Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TA0005

Sag T-5/17: Rettens dom af 4. april 2019 — Sharif mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — åbenbart urigtigt skøn — ejendomsret — proportionalitet — skade på omdømmet)

EUT C 187 af 3.6.2019, pp. 64–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 187/64


Rettens dom af 4. april 2019 — Sharif mod Rådet

(Sag T-5/17) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - proportionalitet - skade på omdømmet)

(2019/C 187/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ammar Sharif (Damaskus, Syrien) (ved B. Kennelly, QC, og barrister J. Pobjoy)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Kyriakopoulou, P. Mahnič og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Havas og J. Norris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2016/1897 af 27. oktober 2016 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2016, L 293, s. 36), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1893 af 27. oktober 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2016, L 293, s. 25), af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj 2017 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2017, L 139, s. 62), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af 29. maj 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2017, L 139, s. 15), af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/774 af 28. maj 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2018, L 131, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og subsidiært et søgsmål i henhold til artikel 277 TEUF med påstand om, at det fastslås, at dels artikel 28, stk. 2, litra a), i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013, L 147, s. 14), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af 12. oktober 2015 (EUT 2015, L 266, s. 75), dels artikel 15, stk. 1a, litra a), i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning nr. 442/2011 (EUT 2012, L 16, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2015/1828 af 12. oktober 2015 (EUT 2015, L 266, s. 1), ikke kan finde anvendelse, for så vidt som disse bestemmelser finder anvendelse på sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Ammar Sharif bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 53 af 20.2.2017.


Top