22.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/26

1)

Skal § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70 (1), fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der ikke fastsætter nogen godtgørelse ved ophøret af en tidsbegrænset vikaransættelseskontrakt indgået med henblik på at afløse en anden arbejdstager, der har ret til at vende tilbage til den samme stilling, når kontrakten ophører på grund af, at den arbejdstager, som afløses, genindtræder i stillingen, men derimod fastsætter en godtgørelse, når ansættelseskontrakten ophører af andre grunde, som er fastsat i lovgivningen?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er en foranstaltning som den, der er indført af den spanske lovgiver, som består i at fastsætte en godtgørelse på 12 dages løn for hvert års ansættelse, som modtages af arbejdstageren ved en midlertidig ansættelses udløb, da omfattet af anvendelsesområdet for rammeaftalens § 5, selv om den midlertidige ansættelse har været begrænset til en enkelt kontrakt?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en lovbestemmelse, hvorefter tidsbegrænset ansatte arbejdstagere ved ansættelsens udløb modtager en godtgørelse på 12 dages løn for hvert års ansættelse, men som udelukker tidsbegrænset ansatte arbejdstagere fra denne godtgørelse, når ansættelseskontrakten er indgået som en vikaransættelseskontrakt med henblik på at afløse en arbejdstager, der har ret til at vende tilbage til den samme stilling, da i strid med rammeaftalens § 5?