This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016CN0060
Case C-60/16: Request for a preliminary ruling from the Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen (Sweden) lodged on 3 February 2016 — Mohammad Khir Amayry v Migrationsverket
Sag C-60/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen (Sverige) den 3. februar 2016 — Mohammad Khir Amayry mod Migrationsverket
Sag C-60/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen (Sverige) den 3. februar 2016 — Mohammad Khir Amayry mod Migrationsverket
EUT C 111 af 29.3.2016, p. 16–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
29.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 111/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen (Sverige) den 3. februar 2016 — Mohammad Khir Amayry mod Migrationsverket
(Sag C-60/16)
(2016/C 111/19)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mohammad Khir Amayry
Sagsøgt: Migrationsverket
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Hvis en asylansøger ikke er frihedsberøvet på det tidspunkt, hvor den ansvarlige [medlemsstat] accepterer at overtage denne, men frihedsberøves på et senere tidspunkt — på grund af, at det først er da, at det vurderes, om der foreligger en væsentlig risiko for, at personen forsvinder — skal tidsfristen på seks uger i artikel 28, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 (1) i så fald beregnes fra den dag, hvor personen blev frihedsberøvet eller skal den beregnes fra et andet tidspunkt og i så fald hvilket? |
|
2) |
Udelukker forordningens artikel 28, i en situation, hvor asylansøgeren ikke er frihedsberøvet på det tidspunkt, hvor den ansvarlige [medlemsstat] accepterer at overtage den pågældende, at nationale regler finder anvendelse, som for Sveriges vedkommende indebærer, at en udlænding ikke kan frihedsberøves med henblik på gennemførelse i længere tid end to måneder, hvis der ikke er tungtvejende grunde til en længere periode, og hvis der er sådanne tungtvejende grunde kan udlændingen højst frihedsberøves i tre måneder, og hvis det er sandsynligt, at gennemførelsen kommer til at tage længere tid på grund af udlændingens manglende samarbejde eller det tager tid at fremskaffe de nødvendige dokumenter, i længere tid end tolv måneder? |
|
3) |
Hvis en gennemførelsesprocedure påbegyndes på ny, efter at en klage eller en indbringelse for en domstol ikke længere har opsættende virkning (jf. artikel 27, stk. 3) begynder da en ny tidsfrist på seks uger at løbe, eller skal der ske en modregning f.eks. af det antal dage, hvor personen allerede har været frihedsberøvet efter at den ansvarlige medlemsstat har accepteret overførslen eller tilbagetagelsen? |
|
4) |
Har det nogen betydning, om asylansøgeren, som har påklaget en afgørelse om overførsel, ikke selv har anmodet om, at gennemførelsen af afgørelsen om overførsel udsættes, indtil der foreligger et resultat af vedkommendes klage (jf. artikel 27, stk. 3, litra c), og artikel 27, stk. 4)? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180, s. 31).