EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0483

Sag C-483/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 6. september 2016 — Zsolt Sziber mod ERSTE Bank Hungary Zrt.

EUT C 419 af 14.11.2016, p. 32–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 6. september 2016 — Zsolt Sziber mod ERSTE Bank Hungary Zrt.

(Sag C-483/16)

(2016/C 419/43)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zsolt Sziber

Sagsøgt: ERSTE Bank Hungary Zrt.

Øvrig part i sagen: Mónika Szeder

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal de EU-retlige bestemmelser i artikel 129 A, stk. 1 og 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (Romtraktaten), sammenholdt med samme artikels stk. 3, artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2012, C 326, s. 2), artikel 7, stk. 1 og 2 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), sammenholdt med samme direktivs artikel 8, og 47. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (2), fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser (og for anvendelsen af sådanne), der fastsætter supplerende krav til skade for en procesdeltager (sagsøger eller sagsøgt), der i perioden fra den 1. maj 2004 til den 26. juli 2014 som forbruger har indgået en kreditaftale, der indeholder et urimeligt kontraktvilkår, som giver mulighed for ensidigt at forhøje renter, omkostninger og provisioner, eller som indsætter et købs- og salgskursspænd, idet det i henhold til disse supplerende krav fastsættes, at den pågældende — for at denne kan påberåbe sig rettigheder afledt af de nævnte forbrugeraftalers ugyldighed for domstolene og navnlig for at retten kan påkende sagen materielt — indgiver et civilretligt processkrift (hovedsageligt en stævning, en ændring af stævningen eller en ugyldighedsindsigelse fra sagsøgte (mod at forbrugeren dømmes) eller en ændring af denne ugyldighedsindsigelse, et modkrav fra sagsøgte eller en ændring af dette modkrav), der har et bestemt indhold, hvorimod andre procesdeltagere, der ikke har indgået en kreditaftale som forbrugere, og procesdeltagere, der i den samme periode som forbrugere har indgået kreditaftaler af en anden type end den ovennævnte, ikke skal indgive et sådant processkrift med et bestemt indhold?

2)

Både i tilfælde af, at Domstolen giver en bekræftende og en benægtende besvarelse af det første forelagte spørgsmål, der er formuleret i mere generelle vendinger end dette andet spørgsmål, skal de i det første spørgsmål nævnte EU-retlige bestemmelser da skal fortolkes således, at de er til hinder for, at de følgende under a) til c) nævnte obligatoriske supplerende krav gælder for en procesdeltager, der som forbruger har indgået en kreditaftale som omhandlet i det første spørgsmål:

a)

Processkriftet (stævningen, ændringen af stævningen eller ugyldighedsindsigelsen fra sagsøgte (mod at forbrugeren dømmes) eller ændringen af denne ugyldighedsindsigelse, modkravet fra sagsøgte eller ændringen af dette modkrav), som skal indgives under retssagen af en procesdeltager, der som forbruger (sagsøger eller sagsøgt) har indgået en kreditaftale som omhandlet i det første spørgsmål, kan kun fremmes til realitetsbehandling, såfremt procesdeltageren i dette processkrift ikke alene nedlægger påstand om, at retten erklærer den i det første spørgsmål nævnte forbrugerkreditaftale for helt eller delvist ugyldig, men tillige nedlægger påstand om, at retten anvender retsfølgerne af absolut ugyldighed, hvorimod andre procesdeltagere, der ikke har indgået en kreditaftale som forbrugere, og procesdeltagere, der i den samme periode som forbrugere har indgået kreditaftaler af en anden type end den ovennævnte, ikke skal indgive et sådant processkrift med et bestemt indhold?

b)

Processkriftet (stævningen, ændringen af stævningen eller ugyldighedsindsigelsen fra sagsøgte (mod at forbrugeren dømmes) eller ændringen af denne ugyldighedsindsigelse, modkravet fra sagsøgte eller ændringen af dette modkrav), som skal indgives under retssagen af en procesdeltager, der som forbruger (sagsøger eller sagsøgt) har indgået en kreditaftale som omhandlet i det første spørgsmål, kan kun fremmes til realitetsbehandling, såfremt procesdeltageren i dette processkrift, foruden påstanden om konstatering af absolut ugyldighed af den i det første spørgsmål omhandlede forbrugeraftale, ikke nedlægger påstand om, at retten blandt de mulige retsfølger af absolut ugyldighed anvender den, der består i retligt at genetablere den situation, som forelå før aftalens indgåelse, hvorimod andre procesdeltagere, der ikke har indgået en kreditaftale som forbrugere, og procesdeltagere, der i den samme periode som forbrugere har indgået kreditaftaler af en anden type end den ovennævnte, ikke skal indgive et sådant processkrift med et bestemt indhold?

c)

Processkriftet (stævningen, ændringen af stævningen eller ugyldighedsindsigelsen fra sagsøgte (mod at forbrugeren dømmes) eller ændringen af denne ugyldighedsindsigelse, modkravet fra sagsøgte eller ændringen af dette modkrav), som skal indgives under retssagen af en procesdeltager, der som forbruger (sagsøger eller sagsøgt) har indgået en kreditaftale som omhandlet i det første spørgsmål, kan kun fremmes til realitetsbehandling, såfremt dette processkrift medtager en opgørelse for perioden fra aftaleforholdets påbegyndelse til stævningens indgivelse, der ud fra et matematisk synspunkt er ekstremt kompliceret (jf. de nationale bestemmelser), som skal udfærdiges således, at der også tages hensyn til reglerne om omregning til ungarske forint, og som skal indeholde en detaljeret og aritmetisk kontrollerbar opregning post for post af de forfaldne rater, der skal betales i henhold til aftalen, de rater, som sagsøgeren har betalt, og de forfaldne rater, som stadig skal betales, der skal være opgjort uden hensyntagen til et eventuelt ugyldigt kontraktvilkår, samt forskellen mellem disse beløb, og med en angivelse af det samlede beløb, som procesdeltageren, der som forbruger har indgået en kreditaftale som omhandlet i det første spørgsmål, endnu skylder kreditinstituttet, eller som denne eventuelt har betalt for meget, hvorimod andre procesdeltagere, der ikke har indgået en kreditaftale som forbrugere, og procesdeltagere, der i den samme periode som forbrugere har indgået kreditaftaler af en anden type end den ovennævnte, ikke skal indgive et sådant processkrift med et bestemt indhold?

3)

Skal de EU-retlige bestemmelser, som er opregnet i det første spørgsmål, fortolkes således, at en tilsidesættelse af disse bestemmelser, som følge af fastsættelsen af de tidligere (i det første og det andet spørgsmål) nævnte supplerende krav, samtidig indebærer en tilsidesættelse af artikel 20, 21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2012, C 326, s. 2), idet der (delvist også i det første og det andet spørgsmål) også skal tages hensyn til den omstændighed, at de nationale retter i henhold til dom af 5. december 2000, Guimont (C-448/98, EU:C:2000:663), præmis 23, og af 10. maj 2012, Duomo Gpa m.fl. (C-357/10 — C-359/10, EU:C:2012:283), præmis 28, samt kendelse af 3. juli 2014, Tudoran (C-92/14, EU:C:2014:2051), præmis 39, også skal anvende de EU-retlige bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet i situationer uden et grænseoverskridende element, dvs. i rene nationale situationer? Eller skal det antages, at der foreligger en grænseoverskridende situation alene af den grund, at de kreditaftaler, som er omhandlet i det første spørgsmål, er »kreditaftaler baseret på fremmed valuta«?


(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).


Top