13.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/16

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, træffes der afgørelse om frifindelse i første instans.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger og de omkostninger, der er afholdt i første instans.

—

Republikken Litauen tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

1.

Det første anbringende er opdelt i fire led. I første led har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af den retlige karakter af de »Generelle regler« for almindelige udvælgelsesprøver (EUT 2014, C 60 A, s. 1), idet de pågældende regler efter Kommissionens opfattelse fastsætter nye særlige forpligtelser med henblik på gennemførelse af proceduren for udvælgelsesprøver, som de anfægtede meddelelser om udvælgelsesprøver ikke ændrede. I det første anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 7, stk. 1, i bilag III til vedtægten, idet den fandt, at EPSO ikke har kompetence til at udstede generelle og abstrakte regler om sprogordningen for de udvælgelsesprocedurer, som den organiserer. Ifølge Kommissionen har EPSO en sådan kompetence. I denne henseende har Kommissionen ligeledes gjort gældende, at begrundelsespligten blev tilsidesat, for så vidt som Retten i den appellerede doms præmis 57 in fine modsiger sig selv ved at fastslå, at EPSO trods alt har kompetence til at bedømme de forskellige institutioners behov, herunder sproglige behov, i forbindelse med afholdelsen af de forskellige udvælgelsesprocedurer. I det første anbringendes tredje led har Kommissionen gjort gældende, at Retten fejlagtigt fastslog, at de nævnte generelle regler blot er retsakter, der har til formål at meddele de kriterier, der finder anvendelse på valget af det andet sprog i de udvælgelsesprocedurer, som EPSO organiserer, idet disse regler tværtimod fastsætter bindende kriterier for dette valg. I det første anbringendes fjerde led har Kommissionen endeligt gjort gældende, at Retten fortolkede karakteren og indholdet af de anfægtede meddelelser om udvælgelsesprøver fejlagtigt, idet meddelelserne for så vidt angår sprogordningen danner grundlag for nye og specifikke forpligtelser, og dermed tilsidesatte Retten ligeledes begrundelsespligten, da den forkastede Kommissionens formalitetsindsigelse. I denne henseende udgjorde de anfægtede meddelelser ifølge Kommissionen retsakter, hvis indhold blot bekræftede bestemmelserne i de generelle regler.

2.

Det andet anbringende er opdelt i to led. I første led har Kommissionen gjort gældende, at der er begået en retlig fejl ved fortolkningen af vedtægtens artikel 1d, hvoraf fremgår, at en begrænsning af valget af det andet sprog ikke nødvendigvis udgør forskelsbehandling, men kan være berettiget i lyset af et generelt formål, som f.eks. tjenestens interesse inden for personalepolitikken. I dette anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Retten tilsidesatte begrundelsespligten, idet den i søgningen efter en begrundelse for begrænsningen af valget af det andet sprog i den appellerede dom indskrænkede sig til at undersøge de anfægtede meddelelser om udvælgelsesprøver, mens den også burde have taget hensyn til bestemmelserne i de generelle regler.

3.

Det tredje anbringende er opdelt i tre led. I det første led har Kommissionen gjort gældende, at Retten ikke uden at begå en fejl i fortolkningen af vedtægtens artikel 28, litra f), kan konkludere, at kravene til sprogkundskaber ikke udgør en del af ansøgernes kompetencer som omhandlet i vedtægtens artikel 27. I dette anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Retten fastlagde rækkevidden af sin egen prøvelseskompetence fejlagtigt, idet denne burde have begrænset sig til en undersøgelse af, om der var anlagt et åbenbart urigtigt skøn eller forelå en vilkårlige behandling. I dette anbringendes tredje led har Kommissionen gjort gældende, at Retten overskred grænserne for sin kontrol, idet den foretog en indholdsmæssig undersøgelse af valget af ikke, ud over de tre sprog, der var anført i meddelelserne om udvælgelsesprøver (engelsk, fransk og tysk), ligeledes at fastsætte andre sprog og idet den dermed satte sig selv i stedet for administrationen.

4.

Med det fjerde appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 2 i forordning nr. 1/58, for så vidt som den fandt, at skrivelserne mellem EPSO og ansøgerne er omfattet af den nævnte bestemmelses anvendelsesområde, som udelukker enhver mulighed for at begrænse valget af det andet sprog. Muligheden for at indføre en sådan begrænsning følger derimod efter Kommissionens opfattelse af vedtægtens artikel 1d, stk. 5 og 6, der ligeledes finder anvendelse i forhold til ansøgere i en udvælgelsesprocedure.