16, stk. 3. |