EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0668

Sag C-668/17 P: Appel iværksat den 28. november 2017 af Viridis Pharmaceutical Ltd. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. september 2017 i sag T-276/16 — Viridis Pharmaceutical Ltd. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

EUT C 83 af 5.3.2018, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/10


Appel iværksat den 28. november 2017 af Viridis Pharmaceutical Ltd. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. september 2017 i sag T-276/16 — Viridis Pharmaceutical Ltd. mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-668/17 P)

(2018/C 083/16)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Viridis Pharmaceutical Ltd. (ved Rechtsanwalt C. Spintig, Rechtsanwalt S. Pietzcker og Rechtsanwältin M. Prasse)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Hecht-Pharma GmbH

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) ophæves.

Sagen hjemvises til Retten.

EUIPO tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger. Subsidiært udsættes afgørelse om sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med den foreliggende appel gør appellanten gældende, at Retten i den appellerede dom har foretaget flere tilsidesættelser af EU-varemærkeforordningen (1).

For det første har appellanten gjort en tilsidesættelse af EU-varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra a), første punktum, første led. Retten har med urette lagt til grund, at retsbevarende brug af et for et lægemiddel registreret EU-varemærke kun foreligger, når den fornødne lægemiddelgodkendelse er blevet meddelt. Retten har desuden tilsidesat samme bestemmelse, idet den har kvalificeret brug af et EU-varemærke i forbindelse med en klinisk undersøgelse i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/83/EF (2) som obligatorisk intern brug og derfor ikke reel brug.

Appellanten har endvidere gjort tilsidesættelse af EU-varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra a), første punktum, andet led, gældende. Retten har med urette lagt til grund, at en klinisk undersøgelse med henblik på forberedelse af en ansøgning om godkendelse af lægemidlet ikke kan begrunde manglende brug af et varemærke, når der først udtrykkeligt blev ansøgt om den kliniske undersøgelse efter registreringen af varemærket og/eller hvis der ikke anvendes så tilstrækkelige økonomiske midler, som er nødvendige for at afslutte den kliniske undersøgelse så hurtigt som muligt.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT 2001, L 311, s. 67).


Top