Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0002

    Sag C-2/18: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2019 – Lietuvos Respublikos Seimo narių grupė mod Lietuvos Respublikos Seimas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Respublikos Konstitucinis Teismas – Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitk – fælles markedsordning – mælk og mejeriprodukter – forordning (EU) nr. 1308/2013 – artikel 148, stk. 4 – kontrakt om levering af råmælk – aftalefrihed med hensyn til prisen – bekæmpelse af urimelig handelspraksis – forbud mod betaling af forskellige priser til producenter af råmælk, der tilhører en gruppe, som er oprettet ud fra den dagligt solgte mængde, og mod uberettiget prisnedsættelse)

    EUT C 10 af 13.1.2020, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.1.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 10/4


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2019 – Lietuvos Respublikos Seimo narių grupė mod Lietuvos Respublikos Seimas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Respublikos Konstitucinis Teismas – Litauen)

    (Sag C-2/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitk - fælles markedsordning - mælk og mejeriprodukter - forordning (EU) nr. 1308/2013 - artikel 148, stk. 4 - kontrakt om levering af råmælk - aftalefrihed med hensyn til prisen - bekæmpelse af urimelig handelspraksis - forbud mod betaling af forskellige priser til producenter af råmælk, der tilhører en gruppe, som er oprettet ud fra den dagligt solgte mængde, og mod uberettiget prisnedsættelse)

    (2020/C 10/05)

    Processprog: litauisk

    Den forelæggende ret

    Lietuvos Respublikos Konstitucinis Teismas

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Lietuvos Respublikos Seimo narių grupė

    Sagsøgt: Lietuvos Respublikos Seimas

    Konklusion

    1)

    Artikel 148, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, nr. 1, i Lietuvos Respublikos Ūkio subjektų, perkančių-parduodančių žalią pieną ir prekiaujančių pieno gaminiais, nesąžiningų veiksmLietuvos Respublikos Ūkio subjektų, perkančių-parduodančių žalią pieną ir prekiaujančių pieno gaminiais, nesąžiningų veiksmų draudimo įstatymas Nr. XII-1907 (Republikken Litauens lov nr. XII-1907 om forbud mod litauiske erhvervsdrivendes urimelige praksis ved opkøb og salg af råmælk og markedsføring af mejeriprodukter af 25.6.2015, som ændret ved lov af 22.12.2015), som med henblik på at bekæmpe urimelig handelspraksis forbyder opkøbere af råmælk at betale forskellige købspriser til producenter, som må anses for at tilhøre den samme gruppe, henset til den dagligt solgte mængde råmælk af samme kvalitet og med den samme sammensætning, der leveres på den samme måde, for så vidt som denne lovgivning er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

    2)

    Artikel 148, stk. 4, i forordning nr. 1308/2013, som ændret ved forordning nr. 2017/2393, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, nr. 3, og artikel 5 i Republikken Litauens lov nr. XII-1907 om forbud mod litauiske erhvervsdrivendes urimelige praksis ved opkøb og salg af råmælk og markedsføring af mejeriprodukter af 25. juni 2015, som ændret ved lov af 22. december 2015, som med henblik på at bekæmpe urimelig handelspraksis forbyder opkøberen af råmælk uberettiget at nedsætte den pris, der er aftalt med producenten, og som kræver den kompetente nationale myndigheds tilladelse til prisnedsættelser på mere end 3 %.


    (1)  EUT C 104 af 19.3.2018.


    Top