This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0201
Case C-201/22: Request for a preliminary ruling from the Korkein oikeus (Finland) lodged on 15 March 2022 — Kopiosto r.y. v Telia Finland Oyj
Sag C-201/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 15. marts 2022 — Kopiosto r.y. mod Telia Finland Oyi
Sag C-201/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 15. marts 2022 — Kopiosto r.y. mod Telia Finland Oyi
EUT C 207 af 23.5.2022, p. 19–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 207 af 23.5.2022, p. 18–19
(GA)
23.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 207/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 15. marts 2022 — Kopiosto r.y. mod Telia Finland Oyi
(Sag C-201/22)
(2022/C 207/28)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein oikeus
Parter i hovedsagen
Appellant: Kopiosto r.y.
Appelindstævnt: Telia Finland Oyi
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Sigtes der med hensyn til licensaftaleorganisationer, som kollektivt forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder, med beføjelsen til at anlægge sag for at forsvare disse rettigheder, som forudsættes af søgsmålskompetencen på grundlag af artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48 (1), udelukkende til den almindelige partsevne i retssager, eller kræves der dermed en ret til i eget navn at anlægge sag for at forsvare de omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er anerkendt i den nationale lovgivning? |
2) |
Skal udtrykket »direkte interesse i at forsvare rettighederne tilhørende de rettighedsindehavere, som den repræsenterer« ved fortolkningen beroende på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48 fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når det drejer sig om retten for en forvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, litra a), i direktiv 2014/26/EU (2) til i eget navn at anlægge sag vedrørende krænkelse af ophavsretten, hvis
|
3. |
Såfremt det lægges til grund, at organisationen som licensaftaleorganisation har en direkte interesse og søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget navn: Hvilken betydning har det ved bedømmelsen af søgsmålskompetencen eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at organisationen som licensaftaleorganisation også repræsenterer ophavsmænd, som ikke har bemyndiget den til at forvalte deres rettigheder, og at organisationens ret til at anlægge sag for at forsvare disse ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret ved lov? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.2.2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT 2014, L 84, s. 72).