EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0122

Sag T-122/21: Sag anlagt den 25. februar 2021 — QI mod Kommissionen

EUT C 138 af 19.4.2021, p. 50–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/50


Sag anlagt den 25. februar 2021 — QI mod Kommissionen

(Sag T-122/21)

(2021/C 138/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: QI (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens endelige bedømmelsesrapporter for 2018 og 2019 annulleres.

Afgørelsen om afvisning af klagen af 16. november 2020 annulleres om fornødent.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om manglende overholdelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som finder anvendelse. Hvad angår bedømmelsesrapporten for 2018 har sagsøgeren gjort gældende, at der i appelleddet blev foretaget en ulovlig prøvelse af, om sagsøgerens indsats havde været tilfredsstillende. Hvad angår bedømmelsesrapporten for 2019 har sagsøgeren kritiseret appelbedømmerens indgriben på et tidligt tidspunkt. Hvad endelig angår begge rapporter har sagsøgeren påberåbt sig en fejl ved fortolkningen og anvendelsen på sagsøgerens situation af artikel 2, stk. 3, litra a), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser og af artikel 4 i disse samme bestemmelser.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af pligten til uvildighed og neutralitet, tilsidesættelse af pligten til at yde bistand og pligten til at følge god forvaltningsskik, tilsidesættelse af artikel 21a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, og om procedurefordrejning eller -misbrug.

3.

Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, om indholdsmæssige unøjagtigheder vedrørende de faktiske omstændigheder, om urigtige beskyldninger uden sammenhæng med de objektive faktiske omstændigheder og om tilsidesættelse af begrebet loyalitetspligt.


Top