Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0095

Sag T-95/21: Sag anlagt den 15. februar 2021 — Portugal mod Kommissionen

EUT C 138 af 19.4.2021, p. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/47


Sag anlagt den 15. februar 2021 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-95/21)

(2021/C 138/63)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (Lissabon, Portugal) (ved L. Inez Fernandes, P. Barros da Costa, M.J. Marques, L. Borrego og A.M. Soares de Freitas, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne M. Gorjão-Henriques og A. Saavedra)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

De dokumenter, som indgår i den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, tilføjes sagsakterne i det i stævningen anførte omfang.

Artikel 1 og 4-6 i Europa-Kommissionens afgørelse af 4. december 2020, referencenummer C(2020) 8550 final »om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex2018/NN) Portugals støtte til Madeira-frizonen — Tredje ordning« annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Det første anbringende om en retlig fejl, idet den omhandlede foranstaltning ikke er selektiv, men generel, hvorved den ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

2.

Det andet anbringende om, at Kommissionen under alle omstændigheder ikke godtgjorde, at kriteriet om konkurrencefordrejning var opfyldt, og at samhandelen mellem medlemsstaterne var påvirket.

3.

Det tredje anbringende om en retlig fejl vedrørende anvendelsen af artikel 108 TEUF samt artikel 21-23 i forordning (EU) 2015/1589, idet der var tale om eksisterende støtte.

4.

Det fjerde anbringende om en retlig fejl i afgørelsen, idet tredje ordning for Madeira-frizonen blev gennemført i overensstemmelse med Kommissionens afgørelser af 2007 og 2013 og med artikel 107 TEUF og 108 TEUF.

5.

Det femte anbringende om en fejl vedrørende de faktiske omstændigheder i afgørelsen og/eller en utilstrækkelig begrundelse heraf, idet kravene i beskatningsordningen og de nationale myndigheders kontrol heraf er egnede til at føre tilsyn med tredje ordning for Madeira-frizonen.

6.

Det sjette anbringende om en fejl vedrørende de faktiske omstændigheder i afgørelsen og/eller en begrundelsesmangel heraf, eftersom Den Portugisiske Republik foretog kontroller af kravet om skabelse/opretholdelse af beskæftigelse.

7.

Det syvende anbringende om en tilsidesættelse af de almindelige EU-retlige principper. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar, retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, og at der foreligger en begrundelsesmangel.


Top