EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TA0240

Sag T-240/16: Rettens dom af 11. juli 2018 — Klyuyev mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer — opretholdelse af sagsøgerens navn på listen — hjemmel — åbenbart urigtigt skøn — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — ejendomsret — retten til omdømme — ulovlighedsindsigelse)

EUT C 301 af 27.8.2018, p. 26–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/26


Rettens dom af 11. juli 2018 — Klyuyev mod Rådet

(Sag T-240/16) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - hjemmel - åbenbart urigtigt skøn - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - ejendomsret - retten til omdømme - ulovlighedsindsigelse))

(2018/C 301/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Andriy Klyuyev (Donetsk, Ukraine) (ved B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy samt solicitors R. Gherson og T. Garner)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Mahnič Bruni og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 1), dels Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som Andriy Klyuyevs navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)

I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)

Andriy Klyuyev bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger, for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen.

4)

Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Andriy Klyuyev afholdte omkostninger, for så vidt angår påstanden om delvis annullation af afgørelse 2017/381 og af gennemførelsesforordning 2017/374, som er nedlagt i anmodningen om tilpasning.


(1)  EUT C 270 af 25.7.2016.


Top