Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0150

Sag C-150/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Köln (Tyskland) den 17. marts 2020 — BD mod Deutsche Lufthansa AG

EUT C 279 af 24.8.2020, pp. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Köln (Tyskland) den 17. marts 2020 — BD mod Deutsche Lufthansa AG

(Sag C-150/20)

(2020/C 279/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BD

Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG

Præjudicielle spørgsmål

Er direktivet om passagerlisteoplysninger (EU) 2016/681 (1) foreneligt med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder for så vidt angår følgende punkter:

1)

Er de passagerlisteoplysninger (herefter »PNR-oplysninger«), der skal videregives i henhold til direktivet om passagerlister, henset til chartrets artikel 7 og 8, tilstrækkeligt præcise?

2)

Sondres der i direktivet for så vidt angår dets anvendelsesområde, henset til chartrets artikel 7 og 8, ved indsamling og videregivelse af PNR-oplysningerne på tilstrækkeligt saglig måde alt efter flyvningernes art [org. s. 2] og trusselsbilledet i et bestemt land samt hvad angår sammenholdelse af oplysningerne med forskellige databaser og mønstre?

3)

Er det forhold, at der altid foretages opbevaring af samtlige PNR-oplysninger, og opbevaringsperioden altid er lige lang, foreneligt med chartrets artikel 7 og 8?

4)

Sikrer direktivet, henset til chartrets artikel 7 og 8, passagererne en tilstrækkelig proceduremæssig beskyttelse for så vidt angår anvendelse af de lagrede PNR-oplysninger?

5)

Sikres beskyttelsesniveauet for de EU-retlige grundlæggende rettigheder, henset til chartrets artikel 7 og 8, tilstrækkeligt gennem direktivet, når PNR-oplysningerne videregives af tredjelande til disses myndigheder?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27.4.2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT 2016, L 119, s. 132).


Top